Viser opslag med etiketten Haveglæde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Haveglæde. Vis alle opslag

lørdag den 9. april 2011

Sikke et vejr...


Vejret er fantastisk her i Odense, jeg har nydt noget af dagen i vores gårdhave . Der er blevet vasket tøj til den store guldmedalje, 5 maskinfulde hænger og svajer på snoren. Hugo nyder også det gode vejr, men han kunne nu bo udenfor hele året rundt. Vi er de store grillmennesker og vi har da også overvejet om vi skulle køre grillen ud, men jeg tror nu lige vi venter til næste weekend så kan vi nå at gøre det hele klart.

Må vejret være ligeså godt hos dig


lørdag den 17. april 2010

Spis duftpelagonier...


Jeg har et svagt punkt for noget der dufter. Derfor er jeg også helt vild med duftpelagonier. Hvor har jeg dog haft mange forskellige i årenes løb - desværre har jeg ikke haft mulighed for at have dem til at overvintre, så hver sæson må jeg starte forfra. Nu er det lykkes mig at få fat i et par forskellige, og de skal plantes i krukker der skal sættes ned i haven.

Jeg plejer at bruge dem til at sprede dufte her på 1.
Bladene bliver plukket og ligger så og afgiver deres olier. Jeg har aldrig før hørt om at man kunne spise dem, men jeg har lige fået en plante der hed Goumet Pelagonium, og det er altså en ganske almindelig plante. På det lille skilt der følger med står der at den er god til pasta, salat og og sauce. Man bruger både blade og blomster.
Pelagonium fås både med dufte af hassselnødder, balsam, muskat, fyr, citrus og roser. De fleste kender nok den sort der skulle være god for ørepine, men jeg har nu fået fat i en der skulle være god for tandpine., så måske burde jeg bare æde hele planten på forhånd..... smiler

Nu skal der hentes noget jord, min mor kommer senere og er chauffør for det er lidt vanskeligt at bære hjem når man ikke har bil.

Kan I have en god lørdag

tirsdag den 3. februar 2009

Havedrømme......

I dag da jeg var ude at handle så jeg at de er begyndt at have frøposer i butikkerne. Jeg er så heldig at selv om jeg bor på 1, midt i centrum ja så har jeg faktisk en have, den er ikke stor - omkring 100 kvm - men hold da op hvor har jeg mange planer for hvad der skal gro i den jord.

Isabella Smith - go home.

Hugo er dog af en anden overbevisning, alle de roser jeg har plantet de sidste to år- de er oppe igen, jeg kan hermed udlede at det ikke bliver i år at jeg kan gå rundt i en flagrende nederdel og noa noa gummistøvler, imens at jeg klipper de yndigste buketter - sådan ser det nemlig ud i alle blade - og det er da helt klart det jeg drømmer om :) - så NOGET må der gøres.

Sidste sommer holdt jeg mig til planter i krukker, dem kan han så også få gravet op, så nu kan jeg ligeså godt få plantet i jorden, og så få styr på den lille cocker.

Hmm måske skulle jeg forbi Helle, hun bor på landet og hendes have er lige så stor som de parker vi har her i byen :) og hun har stauder. I min gamle have, havde jeg masser af stauder derfra, men jeg flyttede for præcis 3 år siden, jorden var kold og frossen på det tidspunkt og det var umuligt at tage noget med.

Billedet her er taget fra mit køkkenvindue, men det snyder faktisk lidt. Det her er naboens have, der hvor den rødhårede bor, min have ligger bagved taget, men den er omtrent samme størrelse . Bare vent til I ser der billeder jeg tager til sommer .... tra la la - drømmen lever.