torsdag den 27. august 2009

Min husalf har forladt mig....

Ja, jeg har jo ellers været så heldig at jeg har haft en husalf (Cecilie) ,der gjorde rent her en gang imellem på 1. Nu er det slut, skolestart og lektier ,er noget der tager tid, desuden har hun jo lejligheden downstairs der skal passes.

Så nu må mor her i gang med kost og spand. Og jeg har besluttet mig for, at det er ikke noget jeg vil være træls over, tværtimod så vil jeg lave det til en hyggelig ting og tænke på at jeg forbrænder 250 kilokalorier i timen, og at her bliver så nice.

Men, men, men jeg har dog overvejet om jeg ikke kan tilrettelægge mit arbejde sådan at jeg måske går bare 1 time før hjem om torsdagen ,så kan jeg tage mig kærligt af mit hjem så det står
nogenlunde rent og klart til weekenden.
Man kunne jo selvfølgelig gå ud og finde en anden alf, men jeg tror nu at jeg klarer den, med noget lækker musik og mine nye klude, som jeg lige har hæklet kanter på, en ide jeg har taget hos Mette Lykke.
I nat skal jeg sove i et helt rent soveværelse, uden en eneste nullermand, alt har været ryddet ud i dag, det var et hårdt slid at baske med min Mega size seng, men jeg er sikker på at jeg får en vidunderlig søvn i nat. Der var sneget sig nogle ting ind under min seng, og det er altså bare ikke godt, de er nu blevet båret ned i et af vores skure i gården - der er blevet brændt rigtig mange kalorier af i dag :)
Hvordan har du det med at gøre rent, syntes du det er sjovt eller træls eller har du en alf.....

19 kommentarer:

  1. Jeg elsker min torsdagsrengøring, og det har jeg gjort lige siden jeg gjorde op med andre menneskers opfattelse af rengøring som en sur pligt. Jeg skrev vist endda et indlæg om det. Nu er støvsugeren desværre brændt sammen, så jeg måtte springe over i dag.

    SvarSlet
  2. Pernille, det kan siges meget kort for mit vedkommende: Jeg hader at gøre rent!!!! Jordens mest utaknemmelige job
    Drømmer om en husalf:)

    SvarSlet
  3. Rengøring er en tilbagevendene opgave.. Så hvorfor ikke få det bedste ud af det, og blive god til det.. Jeg har det sidste stykke tid skiftet klude spande osv ud med nogle jeg syntes er pæne eller sjove, rengøring middeler der dufter godt.. Det er jo ikke nødvendiget at gøre det hele på en gang.. Jeg har 130 kvm, så jeg tager et rum grundigt af gangen. resten for en lidt mindre omgang..
    Jeg er faktisk blevet ret glad for at gøre rent..

    SvarSlet
  4. Nemt spørgsmål. At gøre rent er lige så hamrende kedeligt som at skrælle kartofler. Hader det og synes jeg spilder min tid jeg kunne have brugt på noget sjovere.

    Jeg håber, at når vi får nogle ting på plads her inden så længe, at jeg kan få en hus-alf. Vil elske at komme hjem til duften af rent hjem om fredagen. Eller bare hver anden.

    SvarSlet
  5. Ømt punkt. Jeg ville ønske jeg havde en alf. Fordi jeg ikke magter når jeg kommer træt hjem fra arbejde - men jeg prøver at komme så meget rundt som muligt, lidt af gangen. ;)

    SvarSlet
  6. de er blevet rigtig fine dine karklude..

    SvarSlet
  7. Rengøring er drønkedeligt! Drømmer om en husalf - og glæder mig til tvillingerne blive så store, at de kan sættes på opgaven ;-)

    SvarSlet
  8. Smukke karklude, som liver op i hverdagen.
    Jeg HADER at gøre rent, det fylder ualmindeligt meget i min tankevirksomhed og jeg er ved at bearbejde mig selv til at det er OK at få en husalf efter 37 år med rengøring! Startede med at tjene penge hjemme hos mine forældre som 15 årig, fik aldrig solgt den ide til mine børn, så det blev en fast foreteeelse at de gjorde rent ;-)

    SvarSlet
  9. Jeg kan godt lide at gøre rent og for mig er det tit en rigtig afstressende ting. Det ligesom at når hjemmet bliver gjort i orden, jamen så kommer der også orden i min hjerne...
    Jeg hører gerne lidt godt musik og så kører det eller derud af- men nu har jeg så også kun 65 kvm. at gøre rent på.
    Opvask derimod, det kommer jeg aldrig til at synes om!

    SvarSlet
  10. Jeg har netop fået en ny husalf. Hun kommer fremover om onsdagen og jeg elsker det allerede.
    Jeg har igrunden ikke noget imod rengøring, men jeg syntes ikke der er tid nok i min fritid til, at gøre rent. Samtidig er det svært, at vaske trægulv og ikke mindst vente på, at det tørrer omgivet af hunde og børn.
    Så jeg glæder mig til onsdag hvor jeg nu kan komme hjem og nyde et rent hus:)

    SvarSlet
  11. Jeg synes, det er træls at tænke på at skulle gøre rent, men så snart jeg er i gang, hygger jeg mig vældig godt med radioen tændt. Og det er jo en glæde at tænke på al den motion, vi får ;)

    Dine karklude er blevet meget, meget smukke!

