torsdag den 30. december 2010

Et nyt år nærmer sig....


Jeg arbejder her mellem jul og nytår. Vi skal som altid holde Nytårsaften hjemme, så efter endt arbejdsdag er der blevet gjort rent her på 1., ikke specielt fordi at jeg skal have gæster, men fordi det er dejligt at gå ind i det nye år med en hovedrengøring. Der er helt zen her .
Vi har fået noget beroligende til Gulddrengen som han skal have i morgen, han gør hver gang der bliver skudt af og det er rigtig synd for ham, nu håber vi på at får en dejlig aften.
Det bliver ikke i dag at der bliver handlet ind, heldigvis er der jo åbent i morgen - vores Nytårsmiddag er ren retro. Som altid skal vi have fondue, til forret bliver der bestilt sushi.
Jeg ønsker jer alle at I må komme godt ind i det nye år - Vi ses i 2011...

tirsdag den 28. december 2010

5 år....


I dag er det 5 år siden at min elskede Thomas blevet revet bort fra denne verden. Det er ikke til at forstå at der er gået den tid. Mit liv er blevet meget forandret.
På billledet der er et ungdomsbillede står Thomas med trompeten, han ville nu have været 44 år.
Uanset hvor mange år der går så lever han stadig i vore hjerter...

Nu er det nok....


Ligegyldigt om man vil det eller ej, så ryger der mere mad ned i julen. Puha min krop har ikke haft godt af det - jeg synes egentlig ikke at jeg har spist så voldsomt meget mere end jeg plejer, men det har bare været noget andet mad.
I God Morgendanmark påstod de at man kunne tabe 4 kilo på 4 dage, hmmm det tror jeg nu ikke på at man kan og det er heller ikke det jeg skal ud i - selv om julemad er en dejlig ting så glæder jeg mig til at skulle have min almindelige kost igen - det gør min krop helt sikkert også.
Jeg er ikke i tvivl om at når vi når Januar vil vi se den ene kur efter den anden - men jeg holder nu mig bare til det jeg plejer så går det nok.
Er du en af dem der skal på kur.....

fredag den 24. december 2010

Så kom dagen....


Jeg ønsker jer alle en glædelig jul, med masser af kærlighed fra familie og venner, det er det eneste vi mennesker behøver.

Dejlig aften til alle og pas på jer selv hvis i skal ud i juletrafikken....

torsdag den 23. december 2010

Dagen før dagen....

Ja hov vi har da godt nok fået sne på Fyn i nat. Jeg stod meget meget meget tidligt op i morges for at se hvordan at situationen så ud, det var ikke skide godt. Jeg har jo ikke nogen bil og jeg kunne da godt se på det hele at det ikke lige var i dag at jeg skulle gå på job .

Jeg har nemlig nogle rigtige dumme ben for tiden. Noget nyt medicin som skal forhindre at jeg får bugspytkirtelbetændelse, har gjort at jeg har fået nervebetændelse i mine muskler, det er kanon. Vælg mellem pest og kolera.

Alligevel er jeg glad for at jeg endelig efter 4 år har fået en diagnose på min sygdom. Jeg er født med en genetisk fejl, og det er et under at der ikke er sket noget før. Nu skal Eneste barnet testes efter nytår, hvis hun har den samme genetiske fejl i sin krop bliver hun holdt øje med.

Men som min kære professor siger så rykker de rundt på så mange ting i min krop lige nu at der vil være nogle bivirkninger og nogle af dem er altså ret stygge. Nå, men det nytter jo ikke noget at pive over det, selv om jeg gør det når det er rigtig slemt. Det korte og lange er at jeg ikke kan gå som jeg plejer, derfor var det heldigt at jeg kunne få fat i en taxa der kørte mig på arbejde.

Nu sidder jeg her i mørket og skal i gang med den sidste arbejdsdag..... det blive dejligt at det snart er jul, i aften skal de sidste gaver pakkes ind.

Pas på jer selv hvis I skal ud i det her vejr.....

tirsdag den 21. december 2010

Jeg har ikke fået noget....

