søndag den 6. december 2009

2. søndag i advent....

Jo jeg har skam allerede et lille juletræ, pynten der er på er fra Aspergren, hjertet er fra Rice.

Det er søndag morgen og det bliver ikke en af de dage hvor jeg kommer hviledagen i hu, nu kan man sige at det betyder ikke så meget for det er jo kun mig selv at jeg skal tage hensyn til. En hviledag er helt sikkert rigtig godt for stressede familier- især børnefamilier, en dag hvor stikket bliver revet ud hvor man kan have nattøj på hele dagen, smide sig i sofaen, ingen kontroltid, bare slappe af.

Jeg ved nu ikke hvor mange familier der får slappet af her i december, her i Odense er alle butikker mere eller mindre åbent så der kan blive foretaget juleindkøb - dem er jeg slet ikke gået igang med endnu og det gør jeg heller ikke.
Jeg kan godt undre mig når jeg står i Føtex, det er helt utroligt hvor meget at folk de handler ind, det ligner jo nærmest at der skal handles ind til et helt år, det kan godt være at der skal holdes julefrokost, men jeg tvivler alligevel på at der bliver drukket 5 pakker kaffe og spist 14 kilometer medisterpølse, min kollega havde lavet 400 frikadeller , så havde de 2 mennesker lige til december måned -, og til en julefrokost hvor de skulle være 8 - okay hvad sker der lige - vi spiser ikke mere fordi at det er december, det kan være at der ryger lidt anderledes ting ned i kurven - men det er så også det.

Her bliver der ikke bagt her og lavet meget konfekt, nogle gange kan det være godt at have diabetes :), hvis jeg ikke havde det, så er jeg sikker på at jeg levede af nougat her i december, jeg er nemlig født med et nougatgen, jeg har det fra min mor og jeg har givet det videre til min datter, vi kunne uden problemer spise en hel pakke uden at vippe med et øje, men vi gør det ikke :)

Nå, men tilbage til min søndag, jeg skal have gæster i aften, så der skal lige ordnes lidt her på 1., jeg skal i Elgiganten når de åbner, hvis de har åbent - det er nemlig ikke let at finde ud af her i byen, butikkerne kan ikke blive enige om det søndagsåbneri, så det er bare at se om man er heldig. Jeg drømmer om en eller anden lyskæde som man i mine feng shui øjne ikke kan få for mange af, derud over skal der vaskes og badeværelset skal skrubbes.

Kan du have en dejlig 2. søndag i advent.....

19 kommentarer:

  1. Jeg er heller ikke begyndt med juleindkøb, og jeg undrer mig som du gør, for butikkerne holder jo åbent mellem jul og nytår, det er jo ikke som da jeg var barn, hvor de kun havde åbent om formiddagen ;-) Og ingen havde døgnåben eller søndagsåben :-)

    Ha en god søndag med rengøring og gæster :-)

    SvarSlet
  2. Godmorgen Pernille ! Jeg er også en af dem som undre sig, nogen gange skulle man tro der var varslet mangel på mad!
    Det lyder hyggeligt med dit indkøb af lyskæder, de er nu en god opfindelse :-)
    Min søndag vil jeg tilbringe sammen med en flok kreative kvinder til årets sidste dag med julemarked for mit vedkommende.
    Nyd din søndag og dine gæster.
    Knus.

    SvarSlet
  3. Ja, glædelig 2. søndag i advent til dig. Du lyder effektiv. Sjovt nok tænker jeg det samme- 400 frikadeller!!! - de skulle vist have læst i 24 timer forleden dag. Der stod at man kan få kræft af at spise for meget kød. Iøvrigt foretrækker jeg frisklavet mad. Jeg undrer mig også over, at vi skal købe ind til julefrokoster og sågar juleaften i starten af december- maden bliver jo gammel af det. Jeg er så bange for at jeg slet ikke får en and fordi alle har købt 3 uger for tidligt. Nå vi finder jo nok på noget alligevel. I dag skal vi til Thisted og pynte gravsteder, besøge svigermor og hjem til mine forældre og hente grønkål til vendsysselgrønlangkål. Det skal til gengæld koges i saltet suppe( de købte er kun kogt i saltvand og smager helt anderledes) nu og fryses ned- det er datidens fastfood- en kugle- grofthakket med en kniv og vendt i smør og svinefedt( eller bare smør)- ikke meget men så det ikke brænder så det bliver varmt og så hælder man fløde eller mælk på så det bare hænger sammen - en knivspids sukker lidt salt og voila- fint til en stump røget kød eller en rest medister. Ungerne elsker det og overtager alle de ekstra kugler efter jul til fastfood- mad på 5 min

    SvarSlet
  4. Glædelig 2. søndag i advent. Jeg vil ønske dig en rigigt dejlig dag med rengøring og gæster.

    Her er Lars i gang med at montere nye skabslåger i soveværelset og ellers skal vi bare hygge med et par kanelsnegle, der iøjeblikket lunes i ovnen.

    Knus til dig ;-)

    SvarSlet
  5. Vores madbudet er hvertfald heller ikke stigende i december, tit tværtimod.
    Når der har været meget julefrokst med meget mad vælger vi tit bar at spise suppe, salat eller rugbrødsmadder, for ellers bliver vi træt af det...
    Jeg skal li et smut ud at handle idag, men ellers står den bar på rengøring i et behersket tempo:)

    Ha en dejlig søndag Pernille:)

    SvarSlet
  6. Ja godmorgen i Odense! Jeg skal selv ind og husere lidt i gaderne i dag. Svoger har fødselsdag og skal begaves med et og andet.Men helt sikkert - jeg skal ikke i Føtex!

