torsdag den 31. maj 2012

Nøj hvor det smager....


Der findes ikke noget bedre end en kartoffelmad og hvis man så selv laver sine ristede løg ( og det gør jeg ) ja så er det bare rent mums....

Livet går sin vanlige gang her på 1. jeg knokler som en lille hund og har slet ikke den tid til rådighed som jeg gerne ville have til at være kreativ og til at nurse lidt om mit hjem. Den tid der er til overs går til mit barnebarn der er vigtigere end strikketøj og nullermænd. Og hun er det skønneste i verden
      
Her er hun lige gjort klar til sin første svømmetur...

torsdag den 24. maj 2012

The kaffe og varme....

Hvis det ikke lige er vejr til iskafffe nu så ved jeg ikke hvornår det er det.... I love it, det samme gælder iste klik på teksten og se et indlæg jeg lavede sidste sommer

Et glas iskaffe:

2 tsk instant kaffe

1/2 dl kogende vand

1 1/2 tsk sukker

masser af isterninger

2 dl mælk – evt pisket til tyk kold mælkeskum

evt en kaffesirup fås med mange forskellige slags smag, putter du karamel i, så har du en iskaffe der smager a la Starbuck

Smager også helt eventyrligt med lakridssrup i
Jeg rører kaffe og sukker ud i kogende vand i et glas. Kommer en ordentlig håndfuld isterninger i og topper med cremet kold mælkeskum til glasset er fyldt.

I skulle prøve det begge dele smager himmelsk.....



onsdag den 23. maj 2012

Åh dejlige sommer ...

Hvor er det skønt at solen den er kommet. Luca nyder at ligge i sin barnevogn og hun er også blevet rigtig god til at sove i den.... det sætter hendes mor stor pris på . Vi nyder at vi har en stor have til trods for at vi bor midt i byen.


Jeg elsker rabarber og jeg har det ligesådan med lakrids. Derfor vil jeg lave nogle lakridsmarengs her i pinsen.. mums det er en god kombination.

Glæder mig usigeligt til et par fridage hvor der bliver tid til at jeg kan få symaskinen frem og lave lidt babysommertøj....

onsdag den 16. maj 2012

Kom så sommer....

Recipe Image

Rent madmæssigt har jeg taget forskud på sommeren, men nu må solen gerne komme så grillen kan komme frem i lyst, det er nu hyggeligst at grille uden regn :)

Håber på tørvejr i morgen da der er Eventyrløb her i Odense og det bliver nu en større fest vist solen skinner

fredag den 4. maj 2012

Som thekopper ....

Man kan ikke sige andet end at Bebs har store øjne... har hun det fra fremmede ... nej hun er en tro kopi af hendes mor.

Jeg er på arbejde i dag til trods for at det Helligdag, træls men sådan er det bare. Glæder mig til at det bliver weekend, mine kreative projekter står i kø og skriger efter mig, og det er der også et par gode bøger der gør

torsdag den 3. maj 2012

Lorte Pixie ....

Jeg elsker at se Familien fra Bryggen heraf udtrykket Lorte Pixie
Men det her er altså Lorte Hugo...... Happy happy hundtur i Munke Mose

onsdag den 2. maj 2012

Jeg kan ikke skrive....

Hvad sker for blogger, hvordan skriver  I indlæg ??????????
Der står at dele af blogger ikke virker, og man kan ikke sætte billeder ind.......

søndag den 29. april 2012

Jeg er solgt ...

Barbapapa family tutorial. Pattern, in Swedish, here https://docs.google.com/document/d/1Ici48AyeaQ9jHrbNqUOV1PCNmXfonJt1XJTp9tQuYuQ/edit?pli=1

Jeg har fundet mønsteret til disse skønne Barbapapa og jeg må bare lave nogle af dem, du kan finde mønsteret på min pinterest hvis du skulle have lyst til at kaste dig over nogle af dem..

Puha der kører mange ting på min strikkepind og hæklenål for øjeblikket.
                         
Min gamle symaskine ja den er 30 år er blevet fundet frem og nu skulle jeg gerne se om jeg ikke kunne lave nogle sommerbukser som dem her ovenover. Eneste Barnet er slet ikke til farver og retro, det skal være enkelt og Bebs bliver klædt i tøj fra Okker Gokker hvor de her er fra, dem må jeg da kunne sy selv som nybegynder

Solen skulle komme til  Odense i dag .... det ville være skønt

tirsdag den 24. april 2012

Send mig noget mad......

Er jeg ved at dø af sult eller hvad..... Nej det er synd at sige faktisk så er jeg blevet lidt for rund igen, fanden og sgu jeg var ellers lige kommet af med nogle af de ekstra kilo. Men jeg har ikke tænkt mig nok om de sidste par måneder så de er kommet på igen jeg forbander tit min insulin helt hen hvor peberet gror, for det er det der gør, at jeg skal kæmpe så meget, på den anden side så sørger insulinen for at jeg er i live, så hvad er bedst. Jeg må bare gøre som min ven Bitz siger ....... luk munden og let røven !
    
Nå tilbage til det mad. Jeg har mange børn i min omgangskreds og som trofaste :) læsere af denne blog ved så er jeg bidt af et galt cykelløb og dem kommer der faktisk rigtig mange af her de næste måneder. Derfor skal der hækles og jeg vil igang med mad.

Så har du en eller anden skøn opskrift så vil jeg blive super glad for hvis du sender mig et link eller måske en mail schufri2@yahoo.dk,

mandag den 23. april 2012

Prinsessen på ærten ...

