tirsdag den 29. juni 2010

Åh du danske sommer.....

Selv om man bor i byen kan man godt få fat i nye danske jordbær :) - min grøntsagspusher havde to bakker i går til 30 kr - det er okay.
Der blev lavet koldskål med jordbær og i dag skal der laves det her af resten .
Nu skal vi jo ikke klage over at det er blevet varmt , men det gør noget ved ens appetit, den er nu ikke den samme og det sker der helt sikkert heller ikke noget ved .
Selv Gulddrengen kan ikke spise når det er så varmt, i går blev maden først indtaget klokken 23.30 , men der var varmen også til at holde ud igen. Han fik taget brusebad i samtlige sprigvand i midtbyen og Odense Å blev også prøvet af - og nej der sker altså ikke noget ved at han hopper i vandet der, han bliver ikke syg af det.
Det er jo herligt at bo i byen på denne årstid, i går sad folk på de forskellige cafeer lige til de lukkkede, og vi har jo også vores have så man kan jo ikke ønske sig meget mere.
Ha en dejlig sommerdag derude.....

mandag den 28. juni 2010

Skal skal ikke...

Hvorfor er det lige jeg sidder og drømmer om sådan en....

Jeg får aldrig nok at drikke når det er varmt, jeg glemmer det, men den her isthe er rigtig god og den kan sagtens laves med kunstigt sukker som jeg jo bruger på grund af min diabetes.

Kan I have en god mandag og pas nu på solen....

fredag den 25. juni 2010

Lassi - nej ikke hunden.....


Der mangler lige et e..... Nej det andet her er til at drikke, det minder om smoothie. Kille Enna har lavet nogle gode opskrifter som du kan se her .
Heldigvis er det snart weekend for hold op hvor jeg trænger - den kommer dog til at gå hurtigt da vi skal til barnedåb hos min kusine og hendes mand - de var så heldige at blive forældre til en lille datter fra Columbia her i marts måned. Vi glæder os helt utroligt til at se hende.
Kan I have en dejlig pragtfuld solbeskinnet fredag.....

torsdag den 24. juni 2010

Juhu det er sommer...

Vejret er så pragtfuldt her i H.C. Andersens by. Hugo har fået sin første tilladte svømmetur :). Jeg var så heldig at komme to timer før fra job i dag og de er blevet brugt på at shoppe med Eneste Barnet. Body shop har 50% på mange af deres produkter - der er blevet bragt til huse, nu kan både fusser og negle få en omgang. Lidt tøj blev det også til .

Nu sidder jeg og er klar til fodbold, selvom det bliver vist på storskærm blot et par få hundrede meter fra mig så har jeg valgt at se det hjemme , det er nu ellers hyggeligt at se det i flok, men jeg er træt i kroppen på den gode måde efter dagens sol og hygge.

Lige nu er der 00:33:06 til Kick off - uha hvor jeg håber på sejr.

Skal du se fodbold....

onsdag den 23. juni 2010

Lav et print....



Jeg har fundet en side hvor der er en hel masse herlige print, der er mange flere end dem jeg har vist her. Hvis du klikker på billedet kommer du ind til siden med de mange print.
Så nåede vi Skt. Hans og vejret er helt med os her i Odense, der er tradition for at der bliver afholdt bål på Engen, det tiltrækker flere tusinde mennesker og i aften bliver helt sikkert ingen udtagelse, der kommer forskellige og optræder blandt andet Peter Belli og Jacob Sveistrup, jeg ved ikke om jeg har overskud til at tage afsted, alternativt må jeg lave et lille bål i min Weber:)
Skal du holde Skt. Hans på nogen særlig måde.....

tirsdag den 22. juni 2010

Smart ide...

Jeg faldt over de her gør det selv fade , og de er da fantastiske, nu ved jeg hvad jeg lige skal lede efter i genbrugsen når jeg alligevel skal ned og finde en lille tekande, jeg har nemlig fået fingrene i den tehætte som jeg har vist øverst i mit indlæg, da jeg jeg var på Rice lagersalg - er den ikke cute.
Ellers står mine hverdage på arbejde og fodbold, der bliver ikke tid til så meget andet....
Kan I have en pragtfuld tirsdag...

mandag den 21. juni 2010

Åh Gunner...


Ja her hos os står der lige fisk på menuen de næste dage. I går var jeg så heldig at få en nyrøget laks forærende og nyfangede torsk der var skåret ud i fileter.... mums så bliver det ikke meget bedre.
Det passer supert ind i min proteinkur som jeg stadig er på - jeg har købt bogen Spis maven flad og den har jeg levet efter en uge. Resultat - min krop ved ikke hvor min mave sidder, for jeg har tabt 2 cm på lår og bagdel... griner der skal jeg altså ikke tabe noget, men jeg forsætter på et eller andet tidspunkt må det give bonus og hvis ikke så må jeg leve med hvordan jeg ser ud - længere er den ikke.
Kan I have en rigtig god mandag...


lørdag den 19. juni 2010

Prinsen og andre ting….