Konfekt overhovedet, småkager er det heller ikke blevet til, julefrokost nej, nu trænger min krop altså snart til nogle lækkerier, godt der ikke er så mange dage til jul.
Gaverne - ja jeg mangler en, det skal nok blive nået selv om jeg arbejder helt frem til juleaften, i går havde jeg endnu ikke købt en, men jeg tror alle mennesker har været i god tid i år, for det var meget meget let i de forskellige butikker, selv i BR var der ingen kø.
Maden ja den kan jo ikke købes før i sidste øjeblik, MEN JEG KUNNE JO GODT LIGE KØBE NOGET NOUGAT :)
Sneen er faldet over Fyns land i nat, meget smukt at stå op til, måneformørkelsen var også fantastisk.
Kan I have en dejlig tirsdag med eller uden sne....

søndag den 19. december 2010

Måske er det idag….

At jeg skal købe den første julegave :), ja der er sikkert mange der ville få stress over ikke at være kommet igang, men sådan har jeg det heldigvis ikke og det til trods for at jeg skal arbejde hele ugen, der er jo mange dage til juleaften endnu – heldigvis.

nisse

Jeg vil se om jeg kan få lokket min veninde med en tur op i byen for Eneste barnet skal til julefrokost…

Kan I have en dejlig søndag…

fredag den 17. december 2010

Hyggelig weekend....


Snart lige om lidt og et øjeblik ,så er det weekend, oha hvor bliver det dejligt.

Jeg skal igang med at købe gaver og det glæder jeg mig da til, en fordel ved at bo i en større by er at forretningerne har længe åbent. Fra nu af og frem til jul er der åbent hver dag, så mon ikke jeg når det hele.
På Flakhaven, som Rådhuspladsen hedder her i Odense, bliver der holdt det skønneste julemarked, det har hentet sin inspiration i det tyske julemarked. Hyggeligt det er det og forbi - ja det skal jeg :)
Kan I have en dejlig fredag...

torsdag den 16. december 2010

I like it, I like it.....

Ja ja så er sneen på vej til Fyn, når jeg kigger ud af vinduet her på mit arbejdet så daler det ned i stride strømme, og mig - nej jeg er ikke ked af der kommer sne.

Selv om jeg hører til dem der ikke kan sætte mig ind i en bil, men rent faktisk skal ud og gå i det så må det gerne komme :), jeg har nemlig besluttet mig for at være positiv over for det sneværk for det er der ikke så mange der er !

Jeg har jagtet et slags grantræ der hedder Araucaria Araucana - ja det fandt jeg så først ud af af det hed i dag, da jeg fandt træet - jubii, det er købt og skal med hjem

Så om et par timer eller tre vil mit lille træ og mig bevæge os ud i snestormen - eller hvad det nu bliver til - I skal nok få et billede af mit træ.

God snedag til dig...

onsdag den 15. december 2010

Lidt klip...

Hos Kreative omgivelser har jeg fundet denne fine gås, lige til at klippe, du kan downloade her, når du henter klippet er der også nisser, engle og andre herligheder. ( du skal bare klikke hvor der står start download)
Ellers er det bare onsdag, jeg væbner mig til den snestorm der skulle komme i morgen !

tirsdag den 14. december 2010

Lidt pynt...


De er da lidt fine de her kager, der er lavet ved hjælp af et nogle kugler og noget kunstigt sne. Så står du lige og mangler noget pynt til træet så er det bare med at komme igang.
Jeg ved ikke om vi skal have juletræ i år for vi skal ikke være hjemme, det er jo selvfølgelig lidt ærgeligt at man ikke lige får sin pynt op, men så er der jo mere at glæde sig næste gang det kommer op. Når der er juletræ her på 1. så er det pyntet noget alternativt, men flot det er det !
Skal du have juletræ - og er du til traditionel pynt eller pang pang...

mandag den 13. december 2010

Gamle minder...

