tirsdag den 29. november 2011

Helt fra Valby Bakke....

I går kom der ting med posten fra Pi. Hun har været så sød at lave ting til mig fordi jeg ikke har tid selv. For det første så arbejder jeg rigtig meget lige nu hvor der skal sendes juleplanter og træer til hele Europa og for det andet så nørkler jeg selv på livet løs til Baby.
Pi fik medlidenhed med mig og har lavet ikke bare en men hel tre puder som dem her på billedet.
Og da jeg jo er barnlig så har jeg drømt længe om de her mus, og dem fik jeg. Jeg skal bare lige have lavet noget tøj og en seng til dem, så bliver det ikke meget bedre. Og så glemte jeg da lige at fortælle at der også lå nogle andre små gaver til mig, print til at sætte i rammer og en skøn fyrfadsdims til vinduet.
Eneste Barnet blev så forelsket i de puder, men hvad gør Pi, hun laver da lige nogle til hende, hvor er vi heldige at vi kender nogle fra Valby Bakke....en meget tæt venskab er opstået herigennem blogland.

mandag den 28. november 2011

Lidt anderledes ...


Dem her faldt jeg lige over da jeg var på pinterest, og jeg tror lige jeg skal hjem og have nogle flækket sammen til min alternative julepynt, der skal også laves nogle ophæng ud af muffinsforme, perler og hawaiblomster. Rie Elise Larsen har lavet nogle kugler og sommerfugle som du kan finde diy til på Youtube, jeg skal helt sikkert lave dem

 
Ellers går min tur lige forbi Jysk hvor jeg skal have fat i et sæt Barbapapa sengetøj som jeg kan klippe i stykker og lave noget andet af :)

Vi klarede stormen her i Odense....

søndag den 27. november 2011

Det kan ske på en søndag ....

Ja hvad laver man lige på en søndag hvor stormen raser og man nær er blevet slået ihjel i Munke Mose hvor det drønnede ned med grene da jeg luftede Gulddrengen... jo man bestiller da lige to lamper
Glæder mig til de kommer, så må vi se hvor de skal hænge.

Jeg har taget en kæmpe gren med hjem fra Mosen, nu må vi  se hvad jeg kan få lavet af sjov med den..

Først skal jeg lige lære min mor at bruge Netbank, der røg resterne af den arv :) :) ... hun er mega shopper, der kan jeg altså ikke være med.

Hold på hat og briller derude...

lørdag den 26. november 2011

Jeg skal klone...



Jeg har fået opskriften på den øverste gravhund af Pi, den skal så lige laves lidt om så den kommer til at ligne de gravhunde der er på billedet denunder, tænker at jeg bare lige laver lidt om ved hale, øjne og ører... jo jo man er ved at udvikle sig til en hæklehaj :). jeg er vild med alt det legetøj der er lavet af Anne Claire Petit - nedenunder er der et lille udvalg af dem
Nu prøver jeg at kopier :) nogle af dem.

Men først skal der gøres rent her på 1, her ser ikke godt ud i dagslys, til hverdag går jeg når det er mørkt og jeg kommer først hjem når mørket igen har sænket sig.... her er godt nok pænt til hverdag :)

fredag den 25. november 2011

Jeg elsker grød ...

Hvis der er noget jeg ikke er vosket op med så er det grød, måske er det derfor at jeg kan lide det idag.... jeg kan ligefrem gå og drømme om øllebrød.  Jeg laver det  i nogle moderne versioner, derfor er jeg også vild med de grøddrenge der nogle gange optræder i godmorgen danmark .
Jeg har tømt Irma for alle deres grødblandinger, nogle af dem kan bruges som supplement til aftensmaden, jeg laver dog også meget grød af noget jeg selv bikser sammen.
Nu er det heldigvis snart weekend, måske skal der pyntes lidt op, det er jo trods alt 1. søndag i advent..

Må I komme godt igennem stormen

torsdag den 24. november 2011

Skov og is....

Som jeg skrev i mit indlæg i går så skulle Eneste Barnet og jeg lave adventsdekorationer. Nu er billederne her ikke blevet skide gode da de blev taget efter det blev mørkt...i må nøjes. 
Jeg endte ud i et skovtema og Eneste Barnet lavede is.
Nu kommer det spændende så ......... hvor længe kan jeg holde ud at se på skov :) - tror altså ikke at der går længe inden at mine farvede platikdyr, sukker, og kitch kommer op...



onsdag den 23. november 2011

Jeg skal klone....


