søndag den 28. november 2010

Søndag uden sne…

Her i Odense bliver vi ikke “velsignet” med så meget sne som der kommer i resten af landet, der ligger noget, men de sidste døgn er der ikke kommet mere.

Mit julepynt er blevet fundet frem fra diverse gemmesteder, i år når det skal pakkes væk kommer det til at ske et sted, i en gammel brun kuffert, der ligger ovenpå mit skab.kamel

Nu skal Hugo en tur ud og luftes og så vil vi ellers nyde at det er søndag…..

lørdag den 27. november 2010

Jeg har ingen anelse….

Om hvad jeg har af julepynt, selvfølgelig kan jeg huske lidt af det, men jeg bliver så overrasket når jeg så finder kassen frem for der er altid noget at jeg har glemt.

svampe

Nu skal kassen findes frem, jeg er ikke sikker på at jeg skal have pyntet over det hele i dag, men en enkelt lille ting finder sikkert sin plads her på 1. og så kommer resten op lidt efter lidt.

Det er hyggeligt at få pyntet op, men jeg kan ikke klare hvis her kommer til at ligne Palles tivoli så det kræver at noget andet bliver pakket ned . Jeg ved helt klart hvad jeg skal lave i dag.

Hvad med dig er du begyndt at pynte…. og er du til lidt eller meget….

torsdag den 25. november 2010

Hvad skal det være....


I Cecilies familie bliver der hvert år holdt julestue. Der er ca. 25 der deltager og hver skal medbringe en ide og materialer til en ting som alle så skal lave.
Skulle det måske være den her, der er i bogen Julefryd fra Rie Elise Larsen....
Eller ligger du inde med en hel fantastisk ide ?

onsdag den 24. november 2010

Mus på 1...




Der er kommet mus her på 1., men heldigvis så er det de søde af slagsen, det er en på forskudsfødselsdagsgave.

Hmm der kom ikke noget sne her i Odense i går, og det er måske meget godt for jeg er begyndt at strikke nogle pulsvarmere og jeg er kun færdig med den ene, og det ser jo lidt dumt ud kun at gå med en på :) .
Det er hammer mørkt når jeg kommer hjem fra arbejde, så jeg har ikke fået fundet mine juleting som faktisk kun begrænser sig til en kasse, frem endnu - det må blive i weekenden og det er jo også tidsnok da det jo først er 1. søndag i advent på søndag. Måske skulle jeg købe ind til nogle Churros - I ved de her spanske tingester man kan købe på markeder, jeg har tidligere lavet et indlæg hvor der er opskrift
Jeg drømmer stadig om sne, hvad drømmer du om i dag...

tirsdag den 23. november 2010

Kommer det mon...

Her til morgen hørte jeg at der var sne over det ganske land. Det er ikke kommet til Odense endnu, men jeg ved at der er en der ville blive rigtig glad hvis det begynder at drysse ned.Jeg vil da lige vise jer nogle få af de ting jeg købte hos Rice og Aspergren i fredags

Den her lysestage er så kitch at man næsten ikke kan andet end at elske den :)
Tre små soldater....
Den fineste skøjte til at putte pakker i hvis man får nogle ( men det gør jeg jo, min mor giver mig pakkekalender hvert år)

Ja det var kun lidt af det jeg købte, resten får I senere.

Måske dejlig snedag til dig....

mandag den 22. november 2010

Hjælp hundene....

I øjeblikket er der en indsamling igang hvor man kan hjælpe de hjemløses hunde til at få en god vinter. Grunden til at denne indsamling er kommet igang er at det kun er tilladt at medbringe hunde på 4 ud af de 60 herberger der findes her i landet
Der bliver samlet alt ind lige fra hundetæpper, godbider, tøj og legetøj, du kan læse meget mere om det her og se hvordan at du kan aflevere nogle ting hvis du ligger inde med noget som du ikke bruger mere.
Jeg er sikker på at Hugo har noget at han kan undvære.
Dejlig mandag.....

fredag den 19. november 2010

Så er det nu…

rice2

rice

At vi tager afsted på lagersalg – mere er der ikke at sige, men der bliver sikkert masser at vise senere på dagen.

God fredag

torsdag den 18. november 2010

Ja ja nu kommer jeg ….