På min vej rundt i blogland, faldt jeg over de her små herlige mus . Det er helt sikkert at jeg skal have købt gråt garn og så ved jeg ellers godt hvad den står på i januar. Da jeg så dem kom jeg til at tænke på Magnus Tagmus - du kan få et gensyn med ham herunder
Min weekend er blevet brugt på host og snot, men der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget - når jeg har fået det nu - ja så slipper jeg nok i julen :)
Gaverne ? - Nej ikke en af dem er i hus, men der er jo stadig længe til jul.
Velsignet mandag til jer i blogland

lørdag den 11. december 2010

Stille lørdag….

Ja, jeg havde da ellers regnet med at jeg skulle have en lørdag med lidt knald på, men jeg er blevet ramt af snotten ! Ondt i hals og ører, men jeg klarer det, en forkølelse er jo til at forholde sig til.

Da jeg kom hjem forleden lå der en gave i min postkasse fra søde Pi, den fineste hjertekrans dernu pynter på mit skab.

skab2

Nu vil jeg hente en næsespray og lidt forsyninger til køleskabet, der er mere end tomt !

Kan I have en dejlig lørdag…..

torsdag den 9. december 2010

Man kan fortryde....

Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har stået med en Amagerhylde i en eller anden genbrugsbutik, og overvejet om det var noget jeg skulle have, eller noget jeg ABSOLUT ikke skulle have.
Nu har jeg så besluttet at det skal jeg da absolut. Det næste stykke tid går jagten ind tid, for når der er noget man absolut vil have så er det der absolut IKKE- til den rigtige pris. Det er straffen for ikke at beslutte sig i tide !!
Men,men, men nu er jeg jo et tålmodigt menneske :), så det skal nok komme, så må vi bare håbe at jeg heller ikke kan leve uden en Amagerhylde når jeg endelig finder den.
Jeg har lige et sted jeg skal rundt omkring når jeg går fra arbejde så må vi se om jeg kan være heldig der !!!

onsdag den 8. december 2010

Hvid gløgg...


Jeg elsker hvid gløgg, og som alt andet så kan den laves på rigtig mange måder. Her er min måde :

4 kanel stænger
8-10 kardemomme kapsler
100 gr. rørsukker
1-2 citroner i skiver
1 fl. hvidvin
1½ dl. calvados ( kan udelades)
4 dl. hyldeblomstsaft
skallen fra ½ økologisk appelsin,
evt. nelliker
Fyld :
lyse rosiner, tørrede tranebær, mandler, pekannødder, 2-3 skiver ingefær, eller hvad man nu har lyst til.

Prøv det !!!

Nødder og andet guf...

Jeg havde en rigtig hyggelig dag i går, men hold da op jeg tror at min krop bliver straffet idag :), et er sikkert - den er meget træt og jeg skal have en tidlig date, med min seng , når jeg kommer hjem her hen under aften.


Nu hvor min fødselsdag er vel overstået kan jeg begynde at se frem mod julen, det bliver jo så hyggeligt, jeg er ikke gået igang med at købe gaver endnu, men det skal jo nok komme.

Jeg plejer at lave syltede nødder, det passer så godt til mange af de ting man spiser i julen. Du kan finde masser af gode juleideer, borddækning, opskrifter ved at klikke her.

tirsdag den 7. december 2010

Lidt af det hele...


Jeg har fundet et par forskellige ting som I måske kan bruge, jeg synes ihvertfald at de er søde de øverste kan du printe her

Har du brug for lidt til og fra kort så var det måske noget med Bambi

Ellers er der ikke så meget andet at sige på denne tirsdag end at jeg har fødselsdag, og det skal fejres lidt når jeg kommer hjem, der kommer nogle og spiser og jeg ved rent faktisk ikke hvad jeg skal lave endnu, så det bliver jo spændende.
Kan I have en god dag...

mandag den 6. december 2010

Ja jeg ved godt….

