fredag den 2. april 2010

Så er det forår...


Knap 100 meter fra hvor jeg bor, holder Odense Åfart til. Deres sæson startede i går og så snart at jeg ser at bådende er i vandet og det lille hus er åbnet, hvor man kan købe billetter, is og pølser , ja så er foråret skudt i gang. Svanen har indtaget dens sædvanlige redeplads i Munke Mose, så inden at man får set sig om, så kommer årets svaneunger igen.

Her er lidt historie omkring Odense Å :

Odense å har i århundrede været en vigtig færdselsåre for odenseanerne. Sejlede man med strømmen nordpå, kom man hurtigt ud i Odense fjord, og derfra ud i den vide verden. Sejlede man imod strømmen sydpå, kunne man komme helt til Sydfyn, for Odense å udspringer i Arreskov sø, mindre end en snes kilometer fra den sydfynske kyst.

Men i 1800-tallet fik sejladsen sydpå en helt ny dimension, for da blev det moderne at sejle op ad åen til skovbal i Fruens Bøge. Det var oprindelig i Hunderup skov, tæt ved Fruens Bøge, at skovudflugterne startede. At ro op ad åen var romantisk, men alligevel noget udmattende. Kloge folk fandt derfor på at indsætte en dampbåd på åen. I 1882 startede man med båden ”Kvik”. I 1886 fik den følgeskab af ”Pilen”, ”Odin”, ”St. Alban” foruden flere store slæbebåde. På en god sommersøndag kunne man befordre indtil 400 personer i timen i hver retning. På det tidspunkt var der fem restauranter, nemlig Carlslund, Røde Hus, Skovlyst, Sorgenfri og Skovpavillionen. Heraf er der kun Carlslund tilbage i dag. Skulle man til bal, mødte man i sit stiveste puds. Herrerne med høje hatte og hvide handsker, damerne i fejende, lange kjoler og med sjal og parasol. Pinseturene var en tradition. Ofrede man 25 øre, fik man for 100 år siden en returbillet til båden. Tyende havde ikke adgang til dansestederne, det var kun for det finere borgerskab.

Om lidt får jeg besøg af min "rengøringskone", ja det er mors påskeæg, så skal der flyttes lidt støv, inden at jeg begiver mig ud og spise hos en veninde i aften.

Kan I have en dejlig Langfredag...


9 kommentarer:

  1. God påske kære Pernille.
    Et rengørings påskeæg lyder herligt, og så feder det ikke..

    SvarSlet
  2. Tja, der er du jo heldig, sådan at få påskeæg...og så i den dejlige form af rengøringshjælp... :o)
    Ja foråret er kommet...min have stråler i de skønneste gule, blå og hvide(det er dog ikke en farve) farver...små blomster pibler op over alt hvor de kan komme frem... :o)
    Og de første tulipaner er også på vej... :o)
    Håber at du får en hyggelig langfredag... :o)
    Knuss

    SvarSlet
  3. Det var dog et skønt påskeæg at få ;-)

    Tror da vist, at yngste og jeg skal prøve åfarten, når vi skal på sommerferie i Odense ;-) det lyder som en rigtig hyggelig ferie ting ;-)

    God påske til dig...

    SvarSlet
  4. Øj, hvor bor du altså skøøønt! Både indenfor og udenfor... Når ungerne flytter hjemmefra, vil jeg til byen og bo! Go'påske og tillykke med påskeægget *S*

    SvarSlet
  5. Dejligt æg!!! Vidste du også at "Sejle op ad åen"...stammer fra Odense? I et af versene synger man"Dans i Fruens Bøge..." - jeg skal ha' en tur i år - måske skal vi følges?? god aften!

    SvarSlet
  6. Dejligt at læse, Pernille - jeg er netop ved at læse H.C. Andersens 'Levnedsbog', og jeg bliver altid mindet om ham, når jeg læser om din by, Odense :-) Måske er 'Frederikke' også sat i søen her i Frederiksværk ...

    SvarSlet
  7. Det er så dejligt med alle de dejlige forårstegn.

    Knus, kære du ;-)

    SvarSlet
  8. Gosh, så lærte jeg lige noget nyt om Odense. Sådan en tur må jeg da prøve med ungerne! :)

    SvarSlet
  9. Hyggeligt billede :-)... Odense er sådan en delig by (vi har venner som bor der). Vi traver altid byen tynd, når vi er der ;-)

    SvarSlet