Da jeg var i København for et par weekender siden købte jeg den her lille fugl der er lidt vingeskudt, han skal lige have en gang med limen så er han mægtig igen.
Og mig ja jeg har sgu også være vingeskudt, men det går rigtig godt fremad ( uden lim ) og jeg skal nok rejse mig inden længe som Fugl Phønix og så skal der ud og bakses med vingerne igen for det trænger jeg vildt meget til. Jeg har været lidt fraværende de sidste par måneder og det har ikke noget med den sygdom der så kom at gøre .
Nej hovedet har brugt en masse energi på at finde ud af hvor jeg lige var på vej hen, skulle jeg bo på en helt anden måde, skulle jeg gå ud og score en kæreste, for som alle siger, det kunne da være så hyggeligt pernille, ja tak skæbe de mænd som jeg ville dele mit liv med i en eller anden form hænger sgu ikke lige på træerne og så er det bare ikke let at skulle kaste sig ud i sådan et eventyr efter at have levet som nonne i 5 år, det ville nok have været lettere at søge om optagelse på Dalum kloster. Men jeg har gjort det- engang cykel altid cykel, man glemmer jo aldrig at score :), så fik man da den oplevelse med !
Skulle jeg få et kolonihavehus og leve mine drømme ud der, skulle jeg optage mit gamle sidebeskæftigelse og begynde at heale på dyr og mennesker igen og måske blive bedre på nogle af de områder, ja der har været rigtig mange måske måske og skulle skulle ting Det har jeg brugt ret meget energi og kræfter på og jeg er sikker på at det har været sund, men også noget opslidende.
Når man så ligger der i en Ambulance med blå blink, og det eneste man kan sige inde i ens hoved er røv, fuck, lort og jeg klarer det ikke, så forsvinder de andre ting man har spekuleret over ganske pist og væk det er de. Ens focus bliver placeret et helt andet sted - det handler om overlevelse
Nu er jeg klar over at jeg lige nøjagtig er hvor jeg vil være og det er jo nok der jeg har været hele tiden der er bare nogle ting der skal justeres til - sikke oplyst og afklaret man kan blive på 1 km
Jeg glæder mig til at vende tilbage til blogland for jeg kan da godt se at der er en masse jeg er gået glip af, men måske har en pause herfra også været en rigtig god ide.
Tak til alle jer mine faste læsere og også jer der bare kommer på besøg, jeg er glad for at i har hold ud, men nu er papegøjen tilbage på pinden igen
Jeg er glad for du er tilbage. Og er fuld af respekt over det !
SvarSletTænk at komme frem til, at du er der hvor du gerne vil være..Det er da livskunst !
Hurra! Du er tilbage. Det er dejligt:)
SvarSletJeg er sikker på, at det er både sundt og smart at reflektere over sit ståsted og sin retning en gang imellem.
SvarSletGodt at se, at du er tilbage :-)
KH Gittemay
Godmorgen Pernille!
SvarSletDejligt du er tilbage. At reflektere over livet er sundt og du fik så sat hele dit liv i perspektiv, fandt ud af at dit liv var som det skulle være, super.
Nu mangler du bare at blive frisk, ønsker dig alt godt.
Knus.
Dejligt, at du er tilbage, Pernille!!!
SvarSletGlæder mig til at igen at følge dig og dine tanker.
Knus Hanne
Dejligt du er tilbage. Og ikke for at skræmme, men en rigtig god ven af os kom afsted på samme måde for 1½ år siden, (Betændelse i bugspytkirklen) Svævede mellem liv og død i en måned, og er først nu tilbage i livet.
SvarSletJeg ville savne ikke at følge dit liv på 1. eller i kolonihavehuset eller hvorfra det nu bliver, så håber du har kræfter til st ele det med os..
Men en ting er sikkert. Stop ikke med at tænke på hvad du vil, hvordan du har det eller hvor du gerne vil hen.
Hip Hurra hvor er det dejligt du er tilbage.
Tusind tak skal du have Miri, jeg håber også at jeg er kommet frem til hvor jeg gerne vil være :)
SvarSletSifka det er også rart at være tilbage.
Mange tak Gitemay, ja nogle gange må man lige tænke tingene igennem
Margith jeg glæder mig også til jeg er på toppen igen !
Hanne jeg håber også at jeg nu har overskud til at være mere på bloggen her.
Hej Karen, jeg har desværre prøvet det samme forløb som din ven, det er 4 år siden og der svævede jeg også mellem liv og død, det tog mig et år at blive frisk igen, hjemmesygeplejeske 4 gange om dagen i 4 måneder - det var et langt, langt forløb. Derfor blev jeg nok også så skræmt denne gang, for jeg vidste jo hvor slemt det kunne blive. Heldigvis har det her kun været et lille anfald sammenlignet med det jeg havde tidligere.