At der står i min profil at jeg elsker livet og det gør jeg også, men ikke når jeg skal tilbringe en hel nat på mit meget meget lille badeværelse. øv

Jeg har fået nogle nye piller, da man har opdaget at jeg har en genetisk fejl i mit blod, der måske har ført til at jeg har haft de anfald af bugspytkirtelbetændelse.

Det er jo godt hvis det viser sig at være rigtigt og at jeg kan få noget medicin så det ikke sker mere, for det er  bestemt ikke nogen fest når det sker.

Jeg troede at det var de piller der gjorde at jeg havde det så elendigt i går, alle mine dårligheder passede til de bivirkninger man kan få af den medicin,  men der var jo ikke andet at gøre end at tage dem – pest eller kolera.

I nat gik det så helt galt, men jeg tror ikke at det har været den nye medicin ,for der gik ikke længe inden at Cecilie, der sov her i nat, gjorde mig selskab. Den der crims jeg har hængende på min wc til at give god energi, var ikke til megen nytte.

hest

Nu er det nye dag og det er bare med at komme sig, for i morgen der har jeg fødselsdag og der vil jeg kunne æde og drikke og nyde livet igen og fejre at jeg bliver et år ældre.

Min morfar ville være blevet 100 år i dag, så han skal da lige have et tillykke….

søndag den 5. december 2010

H C Andersen julemarked...

I denne weekend bliver der holdt HC Andersen julemarked. Det foregår i den gamle bydel, hvor der er sat masser af boder op. Der bliver kørt med hestevogn og meget ser ud som i gamle dage, der er spillemænd, lirekassemænd og nisser. Fra det gamle køkken bliver der serveret julepostej, stakitøl, blodpølse og æblemost. I gader og stræder optræder der figurer fra HC Andersens eventyr og julen bliver sunget ind. Det er et rigtigt hyggeligt marked og det er især noget som børn bliver meget betaget af.

Der er ikke snevejr i Odense i dag, tværtimod er vejret lidt snusket, måske tager vi Hugo i snor og slår et smut rundt om Julemarkedet. Lige nu er jeg ved at bage æbleskiver til i eftermiddag. Køkkenet skal nemlig have en juleoverhaling og det kan ikke betale sig før de æbleskriver er bagt, det er et pokkers svineri :)

Kan I have en dejlig 2. søndag i advent.

fredag den 3. december 2010

Æbleskiver... mums

Jeg har boet i Sønderjylland i flere år, min datter blev født der, men efter hendes ankomst så ville jeg hjem til Odense . Jeg græd også hver gang vi kørte over Lillebæltsbroen det var noget rigtigt rod der ikke duede ikke i længden :) - efter 3 år der rejste vi hjem igen - men det var nu heller ikke planen fra starten at vi skulle blive der for altid.
Vi boede i Dybbøl blandt de "indfødte" og her lærte jeg at lave rigtig mange egnsretter. En af dem er sønderjyske æbleskiver med svesker, de fåes ikke bedre.
Hvis de skal blive helt rigtige skal de steges i MASSER af palmin, man skal have en gryde med smeltet palmin stående ved siden af sin æbleskivepande, det skal nemlig gå hurtigt når man skal have svesker i og have dem vendt. Hvis man laver dem rigtigt bliver de kuglerunde og de falder ikke sammen. Vi har ingen december uden at de bliver lavet.
Jeg kan fortælle en lille sjov historie. Da Cecilie var omkring 5 år spillede Thomas i Haderslev og vi var med. Da det var en lang dag var Cecilie og jeg rundt i nogle butikker og jeg slog uden at vide det over i at tale sønderjysk.

Da vi kom ud af en forretningen var Cecilie længe meget meget stille - pludselig så kom det
" Mor jeg er altså glad for at vi flyttede hjem til Danmark igen - for jeg kunne slet ikke forstå hvad dig og damen sagde " hehe
Nu ser jeg frem til at få weekend - jeg trænger til lidt afslapning....

torsdag den 2. december 2010

Nyt hoved...

