I går eftermiddags tog vi til Koncert i Tusindårsskoven. De optrædende var Poul Krebs, Agua , Nik og Jay, Kim Larsen og Nephew. Det var et brag af en koncert. Vejret var med os og var pragtfuldt.
Vi havde nogle vip/backstage billeter så under vores middag blev vi underholdt at de Glade Sømænd, det er nogle fyre der fandt sammen i gymnasiet,
de er blevet det rene kult og de var meget meget underholdende !
Vi var hjemme sent på aftenen ,da vi kommer hjem går vi hver til sit. Mig oppe, Cecilie nede.
Det tager dog kun 30 sekunder så står Cecilie her og fortæller at hun ikke kan låse sin dør op, sikkerhedslåsen er sat på indenfra og hun kan høre at der er nogle eller en derinde.
Jeg tænker, jeg er ikke bange for sådan en gang tyveknægte, så jeg løber ned at trappen. Men Cecilie må have fået dem gjort forskrækkede, hun havde jo stået og banket og råbt som en gal.
Da jeg kommer ned har de taget flugten gennem et vindue til gaden. De havde sikret sig - vinduerne til gården stod også på vid gab , så de kunne have flygtet den vej .
Alt er flået ud af skabe og skuffer - simpelthen alt - selv det fra køkkenskabene, men det GODE er at de er blevet overrasket i deres handling og de har ikke nået at få noget med. Det hele som de ville have taget var stillet op, de er gået i panik da vi pludselig var der.
Selvfølgelig kontaktede vi straks ordensmagten. Nu er det otte timer siden, de er sgu (og denne gang må jeg godt bande), hurtige for de er ikke kommet endnu. Da jeg ringede på Odense Politigård, var betjenten mere interesseret i at vide om jeg da ikke havde en far der havde spillet musik, og en farfar der havde boet i Kerteminde, ja det er jo ikke lige sådan et navn man hører hver dag, sagde betjenten ! - hallo vi står her og er lidt rystede - lad os da snakke om vores efternavn.
Nu skal vi bruge søndagen på at få ryddet op efter alt det halløj. Jeg håber ikke at Cecilie har fået sig en slem forskækkelse og ikke tør være der. Hun er ellers ikke lige en der er til at ryste, men det i går påvirkede hende meget ,fordi de var derinde og hun stod udenfor.
Og så må jeg jo desværre erkende, her dagen derpå at der er nogle ting der er blevet hårdere for mig. Blandt andet det at være til koncert. Nu skal det siges at jeg ikke er den der holder mig tilbage, det er ikke pernille der sidder på et vattæppe, nej jeg står i de forreste rækker, danser og råber og hvad man nu gør, og otte timer non stop, det er hårdt siger min krop, jeg var nok heller ikke kommet mig helt fra Runrig i tirsdags :) men det er lidt skæmmende .
Når vi nu har fået ryddet op, så skal jeg se American Idol, liggende på gulvet . Vi skal også lige have fjernet et køkkenskab hos Cecilie , hun får også en opvaskemaskine i morgen, kunne de indbrudstyve da ikke have fjernet det ,nu hvor de alligevel var igang.
Kan I have en god søndag ...