    Varme klem og ha' en god fredag :-)

    SvarSlet
  12. Rengøring er ikke en favorit - men det skal jo gøres, og så kan man ligeså godt få det bedste ud af det. For det er egentlig ok, når først jeg er i gang med høj musik osv. Og hellere rengøring end madlavning!
    Mine børn hjælper til også.
    I denne her weekend står den på hovedrengøring, hvor hele familien hjælpes ad. Og nu ser jeg jo så frem til mandag morgen, hvor jeg vågner op og ligner et siv - for hvis man forbrænder 250 kalorier i timen, så sker der da virkelig ting og sager :-)
    Flotte klude, du har fået lavet.
    Hav en dejlig dag.

    KH Gittemay

    SvarSlet
  13. Håber du har sovet godt i nat,det er så dejlig, at komme seng når man lige har skiftet sengetøj og ingen nullermænd i krogene.Hvor er de rigtig lækkere dine nye klude.Jeg har svært ved at komme i gang med rengøringen,med det er super dejlig når det er gjort.Kan du have en god weekend

    SvarSlet
  14. Sifka du rammmer et vigtigt punkt nemlig menneskers opfattelse af rengøring som en sur pligt - hvor er det øv med din støvsuger.

    Hanne en husalf er også rigtig dejlig at have i huset :)

    Mette jeg har det ligesom dig med klude og rengøringsmidler, men jeg kan godt se at du har meget at skulle ordne, der er ikke andet at gøre end at tage det stille og roligt :)

    Fru E, det ville være skønt at komme hjem til et hjem der var ordnet, det har jeg jo prøvet et stykke tid og jeg har nydt det - håber at I får tingene i orden så der kommer en alf !

    Griner så skal de vist lige vokse lidt de tvillinger :)

    Frk. Bibo det er ikke sjovt når kræfterne ikke rækker til det, den situation har jeg været i og det var skrækkeligt !

    At få en husalf efter 37 år det er ikke for meget forlangt, så har du gjort den rent du skulle !

    MissMuffin det er ikke mærkeligt at din rengøring smitter af på din hjerne hvis man kan sige det sådan, det er ren feng shui, ryd op udvendigt og du får gjort rent indvendigt, det handler om velvære ! Jeg har det på samme måde !

    Åh Oline det var da dejligt med den onsdags husalf, jeg har også trægulve og ja det kan lige være et puslespil at få dem tørre inden at der kommer en hund i fuld firspring. :) Tillykke med alfen.

    Madame vi skal jo lige tænke over at vi sparer noget fitness der, :), næh når først man er igang er det ikke så slemt !

    Gittemay det er da skønt at huset lige får den store tur her i weekenden og hvis bare alle hjælper så er det jo ikke så skidt endda. Rigtig god fornøjelse med det !

    Conny der er ikke noget så godt som sengetøj der har hængt udenfor og jeg har sovet så dejligt.
    Kan du også have en god weekend !


    Knus og klem til alle jer derude i blogland

    SvarSlet
  15. Du kan jo overveje at slutte dig til de mange flyladies i verden :http://www.flylady.net/
    Det virker måske lidt komisk og amerikansk ved første øjesyn, men man kan sagtens plukke de ting ud der passer til én selv. Se også bloggen "Strik til marsvin" som roser "Flylady" meget.

    SvarSlet
  16. Det er en rigtig god ide med sådan en torsdagsrengøring, så der er fint og lækkert til weekenden.
    Heldigvis kan jeg godt lide at gøre rent, for det er jo nødvendigt. Vigtigt er indretning, men i høj grad også oprydningen, det er umuligt at gøre rent hvis det roder i følge Inge Norus og jeg er helt enig med hende.
    Superlækre klude du har fået lavet.
    God kamp mod nullermændene ønskes du af Lotus

    SvarSlet
  17. Jeg har det helt fint med rengøringen, men er jo også hjemmegående og holder skidtet nede lidt hver formiddag. Og dog, mit badeværelser trænger rigtig meget, det er blevet grusomt forsømt i denne uge.
    Super flotte karklude du har.
    En god weekend til dig

    SvarSlet
  18. Tusind tak for linket, det vil jeg da lige prøve at tjekke ud, jeg har aldrig hørt om det før, så dejligt med ny inspiration :)

    Knus

    Du og Inge har ret Lotus, hvis der ikke er gjort rent så kan indretningen være nok så flot :) ja jeg tror også at jeg vil holde mig til mit eget torsdagsarrangement :)

    Knus

    SvarSlet
  19. Dengang min alf forsvandt - af samme grunde, som din - ramlede hele verden. Fuldtidsjob for os begge og 2 små børn - det var lykken at komme hjem fredag - og huset var totalt rent.

    Har ikke haft andre end mig selv siden, og det går fint. Tager nok lidt lettere på det hele, når der ikke er småfolk i huset.

    Håber du finder en ny alf - selvom det er noget af det sværeste.

    SvarSlet