onsdag den 28. december 2011

Gulddreng på dope ....

Posted by Picasa
Hugo har det ikke skide fantastisk med fyrværkeri. Han gør som en gal og bliver noget fustreret over at han sådan skal passe på hele tiden.
Derfor prøvede vi sidste år at få noget ved vores dyrlæge som hjalp ham gennem nytårsaften. Selv om jeg først synes at det var lidt ubehageligt at se ham sløv, så må jeg indrømme at det var bedst for ham, og det er hvad det handler om..

Derfor skal jeg lige til dyrlægen i dag og have et par piller til ham til på lørdag.

Og nej Hugo har ikke fået ny hundekurv. Det er en Leander Vugge som skal bruges til Baby Schufri. Vuggen  er super smart når man som Eneste Barnet ikke har oseaner af plads.
                                      
Skøn onsdag til alle..

mandag den 26. december 2011

Sådan en 2. juledag...

                            keep it simple
Nu er julepynten pakket væk. Der var ikke meget oppe, men alligevel er der blevet lidt tomt. Som der står ovenover . Enkelt er smukt.... gad vide hvor længe det varer inden at jeg igen har knaldet en hel  masse op :)

Den står på julefrokost i dag . Et sammenskudsgilde og mit bliver

 Laks med rugbrødscroutoner.
                     
Brieost med dadler og figner...

I aften vender Eneste Barnet hjem fra Mexico, både Gulddrengen og jeg glæder os for vildt...

fredag den 23. december 2011

Velsignet jul....

Pinned Image

Må I alle hvor i end befinder jer have en god, glædelig og velsignet jul.....

tirsdag den 20. december 2011

Knockout rensdyr...

Jeg har lavet et rensdyr fra Stof og Stil. Godt nok blev han blandt andet til under en hel nats boksning i lørdags, men halløj han har da godt nok lige også fået nogle overarme der vil noget, måske bliver han lidt mere normal at se på når han bliver helt færdig.
I julegave har Mormor og Baby fået en dukkevogn af mormor og Baby :), da Baby ikke er her endnu, ja så har mormor altså pakket op der skulle nemlig lige laves sengetøj til...
Og produktionen forsætter :):)... der er ideer nok at tage af
Kan I have en dejlig 20. december derude..

torsdag den 15. december 2011

Nye ord i 2011...

The book and the letters


Her er nogle af de nye ord der opstod i 2011, jeg må indrømme at jeg bruger nogle af dem selv :)

Citysumer: En person, der elsker produkter, der er knyttet til livet i storbyen. Ordet er sammensat af de engelske ord city (by) og consumer (forbruger).

Dystermule: Er det samme som en pessimist.

Episk: Egentlig et gammelt udtryk, som har fået nyt liv. Mange unge har i løbet af 2011 brugt ordet "episk", når noget var storladet eller storartet.

Facebookdepression: Følelsen af ensomhed, fordi ens Facebookvenner - gennem statusopdateringer og billeder - ser ud til at have et langt mere spændende liv end en selv.
Fithed: Det at være fit, altså i god form.

Geosociale netværk: Sociale netværk, hvor personens geografiske placering spiller en rolle.
Grøntsagscoach: En person, der skal vejlede andre i at sammensætte kosten, så man får så mange grøntsager som muligt.

Kussomat: Et apparat, der anonymt kan fotografere kvinders kønsdele. Kussomaten blev opfundet i forbindelse med et kunst-projekt.

Løvfaldssommer: Er det samme som indian summer. Tre på hinanden følgende dage, hvor dagtemperaturen når over 20 grader efter jævndøgn.

Nettogeneration: Mennesker, der kun handler politisk, når det kan betale sig.

Partnerskabstræ: Et træ, som plantes i samarbejde mellem kommunen og virksomheder eller borgere.
Refolution: Oprør med formål at omstøde et regime uden at svare igen med vold.

Rockergate: Er en betegnelse for en skandalesag. Opstod i kølvandet på Henrik Sass' relationer til rockermiljøet i Køge.

Ultrabook: En meget tynd og let bærbar computer.

Ungebombe: En pendant til ordet "ældrebyrde". Ordet beskriver det fænomen, at et stigende antal unge har dårlige fremtidsmuligheder.

Update jeg er ved at være i hus med de fleste julegaver.........



tirsdag den 13. december 2011

Lænkehunden den får dobbelt sul....

Pinned Image
Dyrene i min familie bliver aldrig snydt for julegaver, i år laver jeg dem her til hundene, må nok hellere finde på noget andet til Cirkeline som er et marsvin :)

Sidste år havde Eneste Barnet og jeg samlet ind til de hjemløses hunde, vi delte alt muligt forskelligt ud, tæpper mad, legetøj og hvad vi ellers kunne finde.

I år har vi været ude og give ting til Sigurd, en blandingshund der også lever sammen med sin ejer på gaderne i Odense. Der er samlet et et par poser mere som også skal deles ud.... jeg bager lige nogle ekstra af de her kager som kommer med.

Have a nice day.... og må vi vinde i håndbold

Lidt om peberkagehuse...

Når man er sådan et legebarn som jeg er har man lyst til at kaste sig over at lave det vildeste peberkagehus, for det er sjovt, men også utroligt tidskrævende. I år hvor vi holder en jul hvor vi er spredt for alle vinde, der springer jeg lige over.