Så blev der lige lavet en prinsesse her på 1. nu mangler jeg bare lige at lave en ært :) og sy nogle dyner
På hæklenålen er der nu ved at blive lavet en campingvogn og bil.

Vejret viser sig fra sin bedste side her i Odense... håber at det er sådan hos jer også

fredag den 20. april 2012

Jeg elsker....

                  
Jeg har altid elsket bogstaver og ord, derfor er de her krus fra designletters lige noget for mig.... har 4 stk indtil nu, men jeg bliver nok nødt til at have et par stykker mere.
I dag har jeg bestilt dåbsgave til Bebs, jeg kan roligt skrive det her for det er ingen hemmelighed


Povl Kjærs Rokkefår, det er bare så super sødt og noget man bliver nødt til at købe når man nu er mormor :)

Ser for meget frem til weekend.....

tirsdag den 17. april 2012

Tiden flyver...

I dag bliver lille Bebs en måned. Tiden den er fløjet afsted. Jeg har ikke været på bloggen længe, men lige nu erder også højsæson på mit arbejede og så ligger jeg mere vandret derfor stilstanden.

Det er heller ikke mange kreative ting der bliver produceret, jeg har dog næsten fået hæklet en prinsesse fra bogen Hæklerummet, jeg har bare lavet lidt om på opskriften så hun kom til at ligne hende her...
                          
Det næste der skal ske er at jeg skal sy dyner :)
I skal da ikke snydes for et billede af Bebs
      

Jeg kan simpelthen ikke få billedet mindre så her er hun i Mega størrelse
Må i have en skøn dag derude...

torsdag den 5. april 2012

God påske....

I dag er det torsdag og jeg er på job, men som det ser ud nu kommer jeg tidligt hjem, sidste år samme dag blev klokken 21.30 så det her er jo super, at jeg kan komme herfra og nyde lille Luca Malou og hendes mor.

Dejlig påske til jer alle....

mandag den 2. april 2012

Emballage til Påske....

Hjemmelavede påskeæg i sådan en fin emballage her .... og en to vupti så er man klar til påske. Følg linket og print 
Måske er du mere til de her poser

Der er rigtig mange påskeideer på nettet, du kan også se nogle af dem jeg har fundet ved at klikke ind på min pinterest som du finder øverst på bloggen.

God påske til jer som har det..... jeg hører ikke til den gruppe





onsdag den 28. marts 2012

Dagene går...

Så blev lille Luca Malou 10 dage... dagene går hurtigt. Der er lidt stille her på bloggen og det skyldes helt klart to ting.
Baby og blomster... ? ...

Vi har mega monster travlt på arbejdet da der kører blomster til hele Europa på grund af det gode vejr og påskens komme.

Jeg får intet lavet derhjemme så alle de godt ideer jeg lige havde omkring kreative påsketing de må vist lige blive liggende i skuffen....
             

Denne her kanin som jeg har fundet opskriften på hos pif paf puf mangler kun lige et øre ( for god ordens skyld skal det siges at billedet også er herfra, pif paf puf er en herlig blog )

Jeg er også ved at strikke en babykaninhue til Baby, her mangler der også lige nogle ører ... måske har jeg noget med færdiggørelsen af ører... det må jeg lige tænke over....

Mega dejlig solskindag til jer, gå ud i det og køb nogle blomster...

torsdag den 22. marts 2012

Endelig en lille baby...


Endelig endelig efter 12 dage over termin kom Baby Schufri til verden, hendes mor blev sat igang i tre dage og til sidst lykkes det.
Her er lille Schufri 3 dage og jeg synes jo selvfølgelig at hun er det skønneste i hele verden

torsdag den 8. marts 2012

Blomstrende mad...



Jeg går vildt meget op i hvordan at min mad ser ud når den bliver serveret, synet er en stor del af oplevelsen når man spiser.

I år der vil jeg dyrke spiselige blomster i min byhave, derfor er denne bog bestilt på biblioteket, så må jeg se om der står noget som jeg ikke selv ved i forvejen :)
Heldigvis skulle foråret komme i næste uge så vi kan komme igang udendørs

mandag den 5. marts 2012

Kom så Scarlett Star.....



Det her billede af Schufri Baby blev tager for mange mange uger siden......

I dag er det termin, det er mange år siden at der er kommet Babyer i min familie, og alle er ved at gå til af spænding..

Så kom nu ud til os og resten af verden lille Scarlett Star..... (og nej det skal hun ikke hedde :))

onsdag den 29. februar 2012

Blandet indlæg ....

Påsken nærmer sig og i min familie er der tradtion for at give pappåskeæg, det skal Baby da også have og det skal indeholde den her lille kanin, den er bare mumse sød.... Da Eneste Barnet er født i Sønderjylland ( vi boede der kun til hun var 1 år) så har vi også tradition for at påskeharen gemmer ting i haven, men i år vil hun kun være omkring en måned så det springer hendes mor let og elegant over
Hugo skal jo ikke snydes, måske skulle jeg lige strikke sådan nogle her til ham, overvejer at lave den i mega størrelse så han kan bruge den som en pude..
Det er jo ikke den store hemmelig at jeg elsker Nik og Jay og de har endnu aldrig været i Odense uden at jeg har været der, derfor har min veninder og jeg også købt billetter og jeg kan love jer for at vi skal ud og ryste røv :)
uha jeg kan næsten ikke vente...

mandag den 27. februar 2012

Love love love.....

Den er da bare for sød den her lille billedmagnet ramme
Foråret det banker på herhjemme på 1. og efter hvad de lover så skulle det jo blive helt forårsagtigt de næste par dage... det har jeg da taget konsekvensen af og sået tre potter med persille, basilikum og dild....nu må vi se hvad det bliver til