Jeg har fået opskriften på den øverste gravhund af Pi, den skal så lige laves lidt om så den kommer til at ligne de gravhunde der er på billedet denunder, tænker at jeg bare lige laver lidt om ved hale, øjne og ører... jo jo man er ved at udvikle sig til en hæklehaj :). jeg er vild med alt det legetøj der er lavet af Anne Claire Petit - nedenunder er der et lille udvalg af dem
Nu prøver jeg at kopier :) nogle af dem

tirsdag den 22. november 2011

Pillearbejde...

Jeg har købt de to bøger der findes med hæklede dyr og nu er jeg gået i gang med en barnevognsranke til Baby Schufri . Eneste Barnet har bestemt at den kun må være sort hvid og lyserød. Så det første jeg har kastet mig over er en ko, jeg er vild med dens patter, men det er godt nok noget af et pillearbejde at sidde med de her små ting

Fåret her bliver nok det næste der skal på ranken, jeg skal nok vise det færdige resultat når jeg engang bliver færdig..

Og bemærk så lige at jeg har lavet en ny juleheader...der er jo nogle de siger at julen nærmer sig :) :)

mandag den 21. november 2011

Helge og Mist...

Så fik jeg da lige gjort Helge færdig i går aftes, jeg er nu ikke sikker på at jeg ikke bliver nødt til at pille hans gevirer af igen for at fylde dem noget mere, jeg synes at de hænger lidt... 
Efter det projekt kom turen til at jeg skulle lave noget til mig selv og ikke til Baby, jeg blev jo forelsket i den her lille hæklemist.Nu er jeg jo ikke nogen hækler ( måske er jeg ved at blive det med hjælpe fra You tube), men jeg synes da at jeg har klaret det meget godt. Den tog altså lidt tid at montere sikkert også fordi at det var den første jeg lavede.

Nu er det mandag og jeg synes at der ligger en hæsblæsende uge foran mig, men sådan bliver det nok ligefrem til jul, men det er jo også skønt ikke at kede sig :)

Have a nice day...

lørdag den 19. november 2011

So happy ...


Ja man kan da ikke andet end at være glad de her to lækre ting nu står her på 1. Jeg har snart fødselsdag og det er gaver fra Eneste Barnet og Måske Svigersønnen . Stolen skulle bestilles hjem fra Italien og den kom i går derfor blev jeg begavet på forhånd .
Nu kan jeg lave mig en latte på min nye lille dolce gusto der i mine øjne ligner en pingvin og så kan jeg sidde i min nye stol der står foran min pc og nyde det er weekend... eller jeg kunne kigge på nogle af de ting jeg fik fingrene i ved Rice lagersalget i går, det  var nu ikke fordi at jeg købte voldsomt meget, lidt julepynt blev det til

Dejlig lørdag til jer...

onsdag den 16. november 2011

Julemood.. hvor ?

Jeg ved ikke lige hvor min julestemning bliver af :), mit pyntegen er på ingen måder kommet op i mig.
Et rigtigt juletræ bliver det helt sikkert ikke til i år, har overvejet et lille spinkelt lærketræ der kan stå med noget pynt i stil med det her, mit trænede øje har set at der hænger pynt på fra Rice, jeg har det nemlig selv...
Det her lille træ minder mig om et år hvor vi på mit arbejde, traditionen tro var ude og hente juletræer i skoven
Med frit valg på alle rækker kom de fleste tilbage med et der var fire meter i omkreds og 27 meter højt : Eneste barnet og jeg havde fældet det mindste og skæveste fordi jeg lige havde en ide om at det skulle se sådan ud.
Da vi kom tilbage med træet kiggede alle godt nok noget undrende på os, hvorefter Eneste barnet sagde, ja vi kunne ikke få over vores hjerter at træet det skulle efterlades i skoven, det må jo ikke være sjovt at være lille og grim og aldrig komme med nogen hjem. Det var altså hylende morsomt og siden har de altid holdt meget øje med hvilket træ vi fælder...

Og så er jeg ret spændt på hvordan det her projekt som Pi er ved at lave til mig ender med at komme til at se ud, det er jo ligeså godt som juleaften...

Nu vil jeg lige gå over og se på et lærketræ...

tirsdag den 15. november 2011

Hjælp og kampklar ...


Jeg vil mægtig gerne strikke sådan en lille kjole/tunika ala den her.
Er der nogen der ligger inde med en opskrift så må i meget gerne sende til mig schufri2@yahoo.dk eller evt linke til en opskrift, jeg synes ellers at jeg har rigtig mange opskrifter, men den her har jeg altså ikke..

