tirsdag den 28. december 2010

5 år....


I dag er det 5 år siden at min elskede Thomas blevet revet bort fra denne verden. Det er ikke til at forstå at der er gået den tid. Mit liv er blevet meget forandret.
På billledet der er et ungdomsbillede står Thomas med trompeten, han ville nu have været 44 år.
Uanset hvor mange år der går så lever han stadig i vore hjerter...

14 kommentarer:

  1. Ja, det må han blive ved med! Dejligt foto fra "hjemlige" omgivelser...(kan tydeligt kende Erik) - knus

    SvarSlet
  2. Kæreste Pernille!
    Stort knus til dig.

    SvarSlet
  3. Ja, selvom tiden går, er følelsen den samme... sender varme tanker i din retning. Sorg er en svær størrelse, men minderne kan ingen tage fra dig.

    SvarSlet
  4. Kære Pernille,
    Sådan er det og det skal det blive ved med. De lever jo i vores bevisthed.
    Varme tanker og stort knus
    Kari

    SvarSlet
  5. Jeg kan ikke sige meget andet end, at jeg føler med dig.
    Knus fra Line

    SvarSlet
  6. Ja selvfølgelig gør han det Pernille. Du glemmer ham aldrig og det skal du da heller ikke. Mange knus og tanker

    SvarSlet
  7. Et sted vil han altid leve med dig. Varmt knus herfra.

    SvarSlet
  8. Tusind tak for alle jeres kommentarer. Vi kom gennem dagen på en rigtig god måde.

    Knus

    SvarSlet
  9. Kære Pernille, det virker så meningsløst - men han vil altid være med jer. Klem

    SvarSlet
  10. Kære Pernille

    Jeg fik ikke læst din blog i går, men mange tanker til dig her 5 år og 1 dag efter du mistede din ven.
    Af og til er livet ikke fair og rimeligt, og man tror aldrig man kommer videre, men det gør man, og det skal man, men ting tager tid.
    Men huske vil man altid, og jeg er sikker på du har en masse dejlige minder.

    Mange tanker til dig
    Tina fra Odense

    SvarSlet
  11. Det er synd, du skulle miste ham så tidligt. Han skulle have haft mange flere år

    SvarSlet
  12. I en anden sang står der: " Minderne har jeg da lov at ha'....dem kan du aldrig, nej aldrig ta'"...

    Og præcis sådan skal det da være med dine - og Cecilie's - minder om Thomas.
    Han var jo en stor del af jeres liv, og derfor skal og vil I aldrig glemme ham.

    Har tænkt meget på dig denne dag og sender dig og Cecilie en stor krammer.
    Knus
    Sanne

    SvarSlet