onsdag den 29. april 2009
Dansens dag....
Drømmen om ....
mandag den 27. april 2009
Sommer og iste ...
søndag den 26. april 2009
Mandagstema - kreativ....
Søndagen er ringet i gang ...
lørdag den 25. april 2009
"Plant" et træ...
Hvor er det lige ...
Jeg har en lysekrone fra Ikea ,som jeg nok har haft de sidste 10 år. Thomas syntes at den var ufattelig grim, så det er mange år siden at jeg har haft den oppe at hænge, :) men jeg ved at jeg har pakket den ned dengang jeg skulle flytte herop. Nu er det også "kun" tre år siden at Thomas døde og jeg flyttede, der står stadig en hel del kasser som jeg ikke har pakket ud, men nu har jeg fået den ide at jeg gerne vil have min krone op og hænge igen :).
Jeg har over tre meter til loftet så jeg tror at den ville gøre sig rigtig godt heroppe på første. Nu skal jeg stå på hovedet i de kasser - for findes det skal den !
Ellers kommer lørdagen lige til at gå med en hurtig sviptur op i City, jeg vil købe nogle lys i forskellige farver til at putte i dyret når det dukker op fra glemslernes flyttekasse. Hos Søstrene Grene kan man købe stearinlys enkeltvis og de har rigtig mange farver at vælge imellem.
Det kan være at jeg kan finde noget andet tingeltangel der også kan hænge i den, måske nogle papirblomster eller sommerfugle.
Solen viser sig fra sin bedste side her fra morgenstunden.
Hvad skal du lave i dag ? ...
fredag den 24. april 2009
Planter for helbredet ...
torsdag den 23. april 2009
Så er der dømt ...
Puha hvor jeg da lige syntes at vi har haft nogle strenge dage, mig og min vovse :) og så er vi ikke engang klar endnu ! Men det kommer gør det.
Jeg plejer jo næsten aldrig at se fjernsyn, men i aften er der dømt sofahjørne, der skal læses blade, måske hækles lidt og ses fjernsyn med et halvt øje.
Nu har fået at vide at jeg skal give Hugo massage, og at hans knæ skal bevæges/føres i nogle positioner ,der gør at det bliver styrket.
HVORDAN GØR JEG SÅ LIGE DET ?
Altså jeg kan give massage til mennesker, så det er lige det eneste jeg lige kan overføre til hunde. Jeg har prøvet at google lidt, men jeg har ikke rigtig fundet det helt rigtige jeg kan bruge.
Hvis der er nogle af jer der har nogle erfaringer så modtager jeg gerne tips - med kyshånd.
Kan I alle have en dejlig torsdag aften...
onsdag den 22. april 2009
To fluer med et smæk ...
Se jeg vil jo mægtig gerne have den her stol - ja faktisk så kan jeg slet ikke leve uden den !
Jeg kan ikke lige rive penge ud af mit budget til den, og selv om jeg sparer op i grisen så kan jeg godt se at det vil tage et stykke tid. Men nu har jeg fundet løsningen. Hvis jeg nu cykler på arbejde istedet for at tage bussen, og derudover tager en madpakke med, istedet for at spise det ikke så sunde kantinemad, ja så får jeg noget motion, jeg får sundere mad, hvilket kan have en gavnlig effekt på min voksenfold,
To fluer med et smæk jeg bliver lækker og jeg får en ny stol - smart ikke ? Jeg har regnet ud at jeg kan købe den til mig selv i julegave !
Går du også og drømmer om noget som du må sparer op til ?
tirsdag den 21. april 2009
Solfyldt tirsdag...
Rigtig god tirsdag til jer
søndag den 19. april 2009
Lidt blev der lavet ...
Mandagstema... Hverdagsluksus
Og hvad er så hverdagsluksus for mig. Tja det er mange ting og ting der faktisk er lidt svære at tage et foto af. Hverdagsluksus for mig er dage hvor jeg vågner op og har det godt er fuld af energi og hvor min krop har det godt- hverdagsluksus er bare det at være til ! Høre fuglene synge - se på en dejlig blomst - se sine nærmeste - have overskud.