Nå men ellers går det godt her i Odense, min søster og jeg er ved at gøre os kampklar til at tage på Lagerudsalg hos Rice på fredag. Faktisk så har vi taget dagen fri så vi rigtig kan give den gas, jeg håber da på at vi kan gøre nogle kup ;)

Sidst købte jeg det lilla tæppe med de hæklede blomster, det er vildt flot og dejligt blødt...... my good Hugo elsker det, han ligner en ren engel når han ligger og hygger sig i det, så mit hjerte har givet efter.... jeg er sikker på at han håber på at jeg gør nogle gode kup denne gang også :)

mandag den 14. november 2011

Meget mærkelig form...

Jeg har lige strikket den her, bare i rosa, og jeg siger jer at jeg blev da godt nok mere end happy da jeg fandt et billede af den på nettet. Og hvorfor gjorde jeg så lige det ... jo da jeg sad med mit færdige projekt tænkte jeg at noget måtte jeg have gjort galt medmindre at Baby Schufri blev født med meget meget meget tynde arme. Men nu kan jeg da heldigvis se at modellen her også har meget tynde arme.
Det næste der skal laves til Baby er den her bluse, som helt sikkert kommer til at tage en krig da det er snoet rib, og jeg bliver uden tvivl træt af at strikke den inden jeg bliver færdig, men hvad gør man ikke :)
Men den må altså vente for hos OlineArt fandt jeg lige det her rensdyr og den må jeg altså eje, så det næste projekt bliver altså til mormor her

fredag den 11. november 2011

Til den lille Gulddreng...


For øjeblikket er det jo ingen hemmelighed at min kreativitet udelukkende er rettet mod Baby Schufri .. . men det er jo faktisk synd for Hugo, min egen lille Gulddreng, derfor skal han da på ingen måde snydes. Han får altid julekaldender og nu vil jeg lave den her til ham for den er da cute....

Spørgsmålet er som om Hugo bliver glad for det der kommer i, for han burde lige smide to kilo, ikke fordi at han er fed, men efter han blev opereret i hans ben skal han helst ikke veje et gram for meget.
Du kan hente mønsteret her

Super weekend til jer...

tirsdag den 8. november 2011

Total skadet .....

Stakkels stakkels min krop, der har altså været for meget gang i strikkepinde og hæklenål og så bliver man straffet hvis man er mig.
Rent faktisk så kan jeg næsten ikke bevæge højre arm, jeg er mere stiv end et bræt. Nu er jeg i den heldige situation at jeg lidt mærkeligt konstrueret så jeg kan bruge min højre og venstrearm ligegodt. I dag på arbejdet er musen skiftet til venstre hånd og så må jeg da bare lige holde en pause......... men måske kan jeg bruge min symaskine :)
Sådan et par skønne Bøller faldt jeg over forleden i genbrugen, de ligger nu og putter her på 1.

Kan i alle have en skøn dag..

mandag den 7. november 2011

Det er ikke lige til at se..

IMAG0053 by schufri
Ja det er ikke ligefremt supernemt at se hvad det her skal være, men for dem der har fulgt med rundt omkring i blogland ser man jo straks at det er Elgen Helge

Jeg mangler faktisk kun hans øjne og næsebor, alt andet er lavet og SYET SAMMEN, hvilket er fantastisk her hos mig for det er bare noget af det jeg absolut altid udskyder, han bliver rigtig cute...
Jeg havde aldrig troet at jeg skulle kaste mig over FREE STYLE ud i hækling, da jeg jo faktisk ikke kan hækle :)
men men men jeg er da igang med at lave den her ugle og faktisk så bliver det sgu meget godt, jeg skal nok vise jer et billede når når jeg er færdig

onsdag den 2. november 2011

Så begynder det..







At vrimle med opskrifter på julepynt som du selv kan lave. Her finder ud opskrifter på kugler,træer og pakker.

tirsdag den 1. november 2011

Wall of fame ....

IMAG0036-1 by schufri

Jeg er gået fuldstændig amok med sorte rammer. Min første indskydelse var at de skulle hænge på en lige linie. Jeg skulle hilse og sige at det kan ikke lade sig gøre i en murstensvæg.
Ejendommen jeg bor i er fra 1880 og dengang byggede man i materialer som er helt fantastiske at bo i, men at hænge så mange ramme lige er en umulighed.
Væggen bliver udvidet dag for dag, det er faktisk ret sjovt...