Om lidt vil jeg begive mig afsted til Odense Banegårdscenter for at hente min Københavnergæst Pi

 

Det øverste billede viser hvordan Banegården ser ud i dag, det nederste hvordan at den så ud indtil 1996

Vi skal en del forskellige ting de næste dage. Blandt andet til julemarked nede ved havnen hvor der skulle være en del bloggere der har stande. Men jeg må godt nok sige at det har været meget sparsomt med information omkring dette arrangement, jeg havde håbet på at der stod noget i den lokale Ugeavis, men desværre. Det er lidt synd for jeg tror rent faktisk at det bliver et dejligt julemarked, men hvis folk ikke ved noget så er det jo svært at komme.

Heldigvis skal Lavendel have en stand der, så jeg håber på mere info senere på dagen.

Kan I have en dejlig torsdag, nu vil jeg lige ordne færdig og så ellers begive mig afsted til toget…

onsdag den 17. november 2010

En lille forsmag…

have1

Jeg fik taget lidt billeder i dag, men det var ikke mange, det blev alt for hurtigt mørkt, men det øverste billede viser kolonihaven fra bagsiden

have2

Et lille kig af haven – hallo familien Danmark her er flagstang

have3

Indgangspartien som lige er blevet bygget til.

Der er rigtig meget der skal laves før end det bliver som vi gerne vil have det – nu skal alt indenfor males hvidt hvidt og hvidt, haven kan vi alligevel ikke gå igang med inden at det bliver forår.

Det skal nok ende med at blive ganske fint !!!!

tirsdag den 16. november 2010

1 ide- 2 ideer - mange ideer...


Halløj damer se da lige hvad jeg faldt over her da jeg kedede mig ( jo kloge mennesker kan også kede sig). Hvis du klikker på kataloget så kommer du ind så du kan se et helt hæfte med masser af ideer, her er lige eksempel.

Vi skal jo til og igang med papir og saks :), jeg glæder mig altid til at pynte op, når jeg så har haft det oppe et par dage så begynder jeg at pille det ned igen fordi jeg er ved at få kuller af det, ja jeg er ikke helt normal, men hvad betyder det, jeg glæder mig alligevel til at skulle igang med op og nedtagning.

Når jeg går hjem idag så har jeg fri indtil på mandag, det bliver bare så dejligt, men jeg får jo som tidligere nævnt også besøg af Pi i fire dage hvor vi skal hygge igennem.

Håber at du kan bruge nogle af ideerne ....... tågen er lettet , Fyn stråler.....

mandag den 15. november 2010

Med knald på…

Det her bliver en uge med knald på. Jeg får besøg fra Hovedstaden af Pi der kommer fra torsdag til søndag, vi skal hygge og på lagersalg hos Rice, Aspegren og Det røde pakhus, vi håber at gøre nogle gode fund.

svamp

De her svampe er fundet hos Søstrene til ingen penge.

Nu vil jeg begive mig ud i mørket og komme igang med arbejdsugen….

Hvad skal du bruge din mandag til….

lørdag den 13. november 2010

Det er lejfig….

Ja sådan har vi altid sagt det her på Fyn når noget er kanon…

Eneste barnet og jeg skal holde fødselsdag i aften, en forsinket og en på forskud, og så er det sgu lejfig at ens måske svigersøn er kok. Han laver det hele, og jeg er sikker på at det bliver en dejlig middag, de kan altså noget med at svinge det rundt på en tallerken. Eneste barnet ligger hjem til, jeg kan ikke klage.

mad

Nu er alle de sidste indkøb blevet slæbt hjem , og jeg kan love jer for at der skal nogle gange til når man har det i en rygsæk :) – turen gik lige en gang rundt om Søstrene hvor lidt svampe kom  med hjem.

oliven

Nu vil jeg lige få lidt styr på tingene her på 1, og så vil jeg ellers gå downstairs og hjælpe til der hvor jeg kan.

Skøn lørdag til jer…

PS jeg er ikke ked at at ham Thomas Evers røg ud i Vild med dans !!!! go for it Sillas

fredag den 12. november 2010

Jeg har scoret....

