Viser opslag med etiketten Indretning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Indretning. Vis alle opslag

torsdag den 16. februar 2012

Skal skal ikke ...


I dag fik jeg hentet tre bogkasser i Silvan, de var nemlig på tilbud til 150 kr, lige en pris for mig.
Nu kunne man jo male dem et hav af farver og sætte tapet indeni og ja mulighederne er mange

Jeg tror bare at jeg må erkende at jeg er ikke til alle de farver, lidt nips her og der i farver, men ellers ikke, jeg bliver faktisk helt skør i mit hoved af det.

Så her på 1. er jeg bare ret kedelig, alt er hvidt, gråt, sort og natur, alle mine vilde farveeksperimenter er afgået ved døden. Jeg synes det ser hammer godt ud når jeg ser det andre steder, men det virker bare ikke for mig.

Derfor overvejer jeg faktisk om jeg helt skal lade være med at male de tre kasser, hvis de skal have en tur med penslen så ender de med at blive hvide..... tror jeg vil hænge dem op så kan jeg bedre finde ud af hvad jeg vil.



De skal indgå i et lille babyhjørne som jeg er ved at lave.... og nu er det jo ikke sådan at Baby Schufri skal  snydes helt. Jeg skal nemlig igang med en sættekasse og jeg har ladet mig inspirere af Mama Lola billedet er fra hendes blog hvor hun sælger de fineste kasser

fredag den 20. januar 2012

Handmade...

Så kom der sengetæppe på... det hele lavet i hånden af Pi

SIKKE DA EN FANTASTISK GAVE AT FÅ.......

torsdag den 1. december 2011

Pimp mig up...

Jeg har to koksgrå læder sofa fra Eilersen og selv om jeg har haft dem i mega mange år så er jeg stadig lige glad for dem, men nu skal de altså lige pimpes lidt op.

Jeg er vilde med de puder her fra Hay, dog ikke prisen,så jeg håber at jeg en af dagene får tid til at komme forbi Stof og Stil jeg har set at de har noget stof som lige kan bruges til de puder.

Rigtig dejlig 1. december til jer alle...

søndag den 27. november 2011

Det kan ske på en søndag ....

Ja hvad laver man lige på en søndag hvor stormen raser og man nær er blevet slået ihjel i Munke Mose hvor det drønnede ned med grene da jeg luftede Gulddrengen... jo man bestiller da lige to lamper
Glæder mig til de kommer, så må vi se hvor de skal hænge.

Jeg har taget en kæmpe gren med hjem fra Mosen, nu må vi  se hvad jeg kan få lavet af sjov med den..

Først skal jeg lige lære min mor at bruge Netbank, der røg resterne af den arv :) :) ... hun er mega shopper, der kan jeg altså ikke være med.

Hold på hat og briller derude...

lørdag den 19. november 2011

So happy ...


Ja man kan da ikke andet end at være glad de her to lækre ting nu står her på 1. Jeg har snart fødselsdag og det er gaver fra Eneste Barnet og Måske Svigersønnen . Stolen skulle bestilles hjem fra Italien og den kom i går derfor blev jeg begavet på forhånd .
Nu kan jeg lave mig en latte på min nye lille dolce gusto der i mine øjne ligner en pingvin og så kan jeg sidde i min nye stol der står foran min pc og nyde det er weekend... eller jeg kunne kigge på nogle af de ting jeg fik fingrene i ved Rice lagersalget i går, det  var nu ikke fordi at jeg købte voldsomt meget, lidt julepynt blev det til

Dejlig lørdag til jer...

lørdag den 30. juli 2011

Øv altså....

Her midt i min oprydning har jeg slettet nogle billeder som jeg havde på Flickr......øv altså nu mangler de også i mine indlæg, jeg vil prøve at genskabe dem på et senere tidspunkt...

Min ferie nærmer sig nu sin afslutning. Den har været stille og rolig hvilket jeg helt klart havde brug for. Jeg har været til koncerter og på utallige cafebesøg, gamle veninder er blevet besøgt

De sidste par dage har jeg malet et gammelt køkkenskab der skal op i mit soveværelse, der er bestilt Pip tapet hjem som skabet skal sidde på bagvæggen, i skal nok få et billede af hele herligheden når det er færdigt.

Vejret har været mere end godt her de sidste dage, så i aften bliver grillen fundet frem og vi vil nyde vores gårdhave.....

Hav en dejlig lørdag derude......

tirsdag den 14. juni 2011

Spasmo splat.....

Ja mit computer den er lige splattet lidt derfor har jeg ikke skrevet nogle indlæg de sidste dage... den kvikker læser har nok regnet ud at det her indlæg så ikke er fra min egen pc.

Heldigvis så er hjælpen på vej.... godt man lige kender noget der har helt styr på det.. så jeg håber at jeg er BACK igen i morgen

Og jeg havde jo fortalt i sidste indlæg at jeg havde gjort noget vildt, og det har jeg såmænd også, det er ikke sundt at have ferie, man kommer nemt til at gøre ting.... griner, jeg har købt mig det fedeste spisebord, som jeg så ikke lige kan vise, da billederne ikke lige er her hvor jeg skriver....

Mit hjem har nu transformeret sig fra at være femint til at være maskulint, hvem pokker skulle lige have troet det, nå men hvad det får jeg nok hurtigt rettet op på...

Med håbet om at jeg er tilbage i morgen.... farveller her fra Odense

mandag den 2. maj 2011

Når man har brug for noget...

