fredag den 2. oktober 2009

Victorias tricks....

Vi har haft et lille problem herhjemme på 1. med Gulddrengen. Nu er han efterhånden blevet 3 år og til trods for at vi har prøvet alt for at få ham til at holde op med at gø når hoveddøren i opgangen smækker, ja så er der intet der har hjulpet.

INDTIL I GÅR - Cecilie og jeg var en tur i Fætter BR og der så vi en fodboldfløjte, vi kom så i tanke om at vi havde set en udsendelse med Victoria Stilwell - Det er mig eller hunden, hvor hun brugte sådan en dims.

Fløjten blev indkøbt, og da han gøede første gang i går pustede Cecilie meget kraftigt i den - hold da op det var et syn for Guder, Hugo nærmest sprang op i vejret af bar forskækkelse, og undren og han gøede ikke, han blev hurtigt belønnet med en godbid og vi roste ham meget, at vi så selv var ved at omkomme af grin over at han så så sjov ud, det er en anden sag.

Nu er vi spændte på om den fløjte virker på længere sigt - og hvor mange gange vi skal puste i den.
Måske skulle vi hænge en seddel op i opgangen så de ikke tror at vi er ved at dømme fodboldkamp !
Kan I have en god fredag derude...

torsdag den 1. oktober 2009

Mørke og efterår...

Nu kan man godt mærke at efteråret nærmer sig. Når jeg går med Hugo om morgenen så er det stadig mørkt, i morges var det til og med regn og blæst.
De her dage går med at flyttte kontor på mit job, nu sidder jeg på min nye arbejdsplads og skal bare komme i orden. Vi er mange i et lillet rum og her er meget lydt, det skal man lige vænne sig til. I vores haller kører den ene container efter den anden af sted med græskar, et tydeligt tegn på at efteråret nu er på vej.
Hjemme går det stille og roligt, torsdag er jo min tidlig dag, så jeg skal hjem og gøre rent, en ting jeg altid gør om torsdagen så jeg får lidt mere af weekenden til mig selv. Håber at jeg også lige får tid til en lille shoppetur
I morgen skal jeg på diabetesklinikken og tale med en diætist, jeg håber at jeg kan få nogle tips til hvordan jeg kan tabe de 7 kilo som jeg kæmper med- ja 5 ville være fint nok.
Kan I have en dejlig torsdag ....

tirsdag den 29. september 2009

Sko og støvler...


Den her korte støvle fra Anugulus har jeg altid, den model jeg trasker rundt i nu har sølv der hvor man bøjer den ned. Til min skræk opdagede jeg forleden, da det regnede at jeg har slidt dem op, der er ganske enkelt hul i sålen. Det har absolut været en af mine ynglingsskol, så ingen tvivl jeg skal op og have et par nye. Men efter at have kigget her på den nye kollektion fra Angulus ja så bliver det svært.
De her støvler er mine ynglingsstøvler, dem har jeg også altid, det er ikke fordi at jeg ikke kan lide at skifte stil, men jeg elsker dem, jeg tror nok at mine kan klare en sæson mere hvis de får lidt omsorg
Måske sniger de her sig ind på 1. - uha det bliver svært at vælge - men jeg går stadig med bare tæer så forhåbentligt varer det lige lidt inden at vi skal til at trække i vintertøjet.
Kan du have en god tirsdag...

mandag den 28. september 2009

Den teknik....

Jeg ved overhovedet ikke hvad der skete her på . 1 i går, men jeg havde glemt alt om at Forbrydelsen startede på sæson 2. Nu har vi også kun gået og snakket om det en hel uge :)
Nå, men det er jo ikke værre end at den faktisk bliver genudsendt i aften, det er bare ret sent, omkring midnat, og der skulle jeg gerne sove min skønhedssøvn. Nu er det ikke den nyeste teknik der har lidt sit indtog her på 1. så jeg er ikke ejer af en DVD optagermaskine dims, næh nej jeg har en rigtig gammel videomaskine, som har tjent mig i mange år.