Hvor heldig er det lige man kan være, i går da jeg gik hjem fra arbejde gik jeg ad Vesterbro her stod en container, ja det vil sige den har stået der et stykke tid for de er ved at renovere en ejendom, mine øjne har tjekket den ud nogle gange, men den er mega stor så jeg har ikke lige kunne kigge helt ned i den
I går var den fuld og hvad ligger der lige øverst, et gammelt skab som jeg har gået og ledt efter i hundrede år .
Op i den container det skulle jeg ligegyldigt hvad, hvordan jeg lige kom derop er endnu en gåde, men mens jeg ligger der og spræller lyder det pludselig,

Oh du min skønne smukke kvinde hvad du laver oppe der :)
Ja containeren stod ved siden af min arabiske grøntsagspusher, og han var altså helt uforstående for at jeg kunne bruge sådan noget gammelt lort.
Det lykkes mig at få skabet ned.Under skabet var der fem huller hvor der skulle være nogle skuffer og noget værk, så vupti vupti mig op i containeren engang mere - jeg fandt sørme dem alle, to skuffer i træ og tre af dem der plejer at være i glas her var de dog i lyseblå plastik, men de var helt intakte.
Nå der stod jeg så på Vesterbro, i regnvejr, med et skab der ikke var til at løfte, Enestebarnet var ikke til at få fat i, men jeg fik fat i hendes veninde der kom med sin cykel som vi så kunne bruge til transporten.

Da vi gik forbi min pusher, kom han ud og sagde, du den mest skøre og sjove danske kvinde der handler i min butik - du ligge der og spælle rundt i gammelt skidt !!
Det skal lige siges at billedet her ikke er mit skab, men efter at jeg fik det hjem i går blev det sat i skuret og der var altså ikke nok lys i morges til at tage et billede.
Nu skal jeg have sat skabet i stand, jeg tror ikke at jeg har plads til det her på 1., men så kan det jo komme med i mit nye kolonihavehus.
Happy fredag...

torsdag den 11. november 2010

Bambi er flyttet ind...

Jeg har købt den lille Bambi hos Emilies hjørne - er han ikke bare cute, på billedet her bor han stadig hos Margith, men nu bor han altså hos mig her på 1., jeg håber at jeg kan finde noget familie til ham, men indtil nu har jeg ikke haft held til det, skulle du falde over nogle familiemedlemmer til min lille fyr må du endelig give mig et vink.

I aften skal jeg til Binko Banko - ja I læste rigtigt, jeg har været til Banko to gange i mit liv, og der har jeg ikke vundet en dyt, nu bliver der holdt på min arbejdsplads så derfor skal jeg da selvfølgelig være social og deltage - JEG VIL VINDE !!!!

onsdag den 10. november 2010

Jeg prøver igen…

Penicillin - Clear

Lige om lidt skal jeg være på Odense Universitetshospital, jeg skal endnu engang testes for om jeg er allergisk over for penicillin, jeg håber at det viser sig at jeg godt kan tåle det, hvilket jo vil gøre mange ting meget lettere….

Kan I have en god onsdag

tirsdag den 9. november 2010

Det Morgentv....


Om morgenen når jeg står op så tænder jeg for TV2, så kører der Morgentv. Jeg hører det med et halvt øre, men i morges der var der en der nævnte et ord der lige fik mig til at lytte efter

PAKKEKALDENDER
Oh tak skæbne, det er jo ved at være lige ved og næsten at jeg skal igang med at tænke på det. Jeg skal også kun købe 48 pakker, der så også skal pakkes ind :) - måske skulle jeg da lige til at komme i omdrejninger.
I næste uge er der lagersalg både hos Rice og Aspegren, jeg regner med at kunne finde en hel del ting der, men jeg må vist hellere komme ud af starthullerne, jeg fatter ikke at det snart er NU
Happy tirsdag...

mandag den 8. november 2010

Pip pip....


Trænger du lige til lidt juleinspiration så kan du hente en lille fugl her.
Har du nogle gode juleideer, du har lyst til at dele .....
Dejlig mandag...

søndag den 7. november 2010

Kost og spand….

Da Eneste barnet boede hjemme ,og endnu ikke var så gammel, der kunne hendes værelse til tider virke nærmest sundhedsfarligt. Et par år hos Mc Donald som manager lavede fuldstændigt om på det fænomen. I dag lod jeg mig gerne operere på hendes stuegulv – jeg kender ingen der er så grundig og gør så meget rent som hende – som tingene dog kan forandre sig :)

rengoering

I dag kommer hun og hjælper mig med at få skrubbet igennem her på 1. – så jeg vil tilbringe søndagen i en sky af Ajax og måske duften af nybagt brød.

Skøn søndag til jer…

lørdag den 6. november 2010

Nam Nam…

Brunch

Så står den på brunch og bytur….. Hvad kan man ønske sig mere af sådan en lørdag formiddag…..

fredag den 5. november 2010

Bare jeg havde plads...