Hverdagsluksus kan også være noget mere håndgribeligt og hvis jeg skal vise det i billeder kan det være en kop cafe latte på en cafe, eller noget dejligt mad. Jeg vægter det højt at
den mad jeg spiser har en høj kvalitet - det er hverdagsluksus for mig .
Hvad er hverdagsluksus for dig ?....
Alting grønnes ....
Min datters ynglingkage er rabarbertærte, det kan ikke vare længe !
Cameliaen her blev plantet sidste år, og det er lige før at den springer ud.
Ellers har jeg tænkt mig at få søndagen til at gå med at bage noget grovbrød, lave noget simremad, se lidt fjernsyn og slappe af med lidt hvid maling måske :)
Hvad skal du lave i dag ?...
lørdag den 18. april 2009
Lækre sommerfusser ....
Mine planer var...
Faktisk så havde jeg nogle planer her for lørdag formiddag . Jeg ville forvandle mit lille baderum til et dejligt lækkert "wellness" rum.
Badeværelset blev lavet da jeg flyttede herop , da jeg så det første gang var det spisekammer, så det giver sig selv at det er ikke særlig stort, mit wc er placeret i et rum for sig selv, det er en typisk arbejderlejlighed fra det 1870-80.
Mens Cecilie har boet hjemme har det lille rum her været proppet med alt muligt, men det er det ikke mere - derfor skulle der lige en lille forvandling til. Men min tand den driller mig stadig, selv om jeg var afsted til tandlægen i går, så har det ikke hjulpet, og tandsmerter det kan næsten tage livet af en.
Jeg håber dog på at det bliver bedre op ad dagen, ellers kan det blive en meget lang weekend !
fredag den 17. april 2009
Mojito...
Cecilie har bestilt en i brun så nu må jeg lige finde saksen frem igen, mens jeg ser News.!
Weekend forude ....
Jeg har en tand som jeg er ved at få lavet og jeg skal love for at den har holdt mig vågen i nat.
Idag er jeg ikke på arbejde, tandlægen kan tage mig her ved middagstid, den skal vist bare skylles i rødderne - hyggeligt.
Jeg glæder mig for vildt til det bliver weekend, jeg har så mange kreative ideer der myldre rundt i mit hoved - så måske kunne jeg få nogle af dem bragt frem i dagens lys :) - blandt andet skal jeg i genbrugen og se om jeg kan finde nogle gamle lampefødder som jeg kan male, så skal der foldes skærme - det må jo sagtens kunne lade sig gøre selv at lave en som den her viste.
Jeg skal også ud og se om jeg kan finde et kæmpe gren fra et træ, som vi kan male og lave om til en slags stumtjener, den skal stå ved Cecilie, jeg har en ide om at købe plastik undulater og sætte på og så kan tøjet hænge der. Kommunen har lige fældet en hel del bag ved os, så det skulle være muligt.
Kan I have en dejlig fredag.... det er jeg sikker på at jeg kan når jeg har været ved tandlægen !
torsdag den 16. april 2009
Lækkert hår og cykelhjelm ...
Jeg har fundet en opskrift på en hæklet cykelsadel
Garnresterne skal findes frem, så er der noget at nørkle på i weekenden.
I går var der en kampagne her på Fyn der hed lækkert hår og cykelhjem. Det var en kampagne der var rettet mod børn og unge.
Den gik i korthed ud på at skolerne var inviteret til en event hvor en frisør gave godt tips til hvordan håret stadigt kunne se lækkert ud selv om man brugte cykelhjem. Håbet var jo selvfølgelig at få flere til at bruge hjelmen, da der er rigtig mange hovedskader i forbindelse med cykelulykker.
Jeg har ikke selv en cykelhjem, men det tror jeg helt sikkert at jeg skal have.
Håber at I får en dejlig torsdag.....
onsdag den 15. april 2009
Lidt flere farver...
I dag når jeg får fri skal jeg lige op og købe nogle Baldrian piller til Hugo. Jeg har fået min nattesøvn, Cecilie tog ham i aflastning :)
Her i Odense skinner solen .... kan I have en dejlig onsdag
tirsdag den 14. april 2009
Minus nattesøvn ...
mandag den 13. april 2009
Citrondronningen ....
