Jeg lavede et indlæg i sidste måned her bor jeg, og nu må vi da hellere komme videre rundt.
Min lejlighed hører ikke til de store jeg tror at jeg har ca. 72 kvm beboelse, selv om der så fint står at der er 83 kvm, men der må være regnet trappeopgang og udsigt med... griner.
Her er et billede ind i min "dagligstue", billedet er taget lige her til morgen, hvor solen stråler ind af vinduet. Da jeg skulle flytte herop på første var jeg meget i tvivl om mine sofaer kunne være her - men som i kan se så var det ikke noget problem. Tit kan der være meget mere på få kvadratmeter end man lige tror.
Problemet blev at få sofaerne herop, de skulle snoes , drejes og løftes op ad trapperne. Det var nogle meget trætte flyttemænd der satte dem på plads..
Min lysekrone hænger så fint midt i det hele. Hver dag når jeg ser den bliver jeg så glad, jeg elsker den mere dag for dag. Det er det bedste kup jeg har gjort længe.I den venstre side af min stue ligger ifølge Baguakortet i feng shui, mit rigdomsområde. Dette kraftfelt handler om den den indre og ydre rigdom. Kraftfeltets ypperste kvalitet er tålmodighed. Mennesker som besidder en stor indre rigdom, stræber sjældent efter ydre rigdom. De har fundet ro og balance i sig selv. Jeg syntes at det er et vigtigt område.
Der er mange måder at styrke og lave forandringer i det på. Som hovedregel kan man sige at det gælder om at placere ting som man er glad for. Tingene behøver ikke at være dyre.
Jeg har et lille skab hængende, hvor der er nogle små ting der har haft betydning for mig. Thomas mundstykke til hans trompet, et lille kort, små billeder, en lille lerdims Cecilie engang har lavet, osv. Friske blomster eller planter styrker også ens rigdom, så jeg har anbragt orkideer og et pengetræ. Hvis man skal lave helt om på sit rigdomsområde er der forskellige elementer man skal se om er i balance, men det vil jeg slet ikke komme ind på her.
I dag skal jeg til Col du Tourmalet, er det da ikke et fantastisk landskab - jeg har aldrig set det i virkeligheden, det håber jeg at jeg kommer til engang - mit vaskehus derimod, det kommer jeg til at se i dag... der skal lige ordnes til den sidste arbejdsuge inden min ferie.
Cecilie kommer og "besøger" mig, vi skal have rykket lidt om på mit tingeltangel, det bliver jo gjort ret tit her på første.
Aftensmaden tror jeg bliver lækker - min overbo elsker at fiske og han har lige investeret i en røgovn. Så i aften skal jeg vi have nyfanget, nyrøget ørrede, de blev lavet i går eftermiddags og ser bare lækre ud.
Kan I også have en dejlig søndag derude..... jeg syntes I skulle smutte en tur forbi de smukke bjerge, bare for synets skyld....
Det var spændende at læse om dit rigdomsområde og feng shui, Pernille!
SvarSletDu bor så let, lyst og fint - det er en fryd at få lov til at kigge indenfor.
Rigtig god søndag med bjergkørsel og nyrøget ørred!
Klem ;O)
Du bor altså så indbydende !
SvarSletTak for indblik i feng shui.
Nyd din dag :-)
Pernille
SvarSletDit hjem ser dejligt ud, man bliver faktisk i godt humør af at kikke på dine billeder!
Jeg skal også "op på det bjerg" :) jeg kom til at tænke på, at for en del år siden, da Skibby endnu cyklede, havde håbet, at de " bakker" var fladet ud i løbet af natten, men det kunne han jo godt se, at det ikke var sket, det må have været en ønskedrøm.
Jeg kan ikke huske ordene, men det klip kørte ofte i tv, han var altid god for et par "kloge ord":)
Knus
Vibeke
Du bor altså så dejligt, at jeg helt vildt kommer til at savne min tid som single... SAVNER at bo lyst, smukt og I REN ORDEN. SUK
SvarSletJeg må vist besøge dig en dag, så jeg kan kigge nærmere i detaljer på de smukke ting du har OG prøve gyngestolen hihi
Mange knus og tak for kigget
Henriette :-)
Kære Pernille
SvarSletOg det ser ganske dejligt ud.
jeg blev også overrasket over manglende kvm, da jeg flyttede ind. Bad om en forklaring og fik det. Målene er ydermål, hvilket vil sige der er målt om om udhuset også-Æv, og nu mangler jeg de Kvm.
