torsdag den 19. august 2010

Jeg er ikke en sanglærke....

Altså man kan sige meget om mig, men synge det kan jeg ikke, det lyder som en kloning mellem Andersine And og en ukendt tenor, men jeg synger og jeg gør det meget- især på mit arbejde.
Nu har jeg et job der til tider kræver meget fokus og jeg har rigtig mange bolde i luften. Min kollega og jeg kunne let gå hen og blive stressede hvis det var det der lå til os, men det gør det ikke - hvis det bliver for voldsomt så synger vi os ud af det - der er rigtig meget sang på vores kontor. Ja og så danser jeg da også lige for dem, men er vel ikke gammel Fynsmester i discodans for igenting.... griner ja kan I se det for jer.

Nu arbejder jeg som de fleste nok er klar over inden for blomsterbranchen, jeg sidder som salgssupporter i Europas største Blomstervirksomhed og sørger blandt andet for at der bliver lavet toldpapirer til de biler der forlader Danmark til lande der ikke er medlem af Eu.

Det kan gå heftig til fordi vi er så afhængige at SKATS toldsystem, speditører, sælgere og edbsystemer - og derfor lavede min kollega og jeg for mange år siden vores lille duo - med Navnet " De hængende maver " inspireret kraftigt af " De hængende haver "

Nu har min kollega haft ferie i 14 dage, men det har jo ikke hindret mig i at udfolde min stemme. I sidste uge skulle jeg til Rasmus Seebach koncert så jeg kan love for at der blev skrålet uhuhu i mange dage, teksterne de skulle jo læres, jo de er meget meget heldige de andre kollegaer der sidder i vores kontor :) og det var da MÅSKE også noget de lige skulle vænne sig til da vi blev lagt sammen her for godt et lille år siden.

I denne her uge har jeg så underholdt dem med Thomas Helmig, ja det skal lige siges at her behøver jeg altså ikke at øve mig i teksterne - der er nogle ting man bare kan.... smiler

Til jer der lige har lyst til at bryde ud i skønsang, helt alene foran jeres PC - værsgo her er en tekst skru op og giv den gas.

Ha en dejlig aften

4 kommentarer:

  1. Hi-hi...nej hvor jeg lo langt nede fra maven da jeg læste dit bidrag idag... og det var tiltrængt fra min side af... :oD
    Tak tak, skønne Pernille... :o)

    SvarSlet
  2. Hej Pernille.
    Tak for den daglige inspiration. Jeg nyder dig hver dag, dine ideer og de vise ord.
    Min søster og jeg kalder vores "håndtag" for vores Louis Pontoner. De hængende haver, med ekstra bede har vi dog også. Rigtig god koncert. Knus fra Anne.

    SvarSlet
  3. Selv tak PI

    Tusind tak for de pæne ord Anne, koncerten den var for fantastisk

    SvarSlet
  4. Hahaha, hvor er det skønt at læse om den ventil, du har at skrue på, når alting bliver for meget.
    Det er nok ikke kedeligt at dele arbejdsplads med dig. ;-)
    Bliv endelig ved med at synge.

    SvarSlet