Nu er fjernsyn heller ikke det der har min største interesse så jeg har rent faktisk ikke optaget noget i de 3½ år jeg har boet her.

Oh my God - det er ikke let at huske hvordan alle de ledninger skal hænge sammen, og det bliver ikke lettere når man skal til at indstille kanaler og alle de andre ting der skal til. Men det er lykkes - sådan- nu står den klar til at optage. Hmm jeg har ikke lige fundet ud at at programmere den med tidspunkt, men jeg trykker bare på optagerknappen når jeg går i seng !

Jeg var så heldig at jeg fandt et gammelt videobånd i skrivebordsskuffen, for kassen med bånd står stadig i skuret og er ikke pakket ud.

Heldigvis så jeg en dag i Kiwi marked at de solgte videobånd, så jeg er ikke den eneste der stadig kører på gammel teknik, jeg skal vist forbi en dag og have en trepak :)

På vej hjem fra arbejde så jeg en varevogn hvor deres navn stod på siden. Mandogbil.dk, vi klarer alt - hold da op for et tilbud, bare det med mand og bil er jo i sig selv ganske tiltalende, det var lige før at jeg tænkte, da jeg lå i alt mit ledningshalløj, at dem måtte jeg da ringe til. For sjov har jeg været inde og kigge deres hjemmeside, og ja der findes ikke det værktøj de ikke kan håndtere.

Det sjoveste var altså at der stod at de godt kunne overnatte mod et tillæg, jeg tænker bare, hvad er det så lige for nogle opgaver der bliver udført der - ja min fantasi fejler ikke noget !

Kan I have en dejlig mandag aften...

Stille og roligt...

Mit Eneste barn kom og gav mig en gave forleden, det var to af de her lækre kopper fra Royal Copenhagen, jeg syntes de er utrolig dekorative.
I lørdags viste jeg Fru E, Odense, vi havde en rigtig hyggelig tur og der var ikke mange gader der ikke blev trasket igennem

Ellers sker der ikke så meget her på 1. ja man kan faktisk sige at her er lidt stille, men sådan er livet sommetider, stille og roligt uden de store udsving.

Jeg er ikke så kreativ for tiden, for jeg gider ganske enkelt ikke :) tiden flyver afsted med så meget andet.

Hvad får du din tid til at gå med for øjeblikket....

lørdag den 26. september 2009

Guidet tur ....

Om en halv time skal jeg mødes med Fru E, og så skal Odense vises frem. Jeg ved nu ikke hvor meget overraskende jeg kan vise til en Fynbo, men mon ikke der er en forretning eller to som hun ikke lige kender :). Jeg glæder mig, det er sjovt at skulle mødes med en blogger.
I eftermiddag skal jeg lige have lavet en makeover her på 1. jeg har ikke fået lavet så meget i løbet af ugen der gik, i går var jeg først hjemme fra job klokken halv 8, så er der ikke meget at give af.
Har du nogle planer for denne lørdag....


fredag den 25. september 2009

Ganske ganske almindelig.....

Jeg er vågnet op til en ganske almindelig fredag. De sidste par dage har jeg bøvlet med den tand der nu har generet mig i 8 måneder, jeg tvivler på at den tand nogensinde kan blive god, jeg overvejer at få den fjernet.
Foran mig ligger en ganske almindlig lang arbejdsdag, og så venter weekenden forude, en weekend der som altid kommer til at gå alt for hurtigt.
I aften skal jeg se vild med dans, vi er nogle stykker der mødes hver fredag og ser det sammen.

Jeg har ikke forberedt noget mad til i aften - det er sørme godt at der er mange take aways i Odense City. Skal det være sushi eller måske noget italiensk..... hvem ved
Kan I have en god fredag ....

onsdag den 23. september 2009

Måske, måske ikke...

Jeg er ved at strikke nogle pulsvarmere som jeg så hos Mette Lykke, jeg har aldrig strikket mønster før og jeg ved ikke om jeg har gjort det rigtigt eller jeg har opfundet mit eget, men sådan ser det ud.