Aftenen tror jeg skal tilbringes her, sammen med en god bog, lidt røgelse og Hugo ved min side
Håber at I har nydt jeres sidste påskefridag....
Farve på tilværelsen ....
Mandagstema ..... Stilhed
Kan I have en god pinsemandag...
søndag den 12. april 2009
Æg fra oven ...
Jeg tror at tanken om enlig mor har været for stort for hende - eller også er naturen bare meget smart - det kan være at der er en ting indbygget i hendes hjerne der siger, det her kan jeg ikke klare selv ! Jeg skulle lige op efter mit kamera for at tage et billede af det her æg, da jeg kom ned var både skallen og Fru Karlsen væk, og jeg har ikke set hende siden !
Påskesøndag kommer til at gå med at male og ordne nogle områder i min lejlighed. Vi skulle have været sammen med familien i dag , men Hugo skal have ro og være under opsyn, faktisk total mandsopdækning , så vi bliver her på første. Jeg interesser mig lidt for feng shui og der er nogle steder jeg lige skal have boostet.
Kan I have en dejlig søndag ...
lørdag den 11. april 2009
17 skridt ....
Efter at jeg har haft succes med at hækle mine små kager, er jeg blevet helt vild med hæklenålen, jeg kastede mig over dem her i går aftes, mens jeg så All Stars.
Hugo er afleveret til "aflastning" ved Cecilie, så jeg lige kan komme en tur op i City, jeg har ikke set min by i en uge, så den skriger efter mig .
Der skal købes noget mere bomuldsgarn, fiskemanden skal lige have et visit for den står på fiskelasagne i aften. Cecilie har også ytret ønske om koldskål, så det er blevet sommer her i Odense !
Senere på dagen skal vi lige en tur i Silvan, man kan jo hygge sig meget med hvid træmaling :) der er jo desværre også lovet regn her i Påsken.
God lørdag alle sammen...
fredag den 10. april 2009
Mit husalter...
Min veninde og jeg vi startede jagten over hele Fyn for at finde et sådan vindue, det var slet ikke let til trods for at vi prøvede genbyg og alt muligt.
Til sidst lykkedes det os at finde det i Falsled. Jeg ved ikke hvor godt i kender denne by, men her ligger altså et kendt spisested, der er meget fint. Vi fandt vinduet i en butik lige ved siden af. Da vi skulle starte Mettes gamle bil igen, så ville den ikke, lige meget hvad vi gjorde så var den død. Men vejen forbi Falsled Kro gik lidt nedad så der var jo ikke andet for end at vi måtte løbe den her bil igang. Mig bag rattet, Mette skubbende bilen, iført stiletter, forbi Falsled Kro hvor de fine gæster fik et dejligt syn, de stod nemlig linet op ude ved siden af kroen fordi nogle kendisser var ved at lande i helikopter på kroens plæne. Vi blev ikke inviteret ind !
Bilen gik i gang og vi vendte hjem med den her fikse hylde.
Thomas havde aldrig set noget så grimt i hele hans liv, så han skulle ikke hænge noget op, men nu er var vi ikke handy for ingenting så vi fik den da op selv.Thomas endte selvfølgelig med at elske den hylde og den blev hurtigt lavet om til vores husalter.
Siden dengang har hylden altid været oppe et eller andet sted. Nu har den været nede i en månedes tid fordi at jeg har rykket om. Det dur slet ikke - nu er det oppe igen, jeg har været igang med boremaskine og det hele.
Hvad man da ikke når sådan en Langfredag.....
Så kom fridagene ...
I dag skal jeg have besøg af min veninde. Vi skal hygge og snakke, jeg elsker lam, så det står på menuen.
Hugo er lige blevet afleveret i "aflastning" nede ved Cecilie :) han kræver noget de her dage da han skal holdes maksimalt i ro de første 3-4 uger, det vil sige undgå spring, leg og boldspil. Han må kun gå mindre nødvendige ture de første 1-2 uger.
Han har fået lavet følgende :
Uddybet en fure i knæet som bedre fastholder knæskallen
Flyttet et knoglefremspring øverst på skinnebennet
Opstrammet de strukturer, som normalt fastholder knæskallen.