Jeg har altså noget med lamper og hvis jeg havde plads skulle jeg helt sikkert have den her Favourite Things der er lavet af Chen Karlsson, jeg kan finde rigtig mange ting som jeg ville putte ind den.
Jubii for at det snart er weekend - jeg trænger i den grad, jeg har allerede planlagt en tidlig brunch med en veninde i morgen tidlig, og så skal jo også ud og se kolonihaven ( se tidligere indlæg), det bliver en weekend der kommer til at gå hurtigt.
Nu vil jeg gå igang med en lang arbejdsdag og så skal der ellers hygges i aften blandt andet med Vild med dans, dejligt harmløst tv hvor man ikke behøver at tænke.
God fredag...

onsdag den 3. november 2010

Det nye åndehul...


Kolonihaver bliver nu kaldt for det nye åndehul for den moderne aktive bybo, det vil så sige at jeg må være sådan en for jeg har nemlig fået adgang til en kolonihave. Hvor har jeg gået og tænkt længe om jeg skulle eller ikke skulle. Da jeg flyttede til byen var jeg helt sikker på at jeg skulle have et fristed hvor jeg kunne lege blomsterbarn. Senere gik tanken over, da jeg til min store skræk opdagede at jeg tilbragte hele sommeren på cafe :).
Men nu er det altså blevet sådan at jeg har fået en nøgle,den er ikke min på papiret, men jeg har fået råderet over den til den dag jeg ikke er her mere, eller jeg ikke vil mere, jeg kan gøre hvad jeg vil - og jeg glæder mig som et lille barn .


Cecilie ,der slet ikke var med på ideen om en kolonihave har været der er og er helt oppe og ringe fordi der er så dejligt, nu bliver Gulddrengen sat i cykeltraileren og så må vi se hvad han siger til det, jeg er sikker på at han bliver en lykkelig cocker selv om vi også har have her hvor vi bor så kan han slet ikke få nok af den friske luft.

I skal nok få billeder, kameraet bliver taget med i weekenden.

Pernille dansemus...

Det er ingen hemmelighed at jeg er en lille dansemus, jeg elsker at danse rundt også gerne helt for mig selv. Hmm kræfterne de har ikke været til meget dans, men den her kunne jeg lige klare at valse rundt til i går... Det er en fantastisk sang når man lytter til teksten og sikke da nogle kroppe !

Ja mine rock og koncert evner er jo så også lige udkommet på dvd :), Thomas Helmig har lige udgivet en 3 dobbelt cd hvor der er en bonus dvd fra Den Fynske Landsby i år, da jeg stod på første række så kan jeg lige så godt sige det som det er, jeg bliver vist rigtig mange gange og det er ikke godt griner...... jeg er en af dem der ikke vil fotograferes, men her er jeg altså ikke sluppet uden om.

Regnen har stået ned i stænger her fra den tidlige morgenstund, nu lader det til at den er ved at slippe sit tag over Odense - kan I have en rigtig dejlig onsdag

tirsdag den 2. november 2010

Små indkøb...


Tæt på min bopæl er der åbnet en ny helsebutik og den skulle da lige have et besøg af mig. Jeg har længe kigget efter en lipbalsam fra Figs & Rouge, det er en lille bitte bøtte, men den er bare så lækker. Den er økologisk og består blandt andet af solsikkeolie, sheasmør, bivoks, hybenolie og morgenfrueolie, og så er den så cute i sin emballage, en ting som jeg falder for lige med det samme.
Jeg har før drukketPukka te, men jeg har aldrig prøvet den her, jeg håber da virkelig at den kan give noget harmoni, griner ja her tænker jeg på min krop, den er altså ikke helt i harmoni med sig selv, jeg mangler energi og overskud, men jeg er sikker på at det nok skal komme - jeg glæder mig lidt til at jeg får kræfter til mere end blot at gå på arbejde.
Kan I nyde en dejlig tirsdag...

lørdag den 30. oktober 2010

Jeg må jo hellere…

ryd op

Er det en førnisse der har været på spil og hængt skiltet her op på min dør :) ja jeg ved det ikke, men helt klart der trænger til at blive gjort rent her på 1. Solen smider sine dejlige stråler ind i mine stuer , altså der hvor den har mulighed for at kaste sig gennem snavset på mine vinduer, lidt skal der gøres, i et tempo hvor jeg kan være med.