Vi lever jo sundt her på 1. - Gud bedre det, så dagens aftensmad er rent grøntsager som det har været i mange dage. Jeg er i Larsen underskud, jeg trænger trænger til en koncert, men må nøjes med Youtube




Kan I have en god onsdag aften

mandag den 21. september 2009

Udvidet dyrepark...

Købt i Netto til 29 kr, skal indgå i min julekrybbe, netto har også bondegårdsdyr !Lille kitch ugle, fra House Doctor, spreder nu lys i stuen
Det var den mandag...

søndag den 20. september 2009

Nu kommer de 10 ting...


Jeg har de sidste 14 dage fået denne award af rigtig mange af jer og jeg siger tusind tak til jer alle, nu kan jeg nok ikke komme uden om meget længere så her har du 10 ting om mig nogle af tingene kommer nok ikk bag på jer :)

1. Jeg hader smålighed og nærrighed

2. Som ung har jeg været Fynsk Mester i discodans - ja vi er tilbage i 70'erne

3. En af mine skjulte evner er at jeg kan heale

4. Modsat mange andre ligger jeg ikke skjul på mine politiske holdninger

5 Jeg er en god kæreste - lige nu er jeg altså singel :)

6 Trods ufattelige mange udfordringer og sorger i mit liv er jeg et lykkeligt menneske - jeg er en prop der altid kommer op igen

7. Prøver at leve i ro balance og harmoni med bevidst boligindretning og Feng Shui

8 Har i en brandert optrædt som hula hula pige i Anne Linnet Band
9 Holder ikke ugeblade, men kan derimod alle Boligliv udenad.
10. Bad min datter om at nævne en ting, der ikke skulle være at jeg var en god mor :) - hendes ord var solidarisk.
11. Er pisse træt af at jeg ikke kan få det her til at stå ordentligt !
Jeg vil ikke give awarden videre til nogen, men hvis I har lyst til at skrive ti ting om jer selv er i velkommen til at tage den med.
God søndag aften....

Kommer vi frem....

Det er søndag morgen her på 1. og ikke alle er stået op endnu :) jeg kommer nu til at savne de her to skabninger i min seng når de nu endelig flytte helt hjemmefra her til den 1. - men mon ikke de kommer og overnatter af og til .
I dag skal vi til fødselsdag og i Bellinge, som ligger en ca. 11 kilometer herfra, det bliver noget af en udfordring. Der bliver nemlig holdt H.C. Andersen Marathon i Odense i dag, og hele bymidten er så og sige spærret af. I busserne har der hængt information om at bussene ikke afgår fra deres normale stoppesteder, men ikke nok med det, så hænger der også en information om at man ikke er helt sikker på hvornår busserne går og hvor meget forsinkelse der er på hver rute, hvis man skal man toget opfordrer de til at man tager afsted i rigtig god tid. Jeg er spændt på hvornår vi når frem til Bellinge og om vi i det hele taget finder ud af hvor bussen går fra.
Når og hvis vi kommer frem skal vi hilse på sådan en lille fyr her, min søster og hendes familie har i denne uge anskaffet sig en Jack Russel terrier, og den kommer med til fødselsdag .
Nu vil jeg kaste mig i noget tøj og få luftet Hugo inden at byen bliver fuld af flere tusinde løbere.
Kan I have en god søndag.....

lørdag den 19. september 2009

Aftentur....

Vi er lige kommet hjem efter en lang tur i Munke Mose, vejret var, som det ses på billedet stadig bare pragtfuldt
Hugo fik øje på en regnorm, og fulgte den intens, man er vel ikke jagthund for ingenting :)
Nu står den på lektiehjælp til Cecilie og hvis vi er heldige noget aftensmad !
Kan I have en dejlig lørdag aften.....

Vagten er overstået ....