    SvarSlet
  7. Nougatgen - hi hi :-)
    Jeg må være født med et kagegen :-) :-
    Jeg gad godt , at ha dine feng shui
    øjne i mit hjem- det kune være spændende.

    SvarSlet
  8. Ja, du har så ret. Det er som folk handler ind til en krise, der skal vare flere år. Var inde i Viborg igår - Bellamin skulle klippes - og vi brugte ualmindelig lang tid på at finde en parkeringsplads. Alle var der!

    Men heldigvis kan vi jo bare tage den med ro. Uanset hvad, bliver det jul :o)

    Rigtig god 2. søndag i advent.
    Knus fra Mette

    SvarSlet
  9. Her bliver det også sådan lidt hygge,og lidt gøre et og andet,jeg syntes vejret er til idendørs sysler. Jeg glæder mig til i aften at se hvad du ellers har fundet på. Men det er da en skam at du ikke laver marcipan og nougat.
    Knus og på gensyn

    SvarSlet
  10. Jeg kan undre mig hvert år op mod jul. Det er utroligt hvor meget folk kan have i deres indkøbsvogne eller -kurve. Der er læssevis af mad og søde sager. Og efter jul gentager det hele sig frem mod nytår for folk skal sørme da være sikre på at have noget mad til nytårsfesten og 1. januar. Vi handler ganske almindeligt i julemåneden men får da noget lækkert mad den 31.12. Det kommer selvfølgelig også an på om man holder jul hjemme eller ej. GOd søndag. HAr du det bedre i dag? Knus

    SvarSlet
  11. Jeg har aldrig forstået de der voldsomme indkøb - det er det samme når der har været lukket i mere end den ene dag om ugen som folk er vant til.

    Tre lukkedage og folk handler både før og efter som om de har været ved at dø af sult.

    Herhjemme står den på noget tegnearbejde og så skal jeg rydde op og gøre rent. Måske bage lidt hvis jeg får tid.

    Kan du have en rigtig god søndag aften med gæster.

    Knus Grith

    SvarSlet
  12. Jeg undre med også, når folk slæber af sted med overfylde indkøbsvogne, jeg tro det er en form for jule panik.Det med åbnings tider er vist det samme over hele landet, men møje irriterende.

    SvarSlet
  13. God adventssøndag og hygge med dine gæster.
    Jeg fatter heller ikke de storindkøb, som bliver foretaget i julemåneden og slet ikke de ædeorgier, som afholdes i hjemmene.
    Da min far døde i 1995, besluttede jeg, at 1.juledag fremover blev uden julefrokost og gæster. Det er blevet overholdt og jeg nyder dagen i fred og ro og gerne med en bog eller Tv.
    Juleaften holder min datter altid, og det er ikke ualmindeligt at denne aften er uden knas, og vi savner det ikke.
    Noget helt andet, hvor får man alle de penge fra til storindkøb og gaver. Nåh ja, afbetaling bruges jo flittigt.
    I oktober går starten på mine indkøb af: sild, rejer, konserves osv. I november køber jeg et par stege og vin og det er så det.

    En god søndag aften til dig

    SvarSlet
  14. Håber også at din søndag må blive lun og lækker... Din energi smitter ihvertfald lidt herover...NU skal støvsugeren frem... ;o)
    Knuss og december-tanker

    SvarSlet
  15. Åh ja det kan nemt tage overhånd.
    Juleaftens middagen er jo bare som at have gæster med lidt ekstra pynt.
    Jeg vil ikke have julefrokst i år, heller en god simre ret.. Slow food..
    Jeg køber en del gaver på nettet. nemt og billigt.

    SvarSlet
  16. Ja, hvis man kan tale om fordele i forbindelse med diabetes, så nyder jeg også i disse dage godt af det, for jeg behøver ikke at lave hjemmelavet marcipan og 17 forskellige slags småkager, for det er ikke godt at vi har dem i huset, så er der en der bare ender med at blive fristet og det går jo ikke.
    Nougat, åhhhhhhhhh, hernede kan man ikke bare købe sådan en blok som man kan i DK og som kan spises lige præcis i den tid det tager at komme hjem fra at have handlet ind ☺ ☺ Igen en fordel, for ellers grovåd jeg af dem.
    En rigtig god aften til dig.

    SvarSlet
  17. Jeg forstår det heller ikke. Det er jo fråds ikk ! Hvorfor skal man partout æde sig kvalm, jeg orker det ikke. Men jo, det kan godt være der kommer lidt andre ting i handlekurven, og det kan også godt være der bliver et par middage der er lidt mere luksuriøse end ellers.

    Men sådan er der jo så meget man ikke forstår ;-)

    KH Maria.

    SvarSlet
  18. Godmorgen, Pernille, jeg er lidt bagud med dine indlæg - men jeg lagde også mærke til i går, hvor meget folk køber ind i december. Vi skulle jo nødig komme til at lide nød ;o)

    SvarSlet
  19. Tusind tusind tak for alle jeres kommentarer, jeg kan se at I også undres over det kæmpe madforbrug der åbenbart er her i december, ja jeg kan slet ikke forstå sådan noget, jeg vil hellere have lidt og godt, og noget slow food som jeg ikke har tid til normalt.

    Og Miri, ja er sikker på at dine øjne godt kan det der feng shui, det er et spørgsmål om intution, og den er jeg sikker på at du har :)

    Jeg vil også give dig ret Manna, hvor pokker får man alle de penge fra.

    Karin jeg må have noget af den grønlangkål, det lyder som en der kunne være min ynglingsret. Jeg er vant til sønderjysk grønlangkål.

    Nytårsaften er helt sikkert også en af de aftener hvor vi bruger mange pengepå mad, jeg ved ikke helt hvad menuen skal være i år :)

    Knus og endnu engang tak for jeres kommentarer

    SvarSlet