I går der fandt jeg opskriften på dette søde rensdyr hoved hos Westmose og jeg besluttede mig for at kaste mig over det når jeg ramte sofaen.
Det gik også rigtig godt indtil at jeg skulle lave ørene, hoved, mule og gevir var på plads, koden til ørerene var umulig at knække.
Heldigvis så har jeg jo Pi der kan det der med at hækle, så i solidaritet måtte hun også kaste sig over et rensdyr for at kunne forklare mig det over sms, og et enkelt opkald .
Det lykkedes, nu har jeg ikke længere et øreløst rensdyr.
Nu må vi ikke håbe for Pi at jeg finder noget i dag som jeg MÅ lave og ikke kan finde ud af :) :)
I eftermiddag skal jeg udveksle julekalender med min mor - det bliver man jo aldrig for gammel til.
Kan I have en god torsdag med eller uden sne..

onsdag den 1. december 2010

1. dag i december...

Så blev det 1 dag i december - en måned hvor der er travlhed for rigtig mange. Der er også mange ting der skal ordnes, men jeg besluttede mig for flere år siden at de ting der skal gøres er ikke nogle jeg vil få stresse over .

December skal være hyggelig og det skal være hyggeligt at købe gaver og hvad der ellers skal til. Jeg vil dog indrømme at jeg aldrig har synes at det er en fornøjelse at købe mad, det er for mig bare noget der skal overståes - jeg har svært ved at få det vendt til noget positivt :) Måske er det også fordi at jeg skal slæbe alle de skide poser hjem !

Når jeg kommer hjem i dag fra arbejde skal mine vinduer julepyntes, Matas og Apoteket skal også lige have et visit..

Kan I have en rigtig god tirsdag

tirsdag den 30. november 2010

Hundekold tirsdag....

Dælme det var koldt her til morgen, det er ikke nogen fornøjelse at komme ud, men det er jo ligesom nødvendigt. Det er godt at Gulddrengen har indtil flere jakker at få på, ellers døde han da af kulde. Jeg har lavet lidt fra den her bog og jeg tror da jeg skal kaste mig over noget mere. - det kan jo godt blive en lang vinter. Jeg har også investeret i nogle hundedyre termojakker til ham og man kan så diskutere om hunde skal have tøj på eller ej - men med den vind, der er Hugo meget lykkelig for at få lidt på der kan varme ham.
I Munke Mose har vi mødt indtil flere af hans venner der også går med en slags sko, det vil sige det er små poser der er hjembragt fra USA, i starten synes jeg at det så lidt fjollet ud, men det de rent faktisk gør er at beskytte hundenes potter mod alt den salt der bliver kastet. Jeg tror dog at Hugo slipper for de tingester, han bliver smurt med noget specielt under fusserne.
Nogle ting får jeg altså først lavet i sidste øjeblik og det gælder så også årets kalenderpakker til min søsters piger, min datter og min mor - SÅ I DAG SKAL JEG UD OG HAVE HANDLET IND - pakket ind og alt det der.
Kold tirsdag til jer....

mandag den 29. november 2010

Min hjemmelavede dims…

Jeg manglede en slags uro til at hænge nogle af mine dimser op på. En gammel lyskrans blev befriet fra kæden der ikke virkede mere og omviklet med noget sølvlametta . Min gamle julekalender hvor wiren var alt for kort fik klippet alle papegøjenæbene af og resultatet er blevet sådan her. uro

uro2

Som jeg nævnte i et tidligere indlæg i dag , så har jeg haft trang til FLÆSKESTEG, siden klokken 8 i morges :) nu står der en i ovnen.

Kan I have en dejlig aften…

Flæskesteg fra morgenstunden....

