lørdag den 31. juli 2010

Tis i bukserne…

Jeg havde engang en kæreste – ja når jeg nu skal være helt ærlig så var han mere en en kæreste eftersom at han er far til mit barn, og vi var sammen i en milliard år :) – nå men det korte og lange er at han altid sagde .

“Det der med at shoppe er ligesom at tisse i bukserne – det varmer lidt og så bliver det hurtigt koldt igen !”

shopping-spree

Et fuldstændigt korrekt udsagn set ud fra en mandehjerne, men jeg kan nu lide følelsen !

Derfor vil jeg gå ud og forkæle mig selv lige om lidt – tis eller ej.

Kan du også godt lide den korte varme….

torsdag den 29. juli 2010

Jubii - regnvejr....

I dag regner det her i Odense og det er jeg ikke ked af :) så kan jeg måske lige nå at få ordet hytten her inden at jeg begynder at arbejde igen på mandag

Det må dog gerne klare op inden i aften for de spiller Thomas Buttenschøn i Kongens Have og det tror jeg da lige at jeg skal forbi og høre - men nu vil jeg først kaste mig over Ajaxen....

onsdag den 28. juli 2010

Dog sitter….

vintage

I de her dage er jeg hundepasser for Gulddrengen som ellers tilbringer det meste af hans hundeliv hos Eneste barnet, der jo også bor her i huset. Hun bor jo i kælderen og hans ben har bedst af at der ikke er så mange trapper.

Nu er det over et år siden at han fik en kæmpe operation i sit ene ben og deraf hans øgenavn Gulddrengen da det kostede en halv krig – men det er gået rigtigt godt og han fungere rigtigt fint.

Mit køkken blev malet i går, der mangler at blive malet paneler og dørkarme og det er min plan at gøre det i dag, men først vil Hugo og jeg smutte en tur i Munke Mose

havhesten

Dejlig onsdag til jer…

tirsdag den 27. juli 2010

Fed senorita…

churros

Churros er en spansk morgenmadsret. I Danmark kaldes de også nogen gange for spanskrør.
Spanierne er ikke kendt som de store morgenmennesker, men hvis man vil finde dem inden kl. 9 om morgenen er den lokale churros bod et godt sted at lede. Her står mødrene i kø for at købe disse varme og sprøde rør, som churros sælgeren steger i sit kæmpe kar med varm olie.
De varme churros spises med sukker på, og i Spanien får man også ofte en kop varm chokolade til, som de kan dyppes i. Det er lidt andet end den fibermorgenmad jeg plejer at indtage – hvis jeg da spiser noget :)

Så hvis jeg boede i Spanien er der ingen tvivl om at jeg ville være en fed senorita – her i Danmark ser man dem oftest rundt omkring på de forskellige markeder – men man kan altså lave dem selv og det tror jeg at jeg skal have gjort !

Men i dag står den måske også på maling af mit køkken, jeg skal ihvertfald have gjort klar til det så der er en hel del der skal ryddes, men det er jo med at få udnyttet ferien.

Jeg har også haft planer om at lave min blog om – jeg må snart være den eneste i blogland der ikke har lavet om efter de nye skabeloner – men jeg kan altså ikke lige tage mig sammen !

Kan I have en god tirsdag hvad i end måtte finde på at bruge den til…..

mandag den 26. juli 2010

Det var ikke smart…

hylde

Jeg har været i Ikea idag for at købe en fotohylde til min gang som jeg lige har fået malet – det skulle være så smart skulle det – især hvis jeg lige havde målt hvor lang min væg er der hvor den skal hænge – det har jeg så ikke NEJ – nu må jeg igang med saven for op det skal den sgu :)

Jeg tror at aftenens menu bliver et levn fra 70èrne – det er ihvertfald noget vi fik tit i mit barndomshjem – maskeret blomkål

FAVORIT 39 - BLOMKAAL Foto: © Jette Vesterager, Familie Journalen, DK
Begivenhed: KriMad
Sted: Kastrup
Dato: 20090609
Journalist: Kristina Miechels

Nu vil handykvinden gå i gang….

søndag den 25. juli 2010

Stort tillykke…

c

Mit eneste barn bliver 23 år i dag, så selvfølgelig skal hun have et stort TILLYKKE her på min blog.

