søndag den 13. december 2009

Måske skulle man gå igang….

Overvejer kraftigt at få købt den første julegave i dag, ja det er heldigvis ikke noget jeg kan få stress over, er sikker på at jeg nok når det inden juleaften. Gaver burde helt afskaffes blandt voksne, det er jo ikke andet end bytte købmand, det sjoveste er næsten hvor folk ønsker sig penge, ja nu får du lige 200 af mig og så får jeg lige 200 af dig……. hallo – skal vi også lige synkronisere vores indpakning. Ja i en af mine kollegaers familie, bytter de penge og det har jeg moret mig meget over hele ugen. For mig skal gaver købes med omtanke og ikke noget – nu skal vi altså have det overstået agtigt.

IMG_1729

Hmm og hvad så med vores juleaften, ja den har jeg faktisk slet ikke fået planlagt endnu. Eneste barnet og jeg skal holde her på 1. det har vi aldrig prøvet før, og jeg må jo nok indrømme at det er ikke noget vi går helt vildt meget op i, jo det skal være en hyggelig aften, men det skal alle vores andre dage også. Jeg er dog sikker på at det nok skal blive godt.

Jeg tror ikke at der hersker nogen tvivl om at vores mindre interesse for julen hænger sammen med at Thomas netop døde i julen for 4 år siden, desuden har vi nogle mindre heldige juleaftener at kigge tilbage på, sådan tror jeg det er i alle familier, hvis man ellers tør at kigge indad.

Min holdning til julen er også at den er kørt op i et plan hvor man har glemt det egentlige budskab. Nu handler det mere om hvor meget man kan spise og hvor mange dyre gaver der skal købes. Jeg er sikker på at når jeg går op i byen idag så møder jeg de første 100 mennesker der stresser rundt med et forvildet blik i øjnene, mænd der ser pisse sure ud fordi de skal tilbringe deres søndag med indkøb, istedet for fodbold og børn der umulige, medmindre de ikke er blevet anbragt et af de steder hvor man kan få passe sine børn fordi….. det er så svært at have dem med ud at handle….. hvem er det lige der har gavn af alt det her.

Jeg er ikke julesur, jeg kan godt lide højtider og traditioner, men jeg ville ønske at vi alle stoppede lidt op og tænkte over hvad det hele handler om…..nærvær,omsorg, kærlighed, bekymring for sine medmennesker, hverdagens små mirakler, og det at være et godt menneske… !

Det var lige et opråb her 3. søndag i advent… ha en dejlig søndag

14 kommentarer:

  1. Julen er vel hvad man gør den til:)
    Vi har også haft nogle mindre heldige juleaftener i min familie, men derfor fejre vi det stadig og jeg glæder mig hvert år..
    Men hvad angår gaveræset kan jeg kun give dig ret! Vi giver ikke vildt store gaver og penge eller gavekort er ikke velkomment under vores træ..
    Jeg ved julen kommer hvert år, så jeg går i gang i god tid med gaveindkøb og oppyntning, så undgår jeg alt for meget stress..

    Det jeg glæder mig mest til er anden juleaften og julefrokosten hos mormor 2.juledag, gaverne er bar dejlige sidegevinster ved julen:)

    Knus

    SvarSlet
  2. Hold da op sikken en svada,nej Pernille julegaver til voksne skal ikke afskaffes, det er da hyggeligt, både at give og at modtage.Man må bare ikke tænke på det som noget der bare skal overståes, vi har jo vist det i et år. Glædelig dag i handlen.

    SvarSlet
  3. Julen er en mærkelig højtid - så mange stresser over alt og så den ene dag sidder de ned og hygger - nogen begynder den 25. at stresse over nytår.

    Jeg elsker julen. Men jeg slapper også af med al juleforberedelsen. Og elsker at give gaver. Specielt hvis jeg har fundet noget som modtageren bliver rigtigt glad for.

    Men tror stadig det er godt med en opsang - kender mange der kan gå helt i panik i december. Tja allerede i november.

    Knus Grith

    SvarSlet
  4. der er ikke noget at sige til, at julen har været en hård tid for jer de sidste år. Jeg håber i får en god aften sammen dig og din datter og måske noget mere familie?? Jeg elsker julen men jeg gider bestemt ikke stresse over den - derfor køber vi gaver i god tid. Det fungerer fint for os. Knus og rigtig god søndag.