Ja her hos mig er prinsen også flyttet ind, og det endda i mit soveværelse

prins

Han blev bragt til huse sammen med lidt andre ting i går fra Rice, jeg skal da se bryllup i dag, men ham her er nok også den eneste Prins jeg nogensinde får :)

hus

En lille nøgletingest til at holde styr på alle opgangens nøgler.

ske

Små kagegafler – hvis ikke det var fordi at man var på proteinkur kunne der sagtens ryge en kage ned i anledning af det Royale Bryllup

hest

En lille hest til Prinsen – i det her tilfælde Gulddrengen Hugo der er vild med legetøj i alle afskygninger.

Ja min lørdag den kommer til at gå med bryllup – fodbold og boksning i nat.

Hvad med din ?……..

fredag den 18. juni 2010

Udsalg...

Her i formiddag har jeg haft forladt min arbejdsplads for en kort stund :) - der var udsalg hos Rice og Aspergren, ja mærkeligt nok så købte jeg ikke særlig meget, aldrig har mit dankort skulle trække så lidt hos Rice, men der var så mange mennesker at det ikke rigtigt var til at komme til at se hvad de egentlig solgte.
Hos Aspergren blev det til et par få ting, i øjeblikket er jeg stadig på arbejde, jeg glæder mig til at komme hjem og få pakket mine ting :)
Kan I have en dejlig fredag

onsdag den 16. juni 2010

Ny røv....

Griner ja nu har jeg hørt det med. Hvis man ikke har nogen bagdel så er det sidste nye hit at man kan købe nogle trusser med puder, og en to wupti så har man en po po der er rund. Hvis du lige står og mangler sådan en bagdel så kan den købes her .
Hvis jeg fik flyttet min voksendelle ned på min bagdel........ så ville jeg da have den perfekte krop... smiler
Vejret er pragtfuldt her i Odense, jeg glæder mig til jeg engang får fri....
Kan I have en dejlig onsdag

tirsdag den 15. juni 2010

Uhmm... Vandmelon....

Mangler du lige en farveklat til køkkenet så er der lige en ting her der kan laves god tidsfordriv mens man måske ser fodboldkamp, jeg skal ihvertfald have fundet garnet frem for de passer perfekt ud til mit lille køkken. På fredag skal jeg til Rice udsalg, så mon ikke der lige kommer nogle ekstra farveklatter de ville passe fint ind sammen med .
I aften skal jeg til prøvetime i Zumba, jeg glæder mig helt vildt, jeg skal tilmeldes den nye sæson der starter i august, jeg er sikker på at det dans lige er mig.
Eneste Barnet skal til eksamen i dag i mundlig matematik, så jeg tror jeg har det bedre når klokken er halv tolv :)
Kan I have en dejlig dag derude....

mandag den 14. juni 2010

Så er vi klar...

På min arbejdsplads er der mennesker fra hele verden. Vi har også en Hollands afdeling og vores direktør er også derfra. Derfor skal vi i eftermiddag se det store brag af en kamp mellem Danmark og Holland på storskærm. Her til morgen er folk klædet i orange og hvidt og rødt- det skal nok bliver festligt.

Jeg er nu bange for at vi ikke har en chance, men de er nu også gode de Hollændere...

Skal du se kampen ...

lørdag den 12. juni 2010

Forandring fryder….

før

Den ejendom vi bor i er fra 1880, så det er en rigtig gammel sag hvor der ikke er blevet gjort noget udvendigt i rigtig rigtig mange år. Selv om vi bor til leje har vi ikke noget imod at lave det selv så længe vi får betalt det vi skal bruge. Billedet her er taget sidste år. I sidste weekend da vejret var kanon begyndte vi at male, vi er desværre ikke blevet helt færdige da det hele regner væk – men den grå farve som det hele nu får synes jeg bliver rigtig flot.

efter

Her er lige et billede af Hugo der er “på jagt” efter regnorm i en gammel gruekedelpå jagt

Behøver jeg at sige at jeg glæder mig til at det holder op med at regne så vi kan komme videre i vores projekt

fredag den 11. juni 2010

Så er det frem med kniven...

Ja så er der lavet en ny rekord i at frembringe den største burger. Den her krabat vejer 90 kg, og der er gået 81 kg kød til at lave den. Der skulle fire mand til at vende den...... Var der nogle der sagde proteiner.

Her i Odense er der findes der en burger Restaurant der hedder Bull, den har lige åbnet en ny Drive In og jeg går forbi den hver dag når jeg går hjem, de har burgere med 400 gr kød så det er jo ingenting....

Kan I have en hyggelig eftermiddag, jeg ser frem til at det bliver weekend, i aften skal jeg selvfølgelig se fodbold...

torsdag den 10. juni 2010

Ugens måske kødløse....