Jeg håber på at vejret det bliver godt for i aften skal vi holde grill for nogle af hendes venner. Cecilie bor i samme hus som mig så jeg er en heldig mor.

Nu skal jeg lige i Fakta efter det sidste til en lagkage som jeg vil lave til hende – der blev bagt pandekager til den helt store guldmedalje i går – der skal laves en variant med jordbær og en med nutella og bananer.

lagkage

Kan i have en rigtig god dag det er jeg sikker på at vi får

lørdag den 24. juli 2010

Grisen skal slagtes til…

Jeg har en gris som jeg sparer op i, lige nu vil jeg tro der ligger sådan ca 20 penge i, for det er ikke længe siden at den er blevet slagtet sidst og så har jeg faktisk glemt at putte penge i dyret – måske fordi jeg ikke var helt 100 på hvad det lige var jeg stod og ikke kunne leve foruden

NU HAR JEG FUNDET DET…

kt-louisghost

Jeg tror helt sikkert at jeg bliver nødt til at eje denne Louis Ghost stol fra Kartell – den er designet af Philippe Starck og fås i flere farver. JA JA jeg har rigelig tid til at finde ud af hvad farve den skal være for der er langt fra 20 til 1940 penge, men det skal nok komme :)

Lørdagen kommer til at gå med at få lidt styr på det her på 1. jeg har malet de sidste dage – nu skal der lige gøres rent og rykkes på plads igen.

Må lørdagen være med jer….

fredag den 23. juli 2010

Det er kitch….

Hver måned køber jeg med stor glæde Boligliv, og der var da lige noget i som jeg bare må eje :)Taffeta-snow-white.w240.h240.wm

 

Taffeta-snow-white1.w240.h240.wm

Prøv da lige at tjekke den her dørmåtte, den ville være intet mindre end fantastisk her ude i min opgang, du kan få den her.

Jeg tror at det er første gang nogensinde at jeg ikke er til Grøn Koncert, og spørg mig da ikke hvorfor jeg var bare slet ikke gearet til det i dag.

I stedet vil jeg – når jeg har malet i min gang, synke ned i sofaen og læse Hyptonisøren, den har stået og ventet på hylden længe.

torsdag den 22. juli 2010

Straffet i natten….

I går var der voldvarmt her i Odense og jeg fik drukket tre af de her flasker plus alt det løse :)flasker

Det strejfede mig godt nok at det da var lidt underligt at jeg ikke skulle af med noget af alt den væske igen – men det skal jeg da så lige love for at jeg skulle i nat….. griner, ja sådan kan det gå.

Heldigvis kom der også regn her i nat, det kan man godt nok ikke mærke mere, idag er det atter lummert. Jeg hygger mig med en fantastisk etape i årets Tour.

Eneste barnet har forbarmet sig over mig og kommer og maler min gang om lidt, der er stillet fjernsyn klar så hun kan følge med, jeg har jo fået spoleret hendes opvækst og gjort hende til Tour Nørd.kongens have

I aften skal jeg ud og spise med en gammel ven  - bagtefter skal vi en tur i Kongens Have hvor der sommeren igennem bliver afholdt torsdagskoncerter, jeg kender nu ikke lige dem der skal spille i aften, men det betyder ikke så meget når man kun har nogle få hundrede meter hjem. I år slutter koncerterne med Rugsted og Kreutzfeld, det bliver helt sikkert et hit.

Må torsdagen være med jer….

tirsdag den 20. juli 2010

Varmesyg ?….

De sidste par dage har mit helbred ikke været i topform, jeg ved ikke om man kan få varmesyge, jeg er svimmel, har ondt i maven og kaster op, det er så hyggeligt at have ferie :)

gård

Dagen i dag tegner til også at blive rigtig varm. Jeg har fået fyldt nyt vand i Gulddrengens bassin så han kan klare endnu en dag. Som jeg før har skrevet har vi både gård og have, men i de her dage er det mest gården vi opholder os i, her er dejlig skygge og vi nyder at sidde udenfor at spise og slappe af.

