onsdag den 3. februar 2010

Gasa og Jamie...

Her får i lige en artikel fra vores fagblad, jeg synes det er et ret spændende projekt og jeg glæder mig til de nye spiselige planter der skal indtage mit køkken i foråret.

GASA Group vil give forbrugerne én på opleveren, når de handler spiselige planter. Derfor har blomstervirksomheden allieret sig med ingen ringere end den verdensberømte og karismatiske kok Jamie Oliver. Sammen vil de få forbrugerne til at hive plant-og-pluk-selv råvarer ind i køkkenerne på en nem og passioneret måde.

Sortimentet vil i første omgang omfatte peber, chili, tomater, friske krydderurter samt ”grow-your-own” krydderurter, som alle kan dyrkes i en solrig vindueskarm og frembringe friske, lækre råvarer til madlavningen.

Mad med holdning
- I blomsterbranchen er der behov for at tænke i nye baner. Branchen gør en kæmpe indsats for hele tiden at udvikle produkterne, men ofte formår vi ikke at få de gode historier om produkter, råvarer og sorter med nyudviklede egenskaber eller miljøvenlige produktionsmetoder ud over rampen. Men de evner har Jamie Oliver. Han laver mad med både holdning og passion, ud fra devisen ”keep it simple”, så vi glæder os virkelig til samarbejdet med ham, siger Jes Grandt Nielsen, Marketing and Project Manager, GASA Group.

- At dyrke sin egne råvarer er virkeligt spændende, og det inspirerer folk – især børn – til at blive involveret i madlavningen og prøve nye smagsretninger. Samtidigt sparer man penge. Så jeg er begejstret over at samarbejde med GASA Group om at udvikle gode krydderurter og grøntsager til vindueskarmen, således at alle kan dyrke dem, også de, der ingen have har, siger Jamie Oliver.

Friske råvarer i vindueskarmen
I foråret 2010 introducerer GASA Group innovation i form af en Jamie Oliver-serie bestående af ”grow-your-own” krydderurter samt grøntsagsplanter i potter. Ens for koncepterne er, at forbrugerne kan dyrke friske råvarer til husholdningen og bruge dem som ingredienser i den daglige madlavning.

Jeg håber at I alle klarer jeg godt derude med sne og is, jeg kom nogenlunde sikkert på arbejde, det var meget glat så det var ikke sjovt....

9 kommentarer:

  1. Hej Pernille
    Tak for en god artikel fra dit fagblad.
    Kan du have en god dag.

    SvarSlet
  2. Også rigtig god dag til dig Conny

    SvarSlet
  3. Hvor er det godt, at I arbejder på sundheden og glæden ved grønt til hverdag og af egen avl. (Jeg ved jo godt, at det også handler om at sælge) Jeg synes det er vigtigt at lære forbrugerne, hvor nemt det egentlig er at dyrke og plukke selv og så er glæden ved maden bare så meget større :)
    Og selv hvis man bor i lejlighed, kan man jo dyrke sine egne krydderurter...

    God dag til dig, Pernille!

    SvarSlet
  4. Kære Pernille
    Det lyder interresant, jeg er spændt på nyhederne, krydderurter har jeg næsten altid i vindueskarmen, dog ikke lige nu, for de trives ikke lige nu, der er for mørkt.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  5. Det lyder oplivende! Især fordi jeg lige har læst om sibirisk kuldehøjtryk over DK langt ind i marts!?!? Så meget for global opvarmning *SS*
    Hvordan mon I får jeres krydderurter til at trives? Mine visner eller bliver slatne efter få dage...*suk*
    Rigtig dejlig dag ;o)

    SvarSlet
  6. Jeg synes det er en super godt initiativ- især hvis der er udførlige vejledninger til.
    Herhjemme bliver de nemlig slatne og triste i løbet af ganske kort tid- karse er det eneste jeg har held med:)

    SvarSlet
  7. Sikke en god idé, Pernille! Jeg husker min store glæde som barn ved at dyrke karse på en gris med riller på ryggen - man fyldte den med vand, der langsomt sivede ud gennem det ubehandlede ler.

    Ha' en dejlig aften :)

    SvarSlet
  8. Det var en fin artikel. Håber projektet lykkes :)
    Jeg har aldrig haft held med krydderurter i vindueskarmen eller på altanen. Men peber, chili og tomater skal bestemt afprøves.
    Ser frem til udbudet i butikkerne :)

    SvarSlet