Kartoffelfrittata er en slagt italiensk æggekage hvor man kan bruge alle mulige slags grøntsager og rester, den kan spises både kold og varm. Så man bestemmer selv om den skal være kødløs eller ej. Hos os står den på menuen i aften, hvor der skal ses lidt optagt til VM i bold, ja jeg hører jo til en af dem der glæder mig til at VM går i gang.
De sidste dage har været hektiske , Cecilie har gået til eksamen og til trods for at jeg ikke må skrive noget så kan jeg da sige så meget at det ikke er muligt at score højere end hun gjorde - så det er jo mere end supert. Jeg er sgu stolt !
Kan I have en rigtig god dag derude i blogland.....

tirsdag den 8. juni 2010

Hjemmelavet….

Jeg har en hang til drikkeyoughurt i light udgave, men for pokker de er dyre. Nu har jeg lavet nogle eksperimenter for at frembringe min egen drikkeyoughurt og det er lykkes okay

drikke

Man tager 2 dl. cheasy youghurt, her kan man så vælge en med bær eller den med vanilje, hælder det sammen med 3 dl minimælk eller kærnemælk, hvis man bruger kærnemælk bliver den lidt mere tyk og syrlig, man kan også sagtens bare blande halvt af hver. Jeg har lige handlet ind til at lave nogle flasker og jeg får faktisk 2 liter for 16 kr, hvor en cultura drik koster 14 kr, ja ja spare hvor man kan – griner, det er jeg absolut ikke god til, men 14 kr, det er altså lige stramt nok

Kan I have en rigtig god tirsdag..

søndag den 6. juni 2010

Drøm og virkelighed….

Sommeren er over os, og vi er rykket udenfor, vi har det der kunne blive den skønneste lille byhave, men der er ikke blevet lagt nok arbejde i den. Jeg må erkende at en ting er de drømme man har, en anden ting er virkeligheden – der er bare ikke tid nok.

planter

I går brugte vi hele dagen på at male en del af det murværk der omgiver haven, plus facaden på vejen. Nu bor vi til leje så det er noget vi selv har valgt at gøre – vi får det hele betalt, og det skal nok blive flot når det bliver færdig. Vi er næsten løbet tør for maling, så idag må det blive haven der skal have en tur, vi får også nye havemøbler der kommer i dag, grillen har været flittigt i brug de sidste aftenener og det skal den også aften.

Jeg elsker den lille plet så jeg håber på at jeg når lidt tættere på drømmen i dag…

Kan I have en dejlig søndag

fredag den 4. juni 2010

Solen indbyder til...

Rigelig indtagelse af Mojito...... nu vil jeg altså snart have fri :)

Så kom den frem....

Grillen - og hvor er det bare skønt, det er så hyyyyyyyyygeligt. Sidste år købte jeg en Weber grill, den er super, men nu overvejer jeg at købe en lille Bodum grill, den man ser i reklamen med en abe, den ville være smart når vi ikke skal grille så meget, jeg kunne se at de brugte den i haven ved siden af os i går. Munke Mose er også fyldt med mennesker der sidder og griller på engangsgrille - der skal ikke mange solstrejf til for at folk kommer ud.
Hvor er det skønt at have sådan en lille byhave som vi har - men uha vi er ikke rigtig kommet igang i år, så her i weekenden skal den have en ordentlig omgang - græsset skal trimmes, bedene ordnes, og der skal males murværk.
I aften er der igen Odense Open by Night så mon ikke jeg skal en tur igennem byen.
Kan I have en rigtig dejlig dag ....

onsdag den 2. juni 2010

Forte.... sofort

Jeg kæmper stadig med min voksenfold, og det er så træææææææææls.
Nu prøver jeg neue metoden. Proteinkur, ja de kure ligner alle hinanden :) og det drejer sig om at spise sundt, lave livsstilen om, jeg ved lige nøjagtigt hvad man skal spise og hvad man ikke skal spise, men ligemeget har det hjulpet...

Nu prøver jeg da lige en forte - altså en kur der skruer ned for kalorierne og giver mig en flad mave - spis din mave flad, det er da tiltrækkende, hold da op jeg jeg skal spise meget hvis mit maveskin skal blive fladt. Jeg har ikke købt bogen endnu men jeg overvejer.....

Nå nå Rom blev jo ikke bygget på en dag....
Kan I have en dejlig onsdag derude

tirsdag den 1. juni 2010

Så kom den....

Altså sommeren, hvor er er det bare dejligt, har du lyst til en is, så snup en herJeg kan love at den ikke feder :) . I skrivende stund sidder min datter til eksamen i matematik, jeg sender tanker og telepati :)

I aften skal min veninde synge sammen med hendes kor på Brands Klædefabrik, jeg vil sætte mig på Cafe Biografen indtage noget lækkert, nyde den første danske sommeraften og lade mig forføre af deres sange.

Kan I have en god tirsdag derude i danske sommerland....