Nogle gange er det sådan at man bare har brug for noget fordi at man har ondt af sig selv, det kan godt være at det er ligesom at tisse i bukserne - underforstået at det kun varmer ganske kort - men det hjælper.

Tre dage med høj feber kan drive mennesket ud i meget, derfor står den her nu hjemme på 1. og den varmer endnu.

Jeg er ikke gået retro i min indretning, men måske er jeg gået Pernille retro, for lige nu er mit hjem indrettet i sort, hvid og grå nøjagtig som det var for 23 år siden ..... ja ja stilen er måske lidt anderledes, men det er da stadig de samme sofaer - nogle gode solide lædernogle fra Eilersen og mit sofabord det er ligeså gammelt :) ..... og hvorfor har du så indrettet sådan Pernille..... jo lige nu har jeg brug for ro... zen og meget mere og det her understøtter det så meget .... og jeg trives mega godt !!!

fredag den 18. februar 2011

Så drømmer jeg igen...

Da jeg flyttede på 1. , i min treværelses sov jeg i spisestuen, da Eneste barnet havde soveværelset. Min drøm har altid været at have et spisebord stående midt i rummet og nu tror jeg at jeg har fundet det som jeg gerne vil have.

Bordene bliver speciallavet og hvis jeg skal have et skal det være med de ben der er vist nederst.

Nu er det sgu med at få smidt nogle penge i grisen.....

torsdag den 17. februar 2011

Frem fra skuffen....


Her i Odense er der som I jo nok har set rigtig meget sne, men alligevel er der mærkeligvis nok forår i mit hjerte. Derfor var jeg henne og finde min ugle fra frem, nu vil jeg finde nogle forårsgrene den kan hænge på :)......
Super skøn pragtfuld velsignet dag til jer alle.....

torsdag den 10. februar 2011

Come on Margrethe....

Ja vi kan skam godt være med her på 1. - nu mangler jeg bare tapetet fra Pip Studio, så er mit mikro badeværelse ved at være der...

Dejlig aften....

onsdag den 19. januar 2011

Jeg tager giraffen.....


Rigtig rigtig rigtig længe har jeg været vilde med de billeder som er malet af kunstneren Gitte Brandt Jeg har gået og flakket mellem og det skulle være billedet af gifraffen eller det af geparden :)
Nu tror jeg beslutningen af taget - det må blive giraffen, den passer bedst i de farver , som er i den stue hvor det skal hænge - det bliver så fantastisk !!!
Hmm, men hvem siger at jeg ikke kunne have plads til den gepard et andet sted...... tra la la
Ha en dejlig forårsagtig dag - ja sådan var det faktisk her i Odense til morgen da jeg gik med Hugo og efterfølgende på arbejde...

søndag den 29. marts 2009

Så skal der bores ...

Søndagen er jo som regel den dag, hvor jeg laver det jeg ikke lige når de andre dage. Og idag skal der bores. For engangs skyld er det ikke i mig . En lille skuffe med et spejl skal op over min seng. Vi har boet her i 3 år, og Cecilie har haft værelse i det der er soveværelset, jeg har sovet i den ene af stuerne.
Det er så fedt at have fået soveværelse igen, jeg nyder det så meget. Nu skal de sidste ting lige på plads. Cecilie er flyttet endeligt hjemmefra - en hel etage - vi har det så godt med at vi stadig er tæt. Vi får lige sagt hej hver dag, men hun har hendes ,og jeg har mit. Hugo er en lykkelig hund, han bestemmer selv hvor han vil være.

De her billeder er så fra Cecilies lejlighed, her skal vi have hængt et gammelt Danmarkskort op jeg mener at det er fra 1964.

Nogle gange jagter jeg en eller anden ting, og jeg havde været på jagt efter det her kort rigtig lang tid, jeg syntes det ser overfedt ud, men jeg må sande at lige nu har jeg slet ikke plads til det... smiler.. sådan kan det gå - nu ryger det downstairs.

Hugo halter på det ene ben, han har slået det ude på trappen. Han kan ikke finde ud af at løbe stille og roligt op og ned - der er knald på. Vi har undersøgt ham, og der er ikke noget der mærkes mærkeligt, vi har drejet hans ben i alle vinkler og han reagere ikke, så vi er sikre på at det bare er et slag, hvis det ikke går over skal vi lige have ham tjekket .

Så skal der bages, skrubes og skures og aftensmaden kommer til at være et eller andet slowfood som jeg ikke helt har bestemt hvad skal være endnu.

Hvad skal du lave i dag ? ...

torsdag den 29. januar 2009

Jeg elsker....

Hvis der er noget som jeg bare er lidt pjanket med så er det vattæpper og lyskæder.

Og jeg har faktisk ret mange at begge dele, men jeg syntes altid at jeg alligevel lige "mangler". Fire gange om året drager min søster og jeg, udstyret med sorte affaldssække, til lagersalg hos Rice, hvor vi går mere eller mindre amok.

Det er faktisk så slemt at vi planlægger vores fridage efter det - vi skal jo helst ikke gå glip af noget :) Nu er det heldigvis snart tiden igen. Denne gang skal Cecilie med, nu hvor hun er flyttet hjemmefra, er der mange ting hun som hun også bare syntes at hun må eje.

Vi glæder os som små børn til juleaften hver gang, vi får shoppet en masse lækre til ingen penge.

Har du også noget som du elsker og ikke kan leve foruden......udover de kærlige mennesker som du forhåbentligt omgiver dig med !!