Men det går godt vi skal bare overholde alle de her ting. Når han har fået fjernet stingene om 2 uger skal vi købe en swimmingpool til ham, her skal han så genoptrænes, det er da godt at vi har haven hvor den kan stå . På længere sigt skal han gå til svømning :)
Ellers kommer påsken til at foregå meget stille og roligt, de planer vi havde er skrottet, men jeg er sikker på at vi får nogle dejlige afslappende dage, og det har vi helt sikkert brug for.
I morgen vil jeg lige gå ud og handle min ynglingsting, hvid maling :) så kan jeg sagtens få tiden til at gå, der ryger lige en bøtte sort med til mit skrivebord.
Vejret er skønt her i Odense, jeg er kommet igang med haven - her skal kaffen indtages senere på dagen.
Kan I have en god langfredag....
torsdag den 9. april 2009
Det krævede nogle kleenex ....
Jeg fik den hurtigt pakket op og så var det til mig og Hugo fra Anette og Kenzo - jeg indrømmer det straks jeg tudbrølede. At nogen kunne være så betænksom det kan jeg stadig ikke helt forstå , det varmede dybt ind i mit hjerte. Der var det sødeste kort med.
Så tusind tusind tak Anette fordi du er dig, jeg er meget rørt, jeg vil da lige fortælle dig at det er Hugos ynglingsguf. Jeg har fået hængt det søde pynt op !
Nu er det tidlig morgen, vi har haft en lidt urolig nat, jeg skal nok komme tilbage og update jer lidt mere på det hele - men det går okay.
Jeg er tidlig oppe for jeg skal lige på arbejde - i eftermiddag er det slut og jeg skal nyde at jeg har påskeferie. Jeg har aflyst de ting at jeg skulle til for Hugo skal passes meget på her de første 14 dage, så jeg får gæster i stedet. I må stadig undskylde at jeg ikke når rundt til jer allesammen, det bliver der lavet om på nu hvor jeg har ferie.
Kan I have en god dag når I engang står op, på sådan en dejlig skærtorsdag....
onsdag den 8. april 2009
Dagen i dag ...
Jeg venter bare på at høre noget.... men jeg må væbne mig med tålmod !!!
Dagen i dag bliver bare sådan en der lige skal overståes og så må vi tage den derfra.
Solen skinner, fuglene synger, og påsken nærmer sig, jeg skal kun lige arbejde i morgen.
Jeg har ikke fået gjort rent
Jeg har ikke fået handlet noget som helst ind
Jeg har ikke fået pyntet til påske
Jeg har ikke fået købt påskeæg
Jeg har ikke planlagt noget overhovedet.
Men jeg er sikker på at det bliver påske alligevel og længe leve Fakta !
tirsdag den 7. april 2009
Min brist ....
mandag den 6. april 2009
Man har et standpunkt....
Påskeferie ....
Og pernille her arbejder som en gal. Vi har som tidligere nævnt en af vore travle perioder på min arbejdsplads.
Så jeg er desværre en af dem der ikke har så meget påskeferie, jeg arbejder blandt andet også skærstorsdag.
Egentlig kunne jeg sagtens nå at skrive her på min egen blog :), men jeg når ikke rundt til jer alle sammen og får smidt kommentarer. Det giver jo lidt dårlig samvittighed, Jeg får dog læste mange af jeres indlæg.
Hugo har lige været ved dyrlæge og den er helt gal med hans ben, han har revet nogle ledbånd over og skal igennem en stor operation som de ikke kan lave her på Fyn, så på onsdag skal vi til Sjælland, lige nu er vi begge meget kede af det, men det skal jo nok gå med ham
Så kan I have et par gode dage.... jeg er snart tilbage igen.
søndag den 5. april 2009
Hr og Fru Svendsen....
Søndagen har været en rigtig familiedag. Vi har været til fødselsdagsbrunch hos min ældte niece, og om ganske få minutter kommer min mor, søster, datter, og niece vi skal have ordnet hår af min frisør . Det har vi fået de sidste mange år og det er altid hyggeligt, og så gør det jo heller ikke noget at vi kommer til at se lidt lækre ud.
Kan I have en dejlig søndag aften, jeg er sikker på at der er mange af jer der skal se Prædikanten.