Så blev det mandag og jeg trænger allerede til weekend - det er ikke godt :) som tidligere nævnt så er der ikke kommet mere sne her i Odense de sidste dage. Men hold da op det var koldt da jeg gik på arbejde i morges, det er den pokkers vind.
Nu har jeg så drømt om flæskesteg siden klokken 8, det er et meget sjældent fænomen for mig, der normalt ikke spiser svinekød. På vejen hjem der vil jeg runde Føtex og handle ind - nøj hvor skal der smovses.
Julekasserne er blevet fundet frem, nu skal der pyntes lidt dag for dag. Jeg har lavet en rigtig smart dims til at hænge pynt på, den skal jeg da lige tage et billede af til jer senere på dagen
Kan I have en rigtig god mandag...

søndag den 28. november 2010

Søndag uden sne…

Her i Odense bliver vi ikke “velsignet” med så meget sne som der kommer i resten af landet, der ligger noget, men de sidste døgn er der ikke kommet mere.

Mit julepynt er blevet fundet frem fra diverse gemmesteder, i år når det skal pakkes væk kommer det til at ske et sted, i en gammel brun kuffert, der ligger ovenpå mit skab.kamel

Nu skal Hugo en tur ud og luftes og så vil vi ellers nyde at det er søndag…..

lørdag den 27. november 2010

Jeg har ingen anelse….

Om hvad jeg har af julepynt, selvfølgelig kan jeg huske lidt af det, men jeg bliver så overrasket når jeg så finder kassen frem for der er altid noget at jeg har glemt.

svampe

Nu skal kassen findes frem, jeg er ikke sikker på at jeg skal have pyntet over det hele i dag, men en enkelt lille ting finder sikkert sin plads her på 1. og så kommer resten op lidt efter lidt.

Det er hyggeligt at få pyntet op, men jeg kan ikke klare hvis her kommer til at ligne Palles tivoli så det kræver at noget andet bliver pakket ned . Jeg ved helt klart hvad jeg skal lave i dag.

Hvad med dig er du begyndt at pynte…. og er du til lidt eller meget….

torsdag den 25. november 2010

Hvad skal det være....


I Cecilies familie bliver der hvert år holdt julestue. Der er ca. 25 der deltager og hver skal medbringe en ide og materialer til en ting som alle så skal lave.
Skulle det måske være den her, der er i bogen Julefryd fra Rie Elise Larsen....
Eller ligger du inde med en hel fantastisk ide ?

onsdag den 24. november 2010

Mus på 1...




Der er kommet mus her på 1., men heldigvis så er det de søde af slagsen, det er en på forskudsfødselsdagsgave.

Hmm der kom ikke noget sne her i Odense i går, og det er måske meget godt for jeg er begyndt at strikke nogle pulsvarmere og jeg er kun færdig med den ene, og det ser jo lidt dumt ud kun at gå med en på :) .
Det er hammer mørkt når jeg kommer hjem fra arbejde, så jeg har ikke fået fundet mine juleting som faktisk kun begrænser sig til en kasse, frem endnu - det må blive i weekenden og det er jo også tidsnok da det jo først er 1. søndag i advent på søndag. Måske skulle jeg købe ind til nogle Churros - I ved de her spanske tingester man kan købe på markeder, jeg har tidligere lavet et indlæg hvor der er opskrift
Jeg drømmer stadig om sne, hvad drømmer du om i dag...

tirsdag den 23. november 2010

Kommer det mon...

Her til morgen hørte jeg at der var sne over det ganske land. Det er ikke kommet til Odense endnu, men jeg ved at der er en der ville blive rigtig glad hvis det begynder at drysse ned.Jeg vil da lige vise jer nogle få af de ting jeg købte hos Rice og Aspergren i fredags

Den her lysestage er så kitch at man næsten ikke kan andet end at elske den :)
Tre små soldater....
Den fineste skøjte til at putte pakker i hvis man får nogle ( men det gør jeg jo, min mor giver mig pakkekalender hvert år)

Ja det var kun lidt af det jeg købte, resten får I senere.

Måske dejlig snedag til dig....

mandag den 22. november 2010

Hjælp hundene....