Men nu skal jeg lige en tur i bjergene, der bliver sendt fra Touren hele dagen, jeg håber at jeg får det bedre i løbet af dagen.

Kan I have en dejlig tirsdag derude i blogland…

fredag den 16. juli 2010

Hvad så….

blomster

Jeg så de her  blomster hos Karen og jeg tænkte at dem måtte jeg da lige kaste mig over her i sommervarmen – de er meget sjove at lave, men nu er det lige at jeg tænker på – HVAD SKAL JEG BRUGE DEM TIL – har du nogle gode ideer ? Det er jo lidt dumt at sidde og lave dem uden at vide hvad de skal bruges til :)

Menuen i aften står på kæmperejer på salat – det er lige til at få ned i den her varme….

Dejlig fredag aften til jer….

Det er ikke let…

skraldespand

Når jeg kigger ud af mit stuevindue kan jeg se den her skraldespand. Jeg har ikke tal på hvor mange gange om dagen at den bliver gennemsøgt for flasker – 30 gange kan ikke gøre det. Der er penge i de flasker, jeg snakker nogle gange med dem der er ude og samle – man kommer altid i kontakt med mange når man lufter hund, og de flittigste flaskesamlere kan tjene mellem 5-6.000 kr pr. måned, jeg synes det er rigtig godt for dem.

Men der er blevet kamp om skraldespandene her i sommer, der er kommet rigtig mange fra østeuropa og Kina der ikke laver andet end at støvsuge byens spande – i går var der nærmest slagsmål ved spanden, det er noget af en hård verden vi lever i……..

onsdag den 14. juli 2010

Dejlig onsdag…

Det bliver vist endnu en dag hvor den her skal fyldes op- varmen er allerede kvælende her i Odensekande

Til middag skal jeg mødes med en tidligere kollega – vi skal på cafe og muligvis også en tur rundt i byen. Jeg skal have fundet en lille ting til en veninde som jeg skal besøge i morgen aften…. det er skønt at have ferie.

Ellers kommer dagen til at stå på lidt Tour og så er jeg jo faktisk gået igang med at male mit lille badeværelse – jeg tror nu ikke at jeg får malet før i aften hvor temperaturen måske mere er til at holde ud.

Kan I have en dejlig onsdag derude i det danske sommerland…

mandag den 12. juli 2010

Prinsessen på 1…….

DET ER BLEVET VILDT….

chartol

Og jeg ved slet ikke om det er noget jeg kan holde ud at se på i længden, men nu står det der og det har da været meget sjovt at male. Måske skulle jeg finde et mere diskret sted til det, lige nu står det i spisestuen og man må sige det er et møbel der lyser op ligegyldigt hvor det bliver placeret :)

Da jeg købte den her kommode/chartol dims i genbrugen luftede jeg tanken for de lidt ældre damer at jeg ville male det i den her farve. Ja de manglede ord – jeg har lovet at komme og vise et billede af det færdige resultat så jeg må hellere holde ord og ligge min vej forbi når de åbner igen på onsdag..

Jeg fik faktisk et lille sengebord med i samme stil med tre skuffer og jeg er sikker på at det vil blive fantastisk i den her farve, det kan lige nå at stå ved siden af sengen så jeg skal have blandet noget mere lyserødt og igang med penslen igen.

MAN ER VEL IKKE MARENGS PRINSESSE FOR INGENTING….

Husk lige at drikke….

IMG_2409

Jeg laver rigtigt meget iste i den her varme, jeg har købt en god te med fersken og resultatet bliver ligesom dem man kan købe færdig, det er bare meget billigere. Jeg har brugt løs te, men man kan sagtens bruge en posete fra supermarkedet.

the1 Jeg tilsætter aldrig almindeligt sukker, det skyldes min diabetes, men smagen med kunstigt sødemiddel bliver også helt fin. IMG_2412

Når det har stået og trukket den tid det skal, kommer jeg også lidt hyldebærblomstersaft i.  Teen kan serveres med masser af isterninger og evt. citron… Pas på man kan let blive afhængig af den her drik….glas

I dag går turen til Ikea. Derudover skal jeg have hentet maling.