Huset er mere en vågent, den lejlighed som er blevet sat i stand ovenpå mig bliver indtaget af nye beboere i dag, der er blevet slæbt op af trapperne og nu er der gang i bormaskine og hammer. Nogle gange ville jeg ønske at det var mig der skulle flytte, ikke fordi at jeg lige ville bo andre steder og jeg ikke kan lide det jeg har, men det er altså sjovt at indrette forfra.

Jeg vil nyde dagen, købe en enkelt gave og flytte lidt rundt nu hvor der alligevel skal gang i støvkosten.

Happy lørdag til jer…

fredag den 29. oktober 2010

Tiltrængt weekend....

Uha hvor har jeg brug for weekend, det har været lidt hårdt at starte op igen, men også dejligt.

Det har været en uge, med store tiltag på min arbejdsplads. Der har været stormøde og vi er blevet bedt om at gå ned i løn, en ting der ikke er særlig sjovt når man som jeg er eneforsøger, på den anden side er alternativet til at være arbejdsløs jo heller ikke sagen, det pest og kolera.

Jeg håber at den lønnedgang kan redde min arbejdsplads - mig jeg må bare leve af havregryn :)
Min krop skal plejes i weekenden, jeg laver mig en scrub af følgende ting :

1 dl olivenolie
1 dl abrikosolie (eller kokos)
1 brev grøn te
sukker eller salt indtil det hænger sammen
dråber af æterisk olie indtil du synes det dufter dejligt

Kan du have en dejlig fredag....

onsdag den 27. oktober 2010

Som et plejehjem...

Jeg er begyndt at arbejde igen og det er rigtig dejligt.

Men hold da op hvor det trækker tænder ud, jeg er lige så træt som hele Munke Moses plejecenter :), men jeg er positiv for jeg kan mærke at det går fremad med min krop, godt nok har jeg fået raget en forkølelse til mig også, men det er jo helt naturligt når hele min krop er nede, en forkølelse går jo også over igen.
ndtil jeg kan rende rundt og danse can can igen, så er det bare med at tage sig en morfar når jeg kommer hjem fra arbejde, lade skidt være skidt og vende mit tøj to gange. De huslige pligter dem er der ikke lige overskud til - men men jeg blev da lavet smart igår fik lavet to farver i håret og blev klippet - man bliver jo nødt til at gøre noget for bare at se lidt godt ud.
Det skal nok gå det hele, kan I have en regnfuld onsdag

søndag den 24. oktober 2010

Jeg vil…..

Pakke mig selv ind i noget regntøj og gå i Netto og handle, der var en skøn pude som jeg må se om de har.

Jeg vil..

kage

Bage den mest svampede gulerodskage

Jeg vil ….hjerter

Klippe nogle skønne hjerter der skal fyldes med lavendel

Jeg vil …. nyde det er søndag

lørdag den 23. oktober 2010

Nej det er ikke endnu…

Heldigvis er der stadig to måneder til jul, det skulle man så ikke lige tro når man går rundt i de forskellige butikker.Her i Odense er der julepynt i lange baner .Tilfældigvis har jeg denne amaryllis stående i mit vindue, en blomst mange forbinder med jul, jeg synes den er noget af det smukkeste ligegyldigt om det er jul eller ej.

blomst

Det er ikke kun de forretningsdrivende der er begyndt at minde os om julens komme, i diverse magsiner bliver vi også gjort opmærksom på at højtiden nærmer sig.

Er du begyndt at lave noget julepynt eller forberede dig på en anden måde – jeg tænker stadigvæk på sommer så jeg er slet ikke med :)……

torsdag den 21. oktober 2010

Royale fornemmelser….

Jeg har omtrent verdens mindste badeværelse, et badeværelse der er typisk for da man byggede i sidste århundrede, ja der var der sikkert ikke engang wc her for i gården kan man stadig se det rum hvor der engang var das. Det er faktsik så lillet at det ikke engang er en almindelig standard dør, der er derude.wc

Nu har jeg besluttet mig for at det skal laves om, og ja det skal være vildt overdrevet. På bagvæggen som i kan se der skal der tapet på, og det skal være det her fra Pip studio som jeg har været forelsket i rigtig længe

pip

I loftet skal der hænge en lille prisme lysekrone, hylden på bagvæggen skal erstattes af en glashylde og der er indkøbt en sølvspejl, der skal være over håndvasken ( det er en mini håndvask som i en campingvogn), nu skal jeg bare finde ud af hvad jeg skal ligge på gulvet.

