Viser opslag med etiketten kærlighed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kærlighed. Vis alle opslag

tirsdag den 17. februar 2009

Kærlighed...

Jeg har jeg besøg af min yngste niece på knap 9 år. Hun er i sin Diddl perioden - alt med den lille mus er altså bare så sødt. I går fandt vi så den her.

En lille Diddl med en månedssten for april som er hendes fødselsdagsmåned. Bagpå æsken står der hvad den er god for og det viser sig at det er en "ægte" rubin som er kærlighedens farve og som vil give Amalie turbototalt meget energi - (det mangler hun nu ikke.) Den vil også give hende krafter til at vække hendes skjulte talenter. Men vigtigst af alt den vil hjælpe for kærligheden. Da vi stod der i butikken kom det prompte fra hende:

"Moster , jeg kunne nu godt bruge noget af det der kærlighed for det går ikke så godt med drengene nede i klassen - de driller mig og jeg vil hellere have lidt kærlighed"

Selvfølgelig var vi da nødt til at investere 24,95 i kærligheden - rubinen hjalp allerede på vejen hjem - Amalies siddestik forsvandt og hun syntes at hun havde rigig meget energi :) hvilket resulterede i at Moster her måtte spille bondegårdsspil i flere timer :)

Nu er Vi begge to meget spændte på hvordan den vil virke efter vinterferien - pas på drenge !!

Ha en god dag derude..