Hvis det skulle vise sig at blive regnvejr skal jeg have malet mit køkken og mit lille badeværelse. Her i Odense har vi ikke haft regn de sidste dage og jeg synes at vi trænger, det er mere end lummert og jeg kan godt mærke at jeg ikke fungerer optimalt, det at man ikke får sovet om natten, det gør altså ikke noget godt for ens velbefindende

Kan du holde til den her varme ….

søndag den 11. juli 2010

Vand vand vand….

hugo1

Nu magter jeg snart ikke den her varme mere, jeg er helt splattet ud i gulvet…

hugo2

Heldigvis er der ikke mere end 100 meter ned til noget dejligt vand…

hugo3

Jeg er kanon god til at svømme…

hugo4

Og dykke efter sten….

Godt at jeg får svømmeture to gange om dagen, ellers er det ikke sjovt at være Hund i den her varme….

Jeg drømmer allerede om min næste svømmetur..

lørdag den 10. juli 2010

Før og midt imellem…

Ja det er jo lidt sindsygt at kaste sig over et malerprojekt når det er mere end varmt, men jeg kunne ikke lige vente

før

Mit indkøbte projekt til 200 kr. Morgenturen gik til Silvan

mellem

Og her er det så igen efter første gang maling…. Halli Hallo jeg skal da lige love for at det bliver lyserødt. Som i kan se på det øverste billede så er der et lille skjult spejl, det er da lidt smart :)

Jeg er godt nok spændt på at se om det kommer til at passe ind her, ellers er jeg sikker på at jeg kan finde en der gerne vil overtage det, men nu skal det lige have en chance

Jeg ønsker jeg alle en lørdag der er til at holde ud, her i den vilde varme…..

fredag den 9. juli 2010

Ferie og bjerge….

Endelig endelig endelig er jeg nået til at det er blevet min tur til at have ferie….. og hold da op hvor skal jeg nyde det. Jeg starter lige med at tage en tur i bjergene – ja det er godt nok visuelt :) – og det er Tour de France, men det bliver det ikke dårligere af.

citron

Jeg er en af dem der ikke ser frem til weekendens hedebølge, det er slet ikke mig med den varme, men mit lille citrontræ som står i min vindueskarm i køkkenet bliver helt sikkert glad for solens stråler. Det er nu ikke det store udbytte jeg får på den plante i år, sølle to citroner er der på. Der må da snart komme nogle blomster igen ?

Og hvem ved måske bliver det også nu at jeg får tid til at lave min blog om – den har trængt lidt længe.

Må I have en velsignet fredag…

torsdag den 8. juli 2010

Bål og brænde...

Jeg har længe gerne ville have et bålsted ned til min lille have, og det skulle være et hvor Gulddrengen ikke lige blev brændt af :) - vupti vupti hvad faldt jeg lige over i Netto for 50 penge

Et magen til det her - nu skal det bare samles.- og så skal jeg da vist lige have fundet noget brænde det er jo ikke det man ser mest af her i byen, men jeg tror faktisk at jeg har set noget i Silvan, det må med hjem i cykelkurven :)

Det chartol/kommode tingest jeg købte forleden kommer i dag, så må penslen findes frem, nu er der også kun 1. dag til ferie- Jubii

tirsdag den 6. juli 2010

Jeg trænger...

Snart til noget ferie. Heldigvis kan jeg da snart se lyset, men hold op hvor er jeg også brugt. Rent arbejdsmæssigt har det været en streng periode lige fra oktober hvor vi var udsat for nedskæringer.