Jeg tror det bliver så flot og jeg glæder mig til at få det lavet.

Jo tankerne kører når man ligger i sengen og slapper af.Det spisekammer der var her ,da jeg første gang så lejligheden er lavet om til “badeafdelingen”, stort er det ikke, men det fungere smadder godt, nu vil jeg lade tankerne flyde og finde ud af hvordan jeg kan lave det om til det ultimative “wellnessbad” i ren zen zen stil :)

Dejlig dag…

onsdag den 20. oktober 2010

Jeg bliver så fed….

Ja nu er det ikke lige mig, men Gulddrengen Hugo jeg taler om her :)

hugo

I går havde vi besøg af Cecilies farmor og her stod den på flødeskum og kakao – kunnne man lide resterne – ja.

Mig – ja jeg bliver ikke federe, men jeg bliver nu heller ikke tyndere de rigtige steder, havde da lige troet at den her omgang ville have gjort noget godt for mit tajlemål – men ak nej snydt igen :), jeg håber dog stadig på at der er røget et par centimeter når min mave falder på plads – der står stadig noget væske i mig.

Nu har jeg lige læst at det er bedst hvis kvinder har et lårmål over 60 cm det skulle minske risikoen for hjertekar sygdomme – kære vorherre – du har bygget mig helt forkert…. smil

Vi skal til fødselsdag – heldigvis kører min mor mig hjem når kræfterne slipper op, men det bliver dejligt at komme udenfor de her 4 vægge, selv om de er hyggelige.

tirsdag den 19. oktober 2010

Det kører....


Det går rigtig meget fremad med mig så det er skønt. Dagene bliver brugt på at komme til kræfter, jeg har stadig noget infektion i kroppen, men det er ikke noget at tale om.

Jeg er alt andet end aktiv :), men sådan må det bare være de næste par dage, der bliver siddet i sofaen og set fjernsyn. I morgen skal jeg lige prøve at ud og gå en lille tur, det er jo til at få økuller af at sidde og kun kigge på sine fire vægge. Der skal købes en fødselsdagsgave til min kære svoger og jeg skal også lige forbi min genbrug som jeg ikke har besøgt de sidste to måneder. Jeg mangler nogle små skåle i glas og så jagter jeg nogle fine lysegrønne glas. Den lille hund som i kan se på billedet fandt jeg også i en genbrug til 5 kr, den er så grim at den faktisk er meget sød.

Om lidt får jeg besøg af mit barns farmor så jeg vil lige gå hen og finde nogle kaffekopper frem

Kan I alle have en dejlig tirsdag...

søndag den 17. oktober 2010

Vingeskudt papegøje,,,,

Da jeg var i København for et par weekender siden købte jeg den her lille fugl der er lidt vingeskudt, han skal lige have en gang med limen så er han mægtig igen.
Og mig ja jeg har sgu også være vingeskudt, men det går rigtig godt fremad ( uden lim ) og jeg skal nok rejse mig inden længe som Fugl Phønix og så skal der ud og bakses med vingerne igen for det trænger jeg vildt meget til. Jeg har været lidt fraværende de sidste par måneder og det har ikke noget med den sygdom der så kom at gøre .

Nej hovedet har brugt en masse energi på at finde ud af hvor jeg lige var på vej hen, skulle jeg bo på en helt anden måde, skulle jeg gå ud og score en kæreste, for som alle siger, det kunne da være så hyggeligt pernille, ja tak skæbe de mænd som jeg ville dele mit liv med i en eller anden form hænger sgu ikke lige på træerne og så er det bare ikke let at skulle kaste sig ud i sådan et eventyr efter at have levet som nonne i 5 år, det ville nok have været lettere at søge om optagelse på Dalum kloster. Men jeg har gjort det- engang cykel altid cykel, man glemmer jo aldrig at score :), så fik man da den oplevelse med !

Skulle jeg få et kolonihavehus og leve mine drømme ud der, skulle jeg optage mit gamle sidebeskæftigelse og begynde at heale på dyr og mennesker igen og måske blive bedre på nogle af de områder, ja der har været rigtig mange måske måske og skulle skulle ting Det har jeg brugt ret meget energi og kræfter på og jeg er sikker på at det har været sund, men også noget opslidende.

