onsdag den 8. april 2009

Dagen i dag ...

Så skulle min lille gulddreng gerne ligge på operationsbordet i Karlslunde, han blev sendt afsted i morgens med tæpper og sovedyr og hele molevitten. Han syntes at det var kanon at han skulle ud og køre bil :)
Jeg venter bare på at høre noget.... men jeg må væbne mig med tålmod !!!
Dagen i dag bliver bare sådan en der lige skal overståes og så må vi tage den derfra.
Solen skinner, fuglene synger, og påsken nærmer sig, jeg skal kun lige arbejde i morgen.

Jeg har ikke fået gjort rent
Jeg har ikke fået handlet noget som helst ind
Jeg har ikke fået pyntet til påske
Jeg har ikke fået købt påskeæg
Jeg har ikke planlagt noget overhovedet.

Men jeg er sikker på at det bliver påske alligevel og længe leve Fakta !

19 kommentarer:

  1. Krydser fingre for at det går godt.

    Og JA, længe leve Fakta - har heller ikke fået købt noget som helst - ej heller påskeæg til mig selv. Men påske skal det nok blive - æg eller ej. ;-)

    SvarSlet
  2. Mine fingre er også krydsede...Du skal se, inden længe er han frisk igen :-)
    God Påske til dig :-)

    SvarSlet
  3. Frk. Bibo jeg er glad for at høre at jeg ikke er den eneste der ikke lige har styr på køleskabet her til påske, jeg må også indrømme at det er ikke noget jeg går så meget op i :)

    Jeg skal bare have noget maling, så klarer jeg påsken !

    Hej Anne jeg håber at du får ret, men jeg tror da på det bedste

    Kan I også have en god påske

    SvarSlet
  4. Rigtig mange gange pøj-pøj. Krydser fingre og sender mine bedste tanker. Har du dårlig samvittighed mht. ikke at have nået noget som helst kan du altid få det meget bedre ved at sammenligne dig med din søster, for hun har absolut ikke nået noget endnu, men det lykkedes altid alligevel. Dog tror jeg ikke der bliver pyntet op, da jeg aldrig har været særlig vild med påskepynt.

    SvarSlet
  5. Åh, hvor gør det mig ondt at høre, at Hugo har revet nogle ledbånd over!
    - Stakkels vovse.
    Dejligt at høre, at han bliver opereret på dyrehospitalet i Greve. Dem har jeg hørt så meget godt om.

    Det er morsomt, at du kalder ham din gulddreng. Det kunne jeg også kalde vores. Han er også en gulddreng i bogstaveligste forstand, idet han har fået indlagt guldklumper i begge hofter for tre år siden pga. hofteledsdysplasi. Han har ikke haltet siden :-)

    Pøj-pøj med søde Hugo, Pernille. Jeg håber alt går vel. Godt det er påske, så I har masser af tid til kærtegn og holden i pote :o)

    Rigtig god påske til jer!

    SvarSlet
  6. Jeg krydser fingre for, at operationen går godt!
    Her har vi heller ikke forberedt det store til påsken, vi har jo ferie og tager det hele som det kommer:)
    God onsdag til dig.

    SvarSlet
  7. Pøj pøj med Hugo. Du får sikkert snart besked om at det er overstået.

    M.h.t. kølewskabet, er mit godt nok fyldt op nu, men jeg skal også brødføde 5 mennesker i 5 dage. Var jeg alene, ville tingene nok råbe til hinanden, med stor chance for ekko ;)

    God arbejdslyst, Pernille!

    SvarSlet
  8. Ønsker det allerbedste for Hugo i dag...
    Det bliver jo påake unde alle omstændigheder...
    Tag du det som det kommer, det er klart at Hugo fylder det hele.
    Påskeknus.

    SvarSlet
  9. Held og lykke med ham lille Hugo...

    Mit køleskab giver ekko, pynten ligger stadig i kasserne... sådan kommer min påske til at foregå. Har kun konfirmationen i hovedet...

    Den lille skal til sin far - den ældste til kæresten... huset for mig selv, herligt, jeg når så dejligt meget...

    SvarSlet
  10. Du kan tro mine fingre har været krydsede hele dagen. Håber der snart er godt nyt. Vi skal lige ha handlet lidt her i eftermiddag - lidt skal der være i køleskabet men vi regner også med at skulle på "forældre-besøg" Pøj pøj med operationen! Knus

    SvarSlet
  11. Håber du nu har hørt noget, og dine punkter? tja den øverste blev gjort i lørdags, resten? vi når det nok, der kommer ingen børn hjem, vi bliver bare os to.

    God påske til dig og dine :-)

    SvarSlet
  12. Kære Pernille

    Jeg håber, at det er gået godt i dag med din lille hund.
    Og ja, det skal nok blive påske, også selv om du ikke når hele listen. Bare der bliver tid til hygge og lidt guf fra Fakta, så skal det nok gå. Krydser fingre for hunden.
    Kærlige hilsner fra
    Hanne

    SvarSlet
  13. Håber din dag bliver god, trods alt.

    SvarSlet
  14. Pyha, Pernille, du holder også os herude på pinebænken - du bliver nødt til at fortælle os, når du hører noget om Hugo. Fingre og tæer er krydsede her :-)

    SvarSlet
  15. Ja Pernille - vi kan jo snart ikke holde ventetiden ud mere. Håber det er gået godt med Hugo?

    SvarSlet
  16. Ja Pernille, nu må du have hørt noget. Jeg håber det er gået god med Hugo. Jeg har feberreddet mit tomme køleskab og opdagede at mange mennekser var lige så sent ude. Ups Påskeæg? hmmm Fakta, godt der findes en Fakta.

    SvarSlet
  17. Når bare Hugo får det godt igen, så skidt med, hvad du har nået indtil nu. Påsken kommer alligevel, og Fakta klarer alt andet. Sådan er det nogen gange.
    Jeg håber, som alle andre, at det er gået godt. Knus herfra.

    SvarSlet
  18. Hvordan går det med Hugo, Pernille?
    Jeg bliver da helt bekymret over, at vi ikke hører noget...
    Jeg håber, at operationen er vel overstået.
    Men I har selvfølgelig også et stykke vej at køre hjem, og din lille gulddreng trænger til kærlig omsorg.
    Håber, at vi snart hører fra jer.

    SvarSlet
  19. Tak tak allesammen for jeres opbakning og kommentarer omkring Hugo.

    Operationen er nu overstået og det ser ud til at det er gået godt.

    De næste mange uger bliver noget af en prøvelse for os, men det skal vi nok klare, vi tager en dag af gangen.

    Jeg har som sagt slet ikke fået gjort klar til påske, men det er jeg sikker på at vi overlever, der er jo butikker der har åbne og jeg lørdag har det hele jo åbnet igen så vi kommer ikke til at lide nogen nød :):)

    SvarSlet