Det sjoveste er att smelte bolsher så det kommer til at ligne vinduer, derfor kunne jeg da måske godt finde på at lave de her, der skulle så bare lige fyldes ud i vinduerne, så der kommer de flotteste" glas."
Sidste år blev jeg inspireret her fra blogland og lavede de her små huse til at sætte på kopper, det så da lidt blæret ud og det var ikke noget der tog længe.
Men ak i år bliver det nok kun til en hæklet guirlande der skal bestå af flade ting, cupkager, hjerter, kirker, snemænd og her kommer ÅRETS peberkagehus på.(hvis jeg skulle går helt død så jeg at Brugsen havde et der meget lignede det fra Medussa og så kostede det altså kun en flad 20èr)

Og hvordan går det så med mine julegaveindkøb :), hmm jeg fik da begyndt i går og en to vupti inden ugen er slut skal jeg nok være færdig.

Jeg tror dog ikke at det bliver i dag, her i Odense regner det så meget at der er fare for at drukne når man går ud, jeg nåede da ihvertfald at blive godt gennemblødt inden jeg kom på arbejde 

søndag den 11. december 2011

Rudolf på 1. og håndboldtæppe ...

Jeg har længe gerne ville eje et rensdyrskin, nu har jeg købt et for nogle penge jeg fik i gave, men ak nu fiser pernille rundt her på 1. for at finde ud af hvor det skal være, eller om det skal tilbage til butikken igen :)
I bogen blød begyndelse står der at en Baby næsten ikke kan leve uden et tyndt tæppe strikket i uld. Det kan vi jo ikke have.... jeg har slået op til at kunne nørkle på det når der er håndbold.

Det går fint og planmæssigt her, jeg har ikke fået købt en eneste julegave, men jeg tænker at jeg nok når det..

fredag den 9. december 2011

Helt helt fantastisk....


I går var jeg med de kommende forældre til en 3d scanning. Det var helt helt utroligt. Vi kunne sagtens se hvordan Baby så ud. Det vigtigste var selvfølgelig at hun havde det som blommen i et æg. Hun er vild yndig, men det er jo nok fordi at hun er mit barnebarn at jeg synes det. Jeg har valgt ikke at bringe nogle billeder af hende her på min blog, til trods for at jeg har fået masser af hende.

I stedet vil jeg da give jer en rigtig god ide.... et gavekort i en snekugle
I kan finde en diy her

Jeg håber at jeg får en weekend hvor jeg kan være helt vild kreativ, for der er rigtig meget jeg gerne ville have lavet.

I aften skal vi have julemad, flæskesteg, rødkålssalat, timiankartofler, honningbagte selleri, rosenkålssalat, brune kartofler, og selvfølgelig lidt sovs. Eneste Barnet rejser til Mexico på søndag og er væk hele julen, så hun skal da ikke snydes....

torsdag den 8. december 2011

Det pynter gør det ...



I går fik jeg nogle dejlige gaver, blandt andet de her, de pynter både på mig og her på 1.
Og føj hvor er det koldt her til morgen, måske er sneen på vej ?????

onsdag den 7. december 2011

Fantastisk Baby ....

Jeg har fødselsdag i dag, og for første gang i mit liv har jeg fået et til og fra kort hvor der stod til mormor, det er jo fantastisk fra en Baby der endnu ikke har set jordens lys :)

Det er super cute det legetøj fra Maileg, den skal stå i mit babyhjørne.

Dagen i dag bliver helt sikkert dejlig, jeg er ikke i tvivl om at jeg bliver fejret på den dejligste måde.

tirsdag den 6. december 2011

Ikke det mindste...




Her faldt der absolut ingen sne i går og i nat. Sidste år kom jeg jo til at sige at jeg elskede sne og jeg skal da love for at vi fik i rigelige mængder og i rigtig lang tid..... men jeg elsker altså stadig sne
Jeg skal huske at have bestilt snesko til Gulddrengen, smart ser det ikke ud, men det er rigtigt praktisk og godt for potterne der ellers revner af den salt der kastet overalt. Desuden så forhindrer de at der danner sig snebolde mellem tæerne. Det skal lige siges at det ikke er Hugo på billedet, han er altså lidt kønnere :)

God tirsdag til jer derude....

mandag den 5. december 2011

Odense Lysets by ...

Odense går for at være lysets by, vi skulle være den by hvor der er flest julelys og jeg skal også love for at der er mange og det er mere end hyggeligt. Billedet her er taget hvor man går ned til min gade.
Faktisk så har vi så mange lys at der i går aftes var arrangeret en byvandring af Cityforeningen hvor man kunne høre om alle de forskellige lys, men øv vejret var bare ikke til det, jeg ville ellers have været med, men efter at have været våd tre gange på en dag, der blev jeg altså hjemme
Her på 1. kan jeg også være med, i går skabte :) jeg mit eget træ, billedet er fra processen. Der blev også pyntet lidt til jul.

Lovely mandag....


torsdag den 1. december 2011

Pimp mig up...

Jeg har to koksgrå læder sofa fra Eilersen og selv om jeg har haft dem i mega mange år så er jeg stadig lige glad for dem, men nu skal de altså lige pimpes lidt op.

Jeg er vilde med de puder her fra Hay, dog ikke prisen,så jeg håber at jeg en af dagene får tid til at komme forbi Stof og Stil jeg har set at de har noget stof som lige kan bruges til de puder.

Rigtig dejlig 1. december til jer alle...