Når man så ligger der i en Ambulance med blå blink, og det eneste man kan sige inde i ens hoved er røv, fuck, lort og jeg klarer det ikke, så forsvinder de andre ting man har spekuleret over ganske pist og væk det er de. Ens focus bliver placeret et helt andet sted - det handler om overlevelse

Nu er jeg klar over at jeg lige nøjagtig er hvor jeg vil være og det er jo nok der jeg har været hele tiden der er bare nogle ting der skal justeres til - sikke oplyst og afklaret man kan blive på 1 km

Jeg glæder mig til at vende tilbage til blogland for jeg kan da godt se at der er en masse jeg er gået glip af, men måske har en pause herfra også været en rigtig god ide.

Tak til alle jer mine faste læsere og også jer der bare kommer på besøg, jeg er glad for at i har hold ud, men nu er papegøjen tilbage på pinden igen



torsdag den 14. oktober 2010

Jeg er hjemme...

Tusind tusind tak for alle jeres kommentarer under det sidste indlæg der var skrevet af min gæsteblogger Pi.

Ja jeg har været lidt uheldig, i sidste uge blev jeg ramt af et anfald af bugspytkirtelbetændelse, en sygdom som jeg fik for fire år siden og som på det tidspunkt var meget slem.

Dengang kom det som lyn fra en klar himmel og det gjorde det også denne gang. Jeg blev kørt afsted om natten med blå blink og hele.

Den sygdom kan komme af flere ting, man har desværre ikke fundet ud af hvorfor min den kommer og derfor er der ikke nogen behandling.

Jeg bliver smertelindret og det er jo en væsentlig ting. Siden jeg har haft sygdommen sidst er der dog kommet noget forskning der tyder på at det kan være en genetisk fejl i mit blod og det skal jeg så udredes for når det her er overstået.

Som situationen ser ud har jeg det fint - det bliver slet ikke et forløb som sidst hvor jeg lå fire måneder herhjemme med sygeplejerske 4 gange om dagen - jeg klarer mig med Cecilies hjælp og jeg regner helt sikkert med at være mere frisk når der er gået en uges tid.

Det er første dag jeg sidder ved computeren så der er en del der skal læses op på de forskellige blogs :)

Jeg takker endnu engang for alle jeres ønsker om god bedring for mig

torsdag den 7. oktober 2010

Gæsteblogger på spil...

Hej allesammen... :o)

Det er i en lidt trist anledning at jeg har fået lov til at skrive til jer her på Pernilles blog...

Pernille er kommet på hospitalet og hun ved endnu ikke hvor kort eller lang tid hun skal ligge der.

Da jeg snakkede med hende for lidt siden lød hun dejlig afslappet/dopet af smertestillende. Og hun er ved godt mod. :o)

Jeg skulle hilse jer allesammen og skrive at hun vender frygteligt tilbage når hun får mulighed for det... :o)

Mvh.

Pi Andrea

onsdag den 6. oktober 2010

Gid det var så vel...

Men det var altså bare en drøm, der er absolut ikke rent her på 1. Jeg har desværre store problemer med min ryg, det er noget der sker et par gange om året og det er mere en træls, jeg kan næsten ikke bevæge mig rundt så nu har jeg bestilt tid til behandling - rengøringen den må nok vente.

Jeg går på arbejde hvilket jeg nok ikke burde, men jeg har det rigtig skidt med at skulle melde mig syg, sådan har det altid været - heldigvis kan jeg flexe så jeg prøver at få lidt kortere dage - det går nok det hele.

Netop nu ser det ud til at der kommer en masse regn her over Odense, jeg vil glæde mig til jeg kommer hjem og kan putte i sofaen med stearinlys og chai latte - jeg fik købt en sukker fri variant i går og den kan helt klart anbefales.

Dejlig onsdag til jer.....

mandag den 4. oktober 2010

Herlig weekend...

Jeg har været udenbys her i weekenden, København er blevet travet tynd sammen med Pi - Andrea.
Det har været et par forrygende dage hvor der er blevet shoppet og snakket.
Pi havde planlagt en rute til os, det skal jeg nok komme tilbage til på et senere tidspunkt, på Strøget aflagde vi besøg på Royal Cafe og det var en dejlig oplevelse, der var utrolig flot og helt klart et besøg værd.
Retro Villa havde reception på deres nye butik, så der var vi også forbi og blev trakteret med hjemmebag og diverse andre lækre sager, en sød lille hyggelig butik hvor man kan finde ting der ikke lige er alle andre steder.