Knus
Manna
Du bor flot, lyst og lækkert! Jo det er en fantastisk udsigt! Håber du nyder eftermiddagen med tour og håndarbejde. Knus
SvarSletDejlig stue du har - lyst og skønt.
SvarSletUhmmm... jeg får lyst til nyrøget ørred. Måske jeg en af dagene skulle få gang i rygeovnen igen. Det smager virkeligt af sol og sommer.
Knus fra Hanne
Tusind tak skal du have Madame
SvarSletJeg er kommet gennem både bjergkørslen og den lækre fisk.
Klem.
Miri må du også nyde din dag.
Vibeke, jeg kan godt huske da han sagde det... griner. det var vist noget med at bjerget nok ikke havde flyttet sig i løbet af natten, oha der har været mange gode udtalelser. :)
knus
Henriette du kommer bare, du er mere end velkommen her på 1. :)
Manna det er utroligt hvad de måler med. men sådan er det jo, man bliver lidt overrasket hvis man måler herligheden efter :) jeg ville da også gerne have de ekstra kvm, men det går nu fint alligevel :)
Knus
Tak skal du have Anette, jeg har nydt det, nåede også en del vasketøj :) så er det bare rigtig søndag :)
Knus
Hanne det smager fantastisk godt. næste gang skal vi prøve at ryge kartoftler, det smager skønt til smørrebrød :) jeg har ikke prøvet det selv, men min far har haft gjort det. Det er vist Ida Davidsen der bruger det meget i hendes smørrebrød.
Knus
Hej Pernille... :o)
SvarSletDu bor altså bare super hyggeligt...:o)
Og jeg indtog noget af Tour'en liggende på min improviserede "seng" (læs:Fatboy-lignende sækkerede=min seng indtil yngstedatteren flytter hjemmefra), og faldt i søvn til lyden af det...fik en skøn lille lur... :o)
Knuss
Du har en dejlig lejlighed. Synes den virker....romantisk, indbydende og varm.
SvarSletFeng Shui, har du haft en til at hjælpe eller læst dig til det? Virker det? Synes det lyder interessant.
Du bor vel nok rigtig dejligt, Pernille... herligt, at du sådan lader os følge dig rundt i din lejlighed ;-)
SvarSletJeg skulle jo så nødigt klage, vi har 104 kvm., og jeg mangler plads. Men jeg bilder mig ind, at det er fordi det er i tre forskudte plan - altså er der trapper - og så snupper mine to tøser jo to værelser... ;-)) hihi...
Glæder mig nu endnu mere til at få læst bøgerne... men du skrev noget her den anden dag, der lige har fået mig til at tænke over det... er der forskel på den "almindelige" feng shui og så en slags "nordisk" feng shui? Eller har jeg bare misforstået dig...
Du har da ligget godt der PI, det må være alletideres seng, oha jeg har også tit faldet i søvn til Touren. Faktisk så havde jeg det engang optaget på videobånd fordi Jørgen Leth og Jørn Maders stemmer var så gode at falde i søvn til - kan anbefales som alletiders sovemiddel.
SvarSletTak skal du have fru E. Nej jeg har ikke haft nogen til at hjælpe mig, jeg kan selv - i et vist omfang :). Jeg har læst mig til det og så har jeg bevæget mig i den alternative verden, hvor der er mange mennesker der kan mange forskellige ting.
Helt klart så virker det for mig-
Feng shui kan jo koges ned til at leve i harmoni med sine omgivelser. og hvis jeg ikke gør det så trives jeg ikke !
Med hensyn til om det virker når man går ind og styker et felt, ja så virker det også for mig. Det har vel noget at gøre med at det ligeså meget er en proces der foregår i hovedet samtidig med at man laver en handling.
Man kan jo starte med at prøve at kaste sig ud i det i små doser :)
Fru E jeg har haft svært ved at kommentere på din blog, nu har jeg installeret ny browser, dog ikke her på mit job.... griner. så nu skal der nok komme noget fra mig.
Knus
Jamen Kirsten så har du da mere end rigelig plads :)
Grundlæggende kan man sige at der ikke er forskel og alligevel.
Den nordiske feng shui har jo sit udspring i den kinesiske feng shui, men her i Norden har vi jo ikke så meget med at anbringe frøer, drager og mønter. Den er tilrettet efter vores måde at indrette os på.
Der findes bøger om Neo feng shui som det også kaldes.
Knus og god læsning
Jeg er altså nødt til at have en bog om Feng Shui med på ferie. Tror det vil være læsning for mig. Om ikke andet bare for nysgerrigheden og videns skyld.
SvarSletGlæder mig til at se dig på min blog :)