fredag den 12. november 2010

Jeg har scoret....

Hvor heldig er det lige man kan være, i går da jeg gik hjem fra arbejde gik jeg ad Vesterbro her stod en container, ja det vil sige den har stået der et stykke tid for de er ved at renovere en ejendom, mine øjne har tjekket den ud nogle gange, men den er mega stor så jeg har ikke lige kunne kigge helt ned i den
I går var den fuld og hvad ligger der lige øverst, et gammelt skab som jeg har gået og ledt efter i hundrede år .
Op i den container det skulle jeg ligegyldigt hvad, hvordan jeg lige kom derop er endnu en gåde, men mens jeg ligger der og spræller lyder det pludselig,

Oh du min skønne smukke kvinde hvad du laver oppe der :)
Ja containeren stod ved siden af min arabiske grøntsagspusher, og han var altså helt uforstående for at jeg kunne bruge sådan noget gammelt lort.
Det lykkes mig at få skabet ned.Under skabet var der fem huller hvor der skulle være nogle skuffer og noget værk, så vupti vupti mig op i containeren engang mere - jeg fandt sørme dem alle, to skuffer i træ og tre af dem der plejer at være i glas her var de dog i lyseblå plastik, men de var helt intakte.
Nå der stod jeg så på Vesterbro, i regnvejr, med et skab der ikke var til at løfte, Enestebarnet var ikke til at få fat i, men jeg fik fat i hendes veninde der kom med sin cykel som vi så kunne bruge til transporten.

Da vi gik forbi min pusher, kom han ud og sagde, du den mest skøre og sjove danske kvinde der handler i min butik - du ligge der og spælle rundt i gammelt skidt !!
Det skal lige siges at billedet her ikke er mit skab, men efter at jeg fik det hjem i går blev det sat i skuret og der var altså ikke nok lys i morges til at tage et billede.
Nu skal jeg have sat skabet i stand, jeg tror ikke at jeg har plads til det her på 1., men så kan det jo komme med i mit nye kolonihavehus.
Happy fredag...

16 kommentarer:

  1. Skøøn historie, din grøntsagsmand lyder til at være en herlig fyr:)
    Er vildt misundeligt over dit fund, for jeg er en af dem der aldrig selv finder noget!

    SvarSlet
  2. Fnis- jeg ville gerne ha set dig rode rundt der :-)
    Og så ville jeg har hjulpet dig ! Jeg er nemlig stærk :-)

    SvarSlet
  3. Ha ha billeder ville have været helt på sin plads :-)
    Fint skab iøvrigt.

    SvarSlet
  4. Ha ha billeder ville have været helt på sin plads :-)
    Fint skab iøvrigt.

    SvarSlet
  5. Ja det kommer jo ikke bag på mig det du der fortæller... skønne billeder kom straks frem for mit indre blik... Ha-ha-ha... Igen er jeg jo lidt misundelig... Måske jeg skulle flytte til Odense?... Det er åbenbart der alt det lækre findes ;o)
    Knuss og tanker... :o)

    SvarSlet
  6. Du skønne kvind i gammelt skidt - hvor var du heldig!

    SvarSlet
  7. Godt kravlet :-)Sådan et skab havde vi hjemme hos mine forældre, gad vide hvor skabet blev af?

    SvarSlet
  8. Du har det ligsom mig, kan heller ikke gå forbi en container.
    Og sikken et fund.
    De er så fede de skabe.
    Glæder mig til at se det færdigt.
    Ha´en dejlig weekend.
    Knus Susi

    SvarSlet
  9. Nej hvor sjov en historie. Jeg har forresten set nøjagtigt de glasindsatser i skufferne i Ikea sidst jeg var der, så den type skabe er åbentbart moderne lige nu. Skønt med rare mennesker omkring sig.

    SvarSlet
  10. Altså, hvor heldig har man lige lov at være. Ser for mig, hvordan du ligger og roder rundt dernede i containeren :o)Hav en god dag

    SvarSlet
  11. Tillykke - du er dygtig til at finde genbrugsguld, Pernille :-) Godt du ikke blev væk der oppe i containeren ;)

    Sådan et skab havde min mormor, da jeg var barn - det er ren nostalgi at se sådan et igen.

    Ha' en dejlig fredag!

    SvarSlet
  12. Jeg har et vitrineskab, som jeg har kapret fra et kolonihavehus der skulle rives ned. Sådan et skønt ét med to hylder og to glaslåger, der kan åbnes.
    I mange år var det opholdsplads for mine tallerkner og kopper, men da vi fik nyt køkken måtte jeg under protest pille det ned.
    Nu hvor vi har købt nyt hus og børnene skal have thekøkken i retrostil på førstesalen, så kommer det til sin fulde ret igen :)
    Og at finde guld i en container - det er rart!!
    God weekend

    SvarSlet
  13. Ej, hvor godt - det kunne jeg også have fundet på..... til lykke med det. Jeg tror vi er mange der glæder os til at se resultatet :-)

    SvarSlet
  14. Orv hva ! FEDT fund :-)
    Og herlig grøntsagsdealer du har dig med de kommentarer.

    KH Maria

    SvarSlet
  15. Hej alle sammen tusind tak for alle jeres kommentarer, det er kanon at der er så mange af jer der lige skriver til mit indlæg.
    I skal nok få billeder af før og efter med det skab. Jeg plejer aldrig at være heldig med at finde noget som andre har smidt ud. For at det ikke skal være løgn så fandt jeg samme dag 100 kr på gaden og jeg vandt da sørme en and til Banko, det var en meget meget heldig dag.

    Knus

    SvarSlet
  16. Ha ha. Sådan noget pinligt noget har jeg også ofte gjort.

    Bagefter er man bare lykkelig for, at man bed skammen i sig.

    Da jeg som 15 årig skulle starte job i en bagerbutik, fandt jeg alle muliged skønne ting i en container på vej til arbejde. Bagermesteren gloede noget, da jeg stod udenfor butikken kl. morgenkvalme med borde og andre skønne ting :)

    SvarSlet