Her de sidste dage arbejder jeg nærmest på autopilot. Jeg møder klokken lo..., for at kunne blive færdig til normal arbejdstidsophør - jeg skal jo gerne nå at følge med i Touren. I dag er der en virkelig spændende etape så jeg håber at min arbejsdag kommer til at flaske sig sådanne at jeg kommer hjem og ser lidt af den.
Jeg faldt lige over de har små tasker som jeg vil ligge i min ideskuffe til ferien.
Kan I have en dejlig tirsdag...

søndag den 4. juli 2010

Nyt projekt....


I går da jeg skulle handle ind til familie tam tam grillfest, kom jeg forbi min lille genbrug, jeg skulle faktisk ikke have noget og jeg mangler ikke nogle møbler, men jeg faldt over en kommode tingest fra 50èrne der minder meget om den på billedet.

Den står stadig i genbrugen da jeg ikke kunne slæbe den med mig hjem. Jeg får den hentet på onsdag og så må jeg se hvor den kan stå. Normalt plejer jeg at male alt hvidt, men jeg tror denne her skal have en anden skæbne, jeg tænker lidt på noget babylyserød - bliver det måske vildt - ja det tror jeg. Måske skulle jeg lige finde ud af hvor den skulle stå først.

Jeg har en uge tilbage inden at min ferie begynder - så der skal shoppes maling. Eneste barnet har to møbler vi skal kaste os over og nu er den her sag så kommet til.

I dag tror jeg at jeg skal finde noget hækleværk frem, det skal være nogle små projekter som jeg kan nørkle med under sommerens Tour, har du nogle gode ideer og evt. opskrifter så ville jeg blive glad hvis du vil smide en kommentar eller et link....


lørdag den 3. juli 2010

Så begynder dramaet...

Jeg kan lige så godt indrømme det, jeg er bidt af TOUREN, det er årets holdepunkt indenfor sport, og jeg glæder mig som et lille barn hvert år. Min passion har stået på i over 25 år og sådan er det bare - årets tur er ren terapi at sidde og følge med i.

Nå nå vil nogle så sige hvad med alt den doping og alle de skandaler - ødelægger det ikke det hele - NEJ det gør det ikke, sådan noget sker og løbet lever videre- hvad så med ham Bjarne Riis og Saxo bank, jamen det genere mig ikke, jeg skal bare se nogle gode ryttere og så må de for min skyld køre for hvem de vil.

Min sommerferie er planlagt efter hvornår løbet bliver kørt, ja jeg er helt fortabt, det varer en uge inden at min ferie starter, men der kommer der mange gode etaper, og i næste uge skal jeg nok få set dem der bliver kørt :) man har vel en gammel optager :).

Nu køres den første enkeltstart om nogle timer, den skal lige ses og så tager vi ellers til et grilltam tam med familien, det bliver så hyggeligt - og her på Fyn ja der kan vi sagtens holde varmen, jeg er stadig en blegfis da jeg ikke kan tåle sol, jeg bliver vist nødt til at købe en selvbruner i næste uge :)

Dejlig lørdag til jer derude i sommerlandet--

fredag den 2. juli 2010

Hvad sker der for....

Danmission i Odense....

Vi har vist nok Skandinaviens største genbrug her i Odense, og det er godt at man har nogle genbrug som sælger for at støtte gode sager - men der er altså gået noget helt galt for den butik.

I løbet af et år har de haft nogle prisstigninger som jeg aldrig før har set andre steder.

Min veninde og jeg var der forleden og vi var rystede da vi gik ud af butikken - vi blev enige om at det var et sted at vi aldrig kom mere, det er lidt synd , en brugt plastikbarnehavestol af dem man ser alle steder kostede 30 kr, og var så dyrere end hvis man skulle købe den fra ny, jeg ved ikke om det er dem der fastsætter priserne der ikke lige er helt updatede, men noget er der galt, heldigvis er der mange andre genbrug i Odense, så det bliver ikke Danmission der bliver støttet mere - er problemet at de har lejet sig ind i for dyre lokaler....... ?Surt opstød ja, derfor bringer jeg et billede der intet har med det at gøre- Eventyrhaven i Odense.

Dejlig sommerdag til jer...