Sort - hvid søndag ....

Historien om mit lille sorte bord
For to år siden blev jeg ramt af en sygdom der lige sendte mig til tælling i rigtig lang tid, men jeg var så heldig at jeg overlevede.
Efter udskrivning fra Odense Universitetshospital, lå jeg hjemme og havde sygeplejerske 5 gange om dagen. Det stod på i fire måneder. Jeg havde mistet alle mine kræfter, så et mål var at jeg en kunne komme ud og gå uden en plejer.
Dagen oprandt så, hvor min veninde Mette tog mig under armen og vi bevægede os 400 meter væk, til en lille butik med gamle restaurerede møbler.
Her i vinduet stod mit lille sorte bord - og skreg Pernille - jeg måtte eje det, min købertrang var vendt tilbage, nu havde jeg ikke købt noget i flere måneder !

Bordet blev betalt og Birgitte, der havde butikken kunne godt se, at det kunne vi ikke lige selv bære hjem- min veninde Mette havde nok i at holde styr på mig.
Så sød som hun var, foreslog hun at hende og hendes mand ville komme med det samme dag når hun havde lukket butikken.
Jeg syntes godt nok at jeg kunne mærke nogle stik i det ene bryst da vi gik, og da jeg kom hjem måtte jeg gå til bekendelse. Min sygeplejerske blev tilkaldt og hun så at det var en kæmpe byld. Hun ringede efter en læge fra OUH og sagde at han måtte komme her, for hun vurderede at jeg var for svag til at skulle til at tage på hospitalet.
Lægen kom og som han sagde, så havde han aldrig prøvet at skulle fjerne sådan en satan i et privat hjem. Derfor havde han medbragt den sødeste lægestuderende, der skulle hjælpe og lære.
Nå, men Pernille lå så i sengen, der på det tidspunkt stod i spisestuen ,med den ene dubbidit i vejret, gammel læge står med sin skalpel, sød studerende står bagved med en sengelampe og lyser, så lægen kan se hvor han skal skære- Mette min veninde ligger ved siden af i sengen og holder i hånd - for vi kan jo ikke bedøve i privat hjem:)

Så ringer det da lige på dørtelefonen. Mette får trykket så døren kan gå op - og der står ægteparret fra butikken med mit lille sorte bord. Efter at have sundet sig lidt sagde manden ” jeg tror bare lige vi sætter det her ”.

Det må have været et syn for Guder.
Jeg har været i forretningen mange gange siden, den er desværre lukket nu, men hold da op hvor har vi grint og grint af den episode - som indehaveren Birgitte fortalte så havde den levering givet rigtig meget snak over aftensmaden.
Jeg elsker mit lille sorte bord fordi det minder mig om den dag hvor jeg kom lidt mere tilbage til livet.
På billedet bliver det brugt til min computer, men de dage er snart talte, jeg er ved at sætte et gammelt skrivebord istand og så skal jeg have lavet et kontorhjørne i min spisestue.

Nu var søndagen jo også hvid, men der er da en hvid stol på billedet, og den har også sin helt egen historie som i får en anden dag...

God søndag til jer alle, nu skal jeg ud og bage.....