mandag den 1. juni 2009

Chokoladeblomst...

I dag skal jeg have plantet tre chokoladeblomster i min lille have- det er en pragtfuld plante.
Blomsten ligner chokolade og dufter endda herligt af god, mørk chokolade.
Den har det botaniske navn: cosmos atrosanguineus.
Det er en knoldplante, som ikke er specielt hårdfør.
Voksestedet skal gerne være lun og solrig - og jorden må ikke må blive for tør.
Den skal graves op og opbevares frostfrit om vinteren.
Den bliver cirka 40-50 cm høj.
Blomsterne er meget mørkerøde, når de er sprunget ud, men har også mørk chokoladefarve.


Udover det har jeg rigtig mange projekter igang og nu er der altså kommet et mere til, jeg skal lave nogle rammer som jeg har set hos Maria- Frk. Fryd en blog som jeg er helt vild med, billedet er et Maria har lavet.

Der er nøje instruktioner hos Maria i hvordan man laver rammen. Mit orange lyn (symaskinen) holder ikke pinseferie !

I aften skal der grilles.

Hvad med dig hvad laver du i dag.....

14 kommentarer:

  1. Har faktisk nogle bekendte , der tog chancen og lod den stå ude i jorden..Det er gået de sidste 2 vintre. Det er en skøn blomst.
    Du er bare så kreativ og fuld af krudt :-)

    SvarSlet
  2. Sådan en blomst er jo i fare for at blive spist ;-)

    Selvfølgelig må du linke til mig, og låne billedet. alle må låne mine billeder, sålænge de skriver hvor det er fra (altså mit).
    jeg er da bare glad over at kunne inspirere andre.

    God dag til dig også.

    KH Maria.

    SvarSlet
  3. Sikke en dejlig blomst - den har jeg ikke hørt om før. Og rammen er da noget af det yndigste, jeg længe har set.

    Vi har lige spist nye danske jordbær, mums siger jeg bare. Og nu venter lidt afslapning i flugtstolen ude i haven.

    Ha' en dejlig dag, kram ;o)

    SvarSlet
  4. Jeg er lige kommet hjem efter en dejlig sejltur - lige et par timer med vind i sejlene og sol på næsen.. nu vil jeg snuppe en middagslur.. knus fra Ærø

    SvarSlet
  5. Kære Pernille
    Det må være den blomst, man har brugt i min hårchampo, den dufter også af chokolade, gudskelov, skyller jeg med balsam, og det tar chokoladeduften, jeg har sgutte lyst til at dufte som chokolade, men champoen er udmærket.
    Jeg sidder bare og dovner, men jeg skal da op og fodre mine høns, og så skal jeg vel finde ud af, hvad aftensmaden skal bestå af, jeg tror det bliver Rødtunge, det er et par dage siden, at jeg fik fisk, men det kan nu sagtens ændre sig et par gange inden aften
    Knus
    VIbeke

    SvarSlet
  6. Jeg følger også med på Marias blog...og ja de rammer er da bare for skønne... :o)
    Og den blomst må da også kunne trives i min lille varme have...i en krukke måske..så er den også lettere at opbevare nede i den lunkne kælder vinteren over... :o)

    SvarSlet
  7. Det var da en skøn ramme - skal da vist til at følge hendes blog noget mere...

    Retter dansk-eksamens-opgaver i stor stil... det tager lang tid, men ok at sidde med...

    Skal grille for mig selv i aften, dejligt...

    SvarSlet
  8. Sikke en flot blomst - den har jeg ikke set før. God grill-aften. VI har været ved vandet - og fået softice - det var lækkert ;)Knus

    SvarSlet
  9. Jeg har også sådan en blomst, den er rigtig fin, men jeg havde ikke købt den hvis jeg vidste det var en knold, der skal ind om vinteren. Jeg er ikke den bedste til sådan nogle blomster. Nu får vi se om den overlever sommeren. Jeg skal nok gøre hvad jeg kan.
    Fortsat god 2. pinsedag til dig.

    SvarSlet
  10. Sød blomst. Men jeg har efterhånden erkendt at jeg ikke orker knoldplanter mere. I "gamle dage" havde jeg et pelargonoe-bed, og i flere år lykkedes det mig at få dem op i tide og ind i frostfrie kasser. Men så glemte jeg det en vinter- og det var så de pelargonier. Beddet blev senere sløjfet (sammen med flere andre), og nu er der kun et stort bed plus langs kanten af huset.Og der er der ikke plads til alt.

    Og vi har også grillet i dag -bare pølser så vi kunne komme en tur til stranden og bade inden det blev for sent. Storebælt er forfriskende, vil jeg mene :o)

    SvarSlet
  11. Den blomst har jeg aldrig hørt om før - men det er dejligt at lære noget nyt :-)

    SvarSlet
  12. Hej.
    Spændende blok du har. Og rigtig interessandt når du skriver om chokolade cosmos. Det minder mig om at jeg må have købt et par stykker. Haven er bare ikke komplet uden dem.
    Hav en dejlig dag.

    SvarSlet
  13. Miri så tror jeg at jeg vil prøve at lade den stå, det er ikke mig det med at grave op :)

    Tak skal du have Maria, der er gang i rammeproduktionen her :)

    Madame det er en skøn blomst og den er meget smuk. Jordbær det lyder ikke dårligt :)

    Det må være skønt at være på vandet i sådan et vejr, vi sejlede meget da jeg var barn, men desværre ikke mere.

    Vibeke det er da ellers ikke tosset og gå og dufte af chokolade. Jeg bader mig i noget kokonsolie fra Body Shop så jeg dufter som en hel makron.

    Pi Andrea den blomst kan sagtens gro hos dig, den er god til krukker og varme.

    Ja Kirsten det er en inspirende blog maria har og så skriver hun skønt :)

    Gitte jeg duer heller ikke til sådan nogle blomster overlever den så er det fint, ellers må der købes en ny :)

    Helle en have skal være let at holde så jeg forstå godt at du ikke orkede det bed :)
    Pølser det er da okay at grille, det er altid dem der bliver spist.

    Anette jeg har slet ikke fået nogle is i år så nu bliver jeg vist nødt til op og have en :)

    Piskeriset der kommer også bare så mange ny blomster, så det er svært at følge med hele tiden. Jeg ser dem i form af mit arbejde :)

    Tak skal du have Havehyrde, ja cosmos kan vi godt blive enige om er en dejlig plante.
    Min have er ryddet så jeg skal forfra med at plante og så, men det kan jo være et dejligt projekt :)

    Knus og kram til alle jer der smed en kommentar.

    SvarSlet
  14. Ja Maria er vild dejlig at læse med ved. Chokoladeblomsten har jeg kun set her på nettet, det er mægtig svært at forestille sig en blomst der dufter af choklade får man lysst til at spise den ?

    SvarSlet