tirsdag den 10. februar 2009

Hop med på legen...

Jeg er hoppet med på en leg fra Miri . Kort og godt gik det ud på at man skulle vælge de første 3 områder, steder eller ting i ens hjem der bragte en nogle gode oplevelser.
Der er mange ting der bringer mig glæder og oplevelser i mit hjem, men her får I lige dem jeg faldt over idag

Det første billede viser indersiden af min hoveddør, her bliver jeg tit rigtig glad , for hver dag skriver jeg lige en lille ting, som jeg kan gå og tænke over. Jeg elsker ordsprog og kloge ord og nu kan I ikke se hele døren, men der står " Nogle gange må man lukke øjnene for bedre at kunne se ", og det er da ganske rigtigt. Mine besøgende efterlader også tit beskeder og min datter skriver de sødeste ord.

Så kommer vi til min tallerkenrække, jeg har en svaghed for dem. Den her hænger lige over mit lille kontor i spisestuen. Tingene på den skifter tit alt efter hvilket humør jeg lige er i . Det er en skøn indretningsdims - der kan rumme de skønneste minder.

Sidst men ikke mindst, en måske underlig ting et usb modem. Men jeg har lige fået det i dag, og det gør at jeg blandt andet meget hurtigere kan komme i kontakt med alle jer derude i blogland - det giver så meget inspiration og glæde.

Hop med på legen hvis du har lyst.... det er ikke så dårligt at tænke over hvad der glæder en lige nu og her....

5 kommentarer:

  1. Den der dørtavle er en genial ide !
    Tallerkenrækken- et smukt samlings sted og usb modem- tja uden al den teknik var denne ide jo slet ikke opstået :-) Tak for at dele !

    SvarSlet
  2. Det var rigtig dejlige ting, du skriver om, Pernille. Både din tavle og din tallerkenrække er rigtig spændende ideer, jeg ville nyde at have selv! Jeg elsker også de der små sætninger, der kan sætte tankerne i gang, og fandt lige denne her:
    Glæden er som et lys, tænder du det for andre, falder dets skin tilbage på dig selv :-)

    SvarSlet
  3. Det er en god ide, med den tavle på døren.Jeg hopper med på legen en af dagene.

    SvarSlet
  4. Hej Alle sammen, ja den tavle er malet direkte på døren jeg har den både udvendigt og indvendigt og det er sgu da smart at kunne skrive til posten " Ingen rudekuverter i dag tak " :) det var en dejlig sætning madame . Miri du har ret i at uden den teknik der var vi jo slet ikke her. GODT Conny at du hopper med på legen. Til orientering - stadig ingen sne i Odense. God dag derude

    SvarSlet
  5. Har selv lige læst hvad jeg har skrevet.. griner jeg mener det var en dejlig sætning at DU skrev Madame :) :)

    SvarSlet