    SvarSlet
  5. I vores familie har vi afskaffet julegaverne til de vokse. Netop fordi det er bytte bytte købmand og fordi vores familie er så stor. Børn får julegaver til de er 18 år, så stopper den der. Vi voksne hygger os i stedet med at kigge på børns glæde over gaverne og nyder aften og sludre. Vi har så pakkespil i stedet for, men der spiller vi hardcore, det er ikke sikkert man vinder, alle får ikke nødvendigvis en gave, men det er jo også bare for sjov... så no bad feelings der. I stedet har vi en hyggelig december og en januar uden den store stress, og vi ikke totalt flade som mange andre, fordi de har holdt jul i højt gear. Desuden hjælpes vi om julemaden i løbet af dagen og alle voksne betaler 300 kr. pr. person, så den som holder julen heller ikke skal stå for den store udgift. Sådan holder vi jul...

    SvarSlet
  6. Helt enig... Jeg synes også at folk bør sætte hælene i og stoppe op og genopdage julens budskab...ikke nødvendigvis den religiøse del, men det at være i nuet og i nærværet og omsorgen for alle... At det handler om at give og modtage, men ikke nødvendigvis dyre gaver...og ud med dem der giver hinanden penge...gaver skal nemlig gives med hjerte og omhyggelighed... :o)

    SvarSlet
  7. Åh, ja, Pernille... Her hos mig tænker jeg også hvert år på, hvordan min jul skal være.
    Hos min bror får de uanede mængder af gaver, de giver også sig selv gaver og hunden giver gaver og det virker nærmest kvalmende på mig.

    Så jeg vil hellere finde det helt rigtige eller lave noget selv og jeg bliver faktisk også mest glad, når mine børn og gemalen har lavet/ valgt en gave med hjertet.

    Jeg finder gaver i små etaper og vil helst selv pakke ind, for jeg glæder mig sådan til at glæde modtageren.

    Juleaften skal vi holde hjemme, gemalen, jeg, vores 4 tøser og gemalens far. Stille og hyggeligt. Ældstemin er vegetar, så hun og jeg skal eksperimentere med noget dejligt sammen - dét glæder jeg mig rigtig meget til, for vi hygger os, når vi er i køkkenet sammen.

    God gavekøbedag til dig. Jeg er sikker på, at der må være en café, der byder på en dejlig kop kaffe også :o)

    KH Mette

    SvarSlet
  8. Et godt opråb !
    :-)
    Og jeg synes I nu har alle muligheder, for at skabe de juletraditioner , I selv har lyst til.

    SvarSlet
  9. Ord til eftertanke, Tak for den:-)

    SvarSlet
  10. Du har ret, gaver skal gives med hjertet det er ikke en byttehandel.
    Og de der indkøbslister ( ønskesedler) der sendes ud, er jeg ikke glad for det er mig der er giver og mig der giver hvad jeg havd jeg syntes der kan glæde.
    Jeg elsker at give gaver..

    SvarSlet
  11. Pernille, jeg forstår godt at julen er en hård tid for dig, da du forbinder julen med så megen sorg. Tro mig, i forhold til den danske jul, så findes der overhovedet ikke jul hernede. Jo, der er da godtnok plastikgran rundt omkring og der findes da også lidt tam-tam, men de danske juletraditioner de findes ikke og dem kan jeg godt savne ind i mellem.
    Den med pengebytteriet, den var sjov og helt ude på overdrevet. Gaver synes jeg skal være noget man giver, fordi man gerne vil glæde en anden, om det så er en stor eller lille gave, det betyder ikke så meget, det er tanken der ligger bag.
    Med hensyn til sneen...... Min bonussvigerdatter siger ellers, at jeg som viking må have kontakt til vejrguderne, men det er ikke altid det virker, men jeg skal gøre hvad jeg kan.

    Knus til dig.

    SvarSlet
  12. Kære Pernille
    Hvis jeg skal starte hårdt og brutalt, så er alt juleriet ved, at blive for meget.Jeg kunne aldrig finde på at give penge i julegave.Jeg godt forstå du har det lidt svært ved juleaften, når Thomas døde julen. Juleaften for mig er en aften hvor familien samles, får lidt godt at spise synger et par julesalmer og stille og rolig pakker gaver( til rimelige priser, det er tanken der tælder).

    SvarSlet
  13. Det er SÅ rigtigt, Pernille!
    Du rammer helt plet i dine iagtagelser om den danske " søde" jul...;-)

    SvarSlet
  14. Helt enig mht. gaverne. I vores familie giver vi kun gaver til vores børn. I år giver vi så også hinanden en fælles gave - det bliver noget til køkkenet. Og at voksne giver hinanden penge - fuldstændig grotesk. God jul til dig og din datter.

    SvarSlet