lørdag den 26. december 2009

Der må være en blonde...

Vi skal til julefrokost i dag, det bliver smadder hyggeligt, det er det jo altid når man mødes med familien og indtager noget god mad. Det er den første traditionelle julefrokost jeg skal til i år så jeg glæder mig til maden MEN - i går læste jeg at julemaden havde krævet sine ofre, ikke mindre end 267 gange havde Falck måtte rykke ud juleaften fordi at folk i det danske land, havde forædt sig og derved blevet dårlige....

HVAD SKER DER LIGE HER.... der kan være den naturlige forklaring at folk til hverdag lever så sundt at deres krop reagere voldsomt på julemaden, men der kan også være den årsag at folk ganske enkelt propper sig så meget at kroppen ikke kan være med, ja jeg må indrømme jeg syntes det er skrækkeligt - hvis man endelig har forædt sig så forstår jeg slet ikke at man bliver nødt til at skulle på sygehuset ! Hvad der er kommet ind skal helt sikkert nok komme ud !
Jeg glæder mig til maden og samværet i dag og jeg håber ikke at jeg kommer til at havne i statistikken :) - der må være en blonde som vi siger her på Fyn...
Kan I have en dejlig 2. juledag....

7 kommentarer:

  1. Åh, nu er jeg allerede oppe i det røde felt. Det gør mig simpelthen rasende at folk foræder sig på den måde. Det er kombinationen af det meget kompakte kød og den fede sauce der giver åndenød og hjertebanken. Hvert 6. sekund dør der et barn af sult et sted i verden og vi kommer på sygehuset fordi vi har ædt for meget - det er SÅ ulækkert at tænke på.

    Vi giver hvad vi kan og sender så en tanke til dem der ingenting har inden vi sætter os til det veldækkede bord. Alligevel føler jeg mig som en kæmpe hykler, for weltsmertz er jo ikke sådan lige at få bugt med.

    Så ikke flere sure opstød fra mig. Fortsat rigtig glædelig jul til dig og dine :-)

    SvarSlet
  2. Det lyder ganske enkelt ulæækert !
    Nyd du din lækre julemad og det gode selskab :-)

    SvarSlet
  3. Tak I lige måde, kære du.

    Jeg forstår heller ikke, at folk på denne måde forspiser sig, men jeg mærker jo selv, at når man er i hyggeligt lag og frokosten eller middagen trækker ud, så ryger der lidt mere indenbords end sædvanligt.

    Knus fra engens land ;-)

    SvarSlet
  4. Jeg tro 110% på, at du ikke ender i Statistikken.
    Jeg hørte det i TV i aftes, hvis det ikke skyldes sygdom så synes jeg, at Falck mændene skulle have givet dem et brækmiddel, i stedet for, at køre dem på sygehuset.Jeg bliver så gal når jeg høre det, når man så samtidig læser, om hvor mange der har måttet søge julehjælp for, at kunne sætte mad på bordret juleaften til det børn.SÅ Er DET ER SKU DA FOR GALDT.

    SvarSlet
  5. Ja, det lyder ærligt talt lidt voldsomt. Måske er det, som du siger fordi folk ikke spiser fedt til hverdag og så reagerer så voldsomt. Kunne være interessant, at få belyst de nærmere omstændigheder. Hjertesyge kan reagere voldsomt, hvis de får for meget, måske har det primært været dem. Det andet lyder altså ulækkert.
    Håber I nyder lidt god, lækker julemad i stedet :-)

    SvarSlet
  6. Man skulle tro, at folk kan mærke sig selv, men åbenbart ikke. For mange er det også et chok for maven, at få al den fede mad.

    God weekend :-)

    SvarSlet
  7. Ja jeg er lige så uforstående overfor det som jer, nu hørte jeg at det kun var i hovedstaden at der havde været 267 udrykninger til folk der havde spist for meget, det gør jo ikke sagen bedre.

    Og nej jeg fik ikke forædt mig men havde en stille og hyggelig 2. juledag.

    Knus

    SvarSlet