Solen skinner pragtfuldt over staden, min arbejdsvagt er overstået , nu har jeg resten af formiddagen for mig selv. Der skal findes en gave til min far, vi skal til fødselsdag i morgen. Mit hjem er blevet lidt forsømt på det sidste, der står nogle planter og noget vasketøj der trænger til en kærlig hånd. Så det bliver ikke en lørdag ud over det sædvanlige.I sommers hoppede jeg jo med på Hexobølgen og hæklede lapper til jeg var sekskantet i hovedet, de har så ligget lige siden, nu tror jeg de bliver fundet frem så jeg kan få dem hæftet og syet sammen, det blev aldrig til et kæmpe tæppe

I det sidste nye nummer af Boligliv har jeg set at Dagmar Radmarcher der indretter sig med stikkede og hæklede møbler har lavet sådan et til fjernsynet !Sådan kunne mine Hexadimser også ende deres liv, det er jo total god feng shui, men jeg er bange for at der vil gå ild i skidtet. Nå, men nu har jeg først en milliard ender der skal hæftes.

Kan I have en rigtig dejlig lørdag....

torsdag den 17. september 2009

She is back.......

Jeg lige gøre opmærksom på at Baronessen flytter ind starter op igen i aften på kanal 4.
Denne gang er hun i Odense, og I kan se den Bazar som jeg nogle gange skriver om. Jeg sidder ikke ret tit foran skærmen, men det gør jeg i aften.
Regner med en kort dag på jobbet i dag - der skal gøres rent og laves lækkert. I går slæbte jeg grøntsager med hjem fra min pusher, det gør jeg en gang om ugen. Tidligere fik jeg leveret fra årstiderne, men da vores opgang er aflåst kan de ikke levere dem til døren - nu synes jeg selv at jeg har været smart jeg kigger hver uge hvad jeg ville have fået i den kasse og så køber jeg det sammen, plus alt det løse der lige ryger med, opskrifterne printer jeg ud fra nettet - ja man må sno sig.
Kan I have en dejlig torsdag aften....

onsdag den 16. september 2009

Indretning af skrivebordet....

Cecilie er jo startet med at gå i skole igen og det går rigtig godt. I går havde en af deres undervisere talt om hvor vigtigt det er at have et godt arbejdssted derhjemme. At lave stedet sådan at man trives der. Skrivebordet skulle indrettes hyggeligt.
Ja selfølgelig - for mig helt almindelig feng shui. Her på min arbejdsplads er mit skrivebord indrettet efter de samme principper, mit bord skiller sig væsentligt ud fra alle andre. Jeg skal flytte kontor den 1. oktober, men det bliver helt det samme det nye sted !
Men jeg kunne ikke lade være med at grine for som jeg prøvede at forklare Eneste barnet, så har hun en hel lejlighed hun kan indrette med det rette skrivebord :) - men nej det var hos mig vi skulle lave den arbejdsplads - men well computeren står også på 1.

Vi gik igang med at indrette så Cecilie syntes at det var hyggeligt, computeren skulle rykkes for hun er venstrehåndet og da jeg er en af dem der bruger begge hænder ligegodt, så har placeringen ingen betydning for mig .
Der blev sat tøseting, og blomster på bordet og det blev ganske hyggeligt. Der manglede kun lige en ting syntes Eneste barnet og det er de her krus for Kähler Keramik, de skal huse blyanter og andre dimser. Smiler - dem ville hun lige købe, he he , hun ved godt hvordan hun skal kringle sin mor, for jeg har kigget efter dem længe.

Det er så hyggeligt at være mor :)

tirsdag den 15. september 2009

Godnat fra lysets by...


Nu hvor mørket falder over byens tage vil jeg blot sige godnat.
Sov godt - drøm sødt - glæd dig til dagen i morgen !

Mit eget sted....

Madame skriver idag et indlæg om mig tid og det fik mig til at tænke på, at det altid for mig har været utrolig vigtigt at have et mig - sted.