I øjeblikket er der en indsamling igang hvor man kan hjælpe de hjemløses hunde til at få en god vinter. Grunden til at denne indsamling er kommet igang er at det kun er tilladt at medbringe hunde på 4 ud af de 60 herberger der findes her i landet
Der bliver samlet alt ind lige fra hundetæpper, godbider, tøj og legetøj, du kan læse meget mere om det her og se hvordan at du kan aflevere nogle ting hvis du ligger inde med noget som du ikke bruger mere.
Jeg er sikker på at Hugo har noget at han kan undvære.
Dejlig mandag.....

fredag den 19. november 2010

Så er det nu…

rice2

rice

At vi tager afsted på lagersalg – mere er der ikke at sige, men der bliver sikkert masser at vise senere på dagen.

God fredag

torsdag den 18. november 2010

Ja ja nu kommer jeg ….

Om lidt vil jeg begive mig afsted til Odense Banegårdscenter for at hente min Københavnergæst Pi

 

Det øverste billede viser hvordan Banegården ser ud i dag, det nederste hvordan at den så ud indtil 1996

Vi skal en del forskellige ting de næste dage. Blandt andet til julemarked nede ved havnen hvor der skulle være en del bloggere der har stande. Men jeg må godt nok sige at det har været meget sparsomt med information omkring dette arrangement, jeg havde håbet på at der stod noget i den lokale Ugeavis, men desværre. Det er lidt synd for jeg tror rent faktisk at det bliver et dejligt julemarked, men hvis folk ikke ved noget så er det jo svært at komme.

Heldigvis skal Lavendel have en stand der, så jeg håber på mere info senere på dagen.

Kan I have en dejlig torsdag, nu vil jeg lige ordne færdig og så ellers begive mig afsted til toget…

onsdag den 17. november 2010

En lille forsmag…

have1

Jeg fik taget lidt billeder i dag, men det var ikke mange, det blev alt for hurtigt mørkt, men det øverste billede viser kolonihaven fra bagsiden

have2

Et lille kig af haven – hallo familien Danmark her er flagstang

have3

Indgangspartien som lige er blevet bygget til.

Der er rigtig meget der skal laves før end det bliver som vi gerne vil have det – nu skal alt indenfor males hvidt hvidt og hvidt, haven kan vi alligevel ikke gå igang med inden at det bliver forår.

Det skal nok ende med at blive ganske fint !!!!

tirsdag den 16. november 2010

1 ide- 2 ideer - mange ideer...


Halløj damer se da lige hvad jeg faldt over her da jeg kedede mig ( jo kloge mennesker kan også kede sig). Hvis du klikker på kataloget så kommer du ind så du kan se et helt hæfte med masser af ideer, her er lige eksempel.

Vi skal jo til og igang med papir og saks :), jeg glæder mig altid til at pynte op, når jeg så har haft det oppe et par dage så begynder jeg at pille det ned igen fordi jeg er ved at få kuller af det, ja jeg er ikke helt normal, men hvad betyder det, jeg glæder mig alligevel til at skulle igang med op og nedtagning.

Når jeg går hjem idag så har jeg fri indtil på mandag, det bliver bare så dejligt, men jeg får jo som tidligere nævnt også besøg af Pi i fire dage hvor vi skal hygge igennem.

Håber at du kan bruge nogle af ideerne ....... tågen er lettet , Fyn stråler.....

mandag den 15. november 2010

Vi skal jo snart...

Til at lave adventskrans - jeg vil lade mig inspirere af denne her, det bliver dog nogle mere flippede ting der kommer i.



På vejen hjem fra arbejde skal der handles ind til Gisou, indrømmet det ser måske ikke lige super godt ud på det her billede, ligner nu mere en gang hundemad, Hugo spiser det også med velbehag, det smager dejligt og så er det også sundt !

Solen skinner her over øen.... håber den gør det samme hos jer !

Med knald på…

Det her bliver en uge med knald på. Jeg får besøg fra Hovedstaden af Pi der kommer fra torsdag til søndag, vi skal hygge og på lagersalg hos Rice, Aspegren og Det røde pakhus, vi håber at gøre nogle gode fund.

svamp

De her svampe er fundet hos Søstrene til ingen penge.

Nu vil jeg begive mig ud i mørket og komme igang med arbejdsugen….

Hvad skal du bruge din mandag til….