Vores rute var lang og stakte sig over 2 dage, jeg er meget interesseret i om der er nogle der ved hvor man kan købe nye ben :) for mine der ikke er for lange i forvejen er helt sikkert blevet 10 cm kortere .

Nu er jeg tilbage i Odense og hverdagen igen, men hvor har det været dejligt lige at få luftet skørtene lidt...

Kan I have en dejlig dag...

onsdag den 29. september 2010

Kulden er sat ind....


Når jeg meget meget tidligt om morgenen lufter Gulddrengen i Munke Mose så er det ikke bare mørkt det er også koldt.
Nu tilhører jeg den gren af mennesker der næsten aldrig fryser så vanter det er ikke noget jeg bruger - alligevel tror jeg at jeg vil blive rigtig glad for dem her som jeg fandt hos The Purl Bee - der er rigtige gode anvisninger til hvordan man gør hvis man ikke lige er en strikkehaj, jeg er sikker på at jeg nok skal have noget garn liggende, ikke fordi at jeg er garnpusher og samler et lager, men ganske enkelt fordi at jeg har nogle ufærdige projekter liggende fra sidste år som jeg aldrig bliver færdige med :)
Vejret indbyder ligesom til at jeg har lyst til at finde strikkepindene frem igen- min kreativitet har også ligget på nul her hele sommeren -her har jeg bare gang i så mange andre ting - men nu rykker det igen gør det ! Så helt sikkert vil der også ske mere her på min blog.
I går var jeg i Stof og Stil for at hente et mønster som jeg skal have med til København og her røg jeg da også lige i fælden og købte lidt stof til nogle kræmmerhuse ,som de havde i deres katatolg, jeg vil sige det sådan at de bliver meget farverige, nu må vi jo så lige se om de bliver færdige til den her jul ( jo det gør de da naturligvis - måske ).
Skøn skøn onsdag til jer...

tirsdag den 28. september 2010

Så let er det...

Ifølge denne her artikel skulle det her være verdens bedste maveøvelse man skulle kunne få en flad mave på ganske kort tid - vi skal da lige have afprøvet den her på kontoret :)

Og ikke nok med det, nu kan man også tabe sig ved at drikke mælk...... forklaringen skulle være at mælk giver en mættende fornemmelse, så ifølge undersøgelsen skal man helst drikke et par glas om dagen - ja det er utroligt hvad der hele tiden bliver fundet ud af, jeg tror bare at man skal bruge sin sunde fornuft for den ene dag må man ikke spise det ene og det andet og næste dag så er det noget helt andet man skal undgå.
Ellers går tilværelsen ganske glat her i Odense, jeg er ved at gøre mig klar til at tage en tur til Hovedstaden på fredag hvor jeg skal besøge en ganske skøn kvinde, jeg glæder mig helt vildt..
Kan I have en dejlig tirsdag......

fredag den 24. september 2010

Jeg står af...

Jeg har netop læst en artikel i Fyens Stiftende som viser at vi forbrugere er helt vilde med æg fra burhøns.. heldigvis har der også været en fremgang i salget af økologiske æg..
Nu er det ikke fordi at jeg specielt frelst, men jeg kan ikke forstå at man i en indkøbssituation ikke tager hensyn til hvordan de burhøns har det..... og hvad så vil nogle sige, det skal man jo tænke med andre dyr også.... ja det skal man og det gør jeg også.
Det gælder altså ikke altid om at få sine varer så billigt som muligt !
Nå ikke mere brok fra mig, jeg skal have en rigtig hyggelig weekend
Kan I have en rigtig hyggelig også.....

tirsdag den 21. september 2010

Det er supert....

Jeg har netop læst i Fyens Stiftidende at Joe Cocker begynder at give koncerter igen. For et par år siden var jeg i den Fynske Landsby hvor jeg oplevede ham i en fantastisk koncert.

Da vi nåede til det her nummer der kunne jeg altså ikke lade være med at fælde en tårer, jeg plejer nu ellers ikke og stå og græde til koncerter, men det her var meget meget smukt - da jeg fik kigget mig omkring kunne jeg se at jeg ikke var den eneste der blev rørt.

Nu håber jeg at Joe kommer i den Fynske igen for så skal jeg nok være der.

Læn dig tilbage og nyd det her nummer..... dejlig tirsdag