Ligegyldigt hvor småt eller stort jeg har boet har jeg altid haft en lille plet der var helt min egen.
Cecilies far og jeg flyttede sammen på 18 kvm. Vores køkken var så lillet at den der skulle tørre af måtte stå i stuen, men alligevel havde jeg et sted der var mit. En lille hylde med alt mit "vigtigste" krimskrams og en stol - ting der lige betød noget for mig.
Nu har jeg hele 1. for mig selv, så det gør det hele noget lettere :)
Har du et sted der er helt dit eget, hvor du kan trække dig tilbage og lade op.....

God tirsdag til dig

mandag den 14. september 2009

Snik snak og æbler.....

Nu viste jeg jo mine høst af kæmpeæbler i går, de ville være dejlige i en æblekage, men det passer ikke ind i min livsstilskur. Jeg har et mål jeg skal nå med mit vægttab, og det skal jeg nok fortælle jer om når jeg kommer tættere på .
Salat, det passer ind i programmet, jeg har fundet den her opskrift på nettet og den skal laves i aften.
Salat til 4 personer:
4-6 blåde fra savoykål
3 æbler fra byhaven
1 lime (også min egen høst, ja I læste rigtigt)
1 rødløg
1-2 spsk friskrevet peberrod
2 spsk god rapsolie, jeg bruger den fra Bornholm
salt.
Da jeg er diabetiker er det lidt sværere at smide kilo, det skyldes insulinen, men det her er noget der skal lykkes, jeg har taget kontakt til en diætist på Odense Universitetshospital, og har fået tid først i oktober, så det er jeg da lidt spændt på, nu er det ikke "mere "end 7 kilo jeg skal have revet af, men det kan sørme være svært nok- men for pokker hvor bliver jeg lækker :)
Men hvor der er vilje er der vej..... sådan er det med alt i livet.

søndag den 13. september 2009

De er bare Mega.....

Ja se lige her hvordan at æblehøsten er i min byhave, jeg har aldrig set så store æbler før og der er rigtig mange af dem. Der er dælme grokraft i min byjord de er blevet mega over size, jo vi kan skam godt frembringe noget avl, herinde på stenbroen, nu skal jeg bare finde ud af hvad jeg skal lave med den høst.
Fik lige lavet en ny pude til sofaen, jeg ER begyndt på tasken, men min mor ringede og lokkede mig med i Bazaren hvor jeg købte, alt muligt godt ved min arabermand, gedefeta, soltørrede tomater, pesto, humus, taziki, og oliven i flere varianter.
Nu er jeg ved at lave en fisk i ovnen, den er iklædt citron, krydderurter og fennikel, ved siden af står et fad med kartofler, pastinak, majroer, rosenkål, koriander og små tomater, det er lige sådan en gang, nu tømmer vi køleskabet.
JEG BLIVER NØDT TIL OP OG SE DEN TENNISKAMP I NAT -Jeg har bare ikke fundet ud af endnu hvad kanal den bliver vist på - hvis den altså bliver vist.
Nu vil jeg gå ud og kigge til fisken.....
Ha en dejlig søndag aften....

Morgentur i Eventyrhaven...

Odense har rigtig mange parker og anlæg. Min og Hugos morgentur gik gennem Munke Mose til Eventyrhaven. Haven blev grundlagt i 1876 af Læseforeningen dengang var kun adgang for byens bedre borgerskab, der skulle vises adgangskort. I 1942 blev parken overdraget til Odense Kommune og i dag er det en af de smukkeste parker i Odense.
Jeg har været tidligt oppe, der er bagt bananbrød, græsset er slået, der er plantet nogle små stauder og vaskemaskinen er i gang. Hele hytten lugter af stegt fisk, de er geniale når der skal trænes med Gulddrengen.
Nu sidder jeg og overvejer om jeg kan finde nok kreativitet frem til at få syet en tasketingest af et af de broderier jeg fandt i sommerferien.

Ja et eller andet skal jeg nok få ud af den her søndag......

Hvad med dig ?