mandag den 13. april 2009

Farve på tilværelsen ....

Jeg har boet på rigtige mange mange, sådan indretningsmæssigt, det tror jeg de fleste har. Der har for mange år siden været et orange køkken i mit liv, jeg har boet udelukkende med design, og de sidste år har min kærlighed til gamle møbler der er malet været in. Det er den stadig blandet med design. Så det er faktisk de samme møbler jeg bruger bare på en anden måde.
Men der har også sneget sig noget fransk stil indover, adieu - nu skal det være slut, det sidste franske islæt ryger idag for nu vil jeg have farver, jeg tror jeg trænger til det. Kun som farveklatter, jeg er sikker på at jeg har masser hvis jeg går på opdagelse i tingene. Jeg har jo været til Rice udsalg mere end en gang.:)


Så det bliver en travl mandag her på første, for jeg er jo stadig igang med at svinge den hvide pensel. Men når jeg får en ide så skal det være nu.........
Kan du også godt lide at lave om ?....

22 kommentarer:

  1. Jeg tror, det er noget, der ligger vores generation til, at skifte stil, så det hele tiden føles nyt friskt. Vores gang blev malet for ca 15 år siden og nu skal der altså ske noget (tanken har strejfet mig i mange år). Dengang var der farvet på i alle rum.
    Når jeg er på besøg hos min mor, slår det mig, at hun ikke har skiftet stil så længe, jeg kan huske tilbage. Hendes hjem er blevet en vane.

    God fornøjelse med udskiftningen af stil og god 2. påskedag.

    SvarSlet
  2. Ja Kari du har nok ret, den ældre generation laver ikke så meget om, undtagen min mor :) mine tidligere svigerforældre havde haft deres lysestager stående det samme sted i 30 år, det er helt sikkert noget der aldrig sker her.
    Det kunne da godt være du skulle igang med den gang Kari.

    Kan du også have en god 2. påskedag

    SvarSlet
  3. Kære Pernille
    Tidligere i mit liv, skulle alt være efter en snor i mit hjem, på den måde at forstå, at tingene skulle hænge perfekt sammen, men her i det gamle hus, er jeg ikke tilfreds, men det bliver jeg, for nu er det kun mig der bestemmer, og som jeg har nævnt, så kommer containeren i morgen, og så ryger alt det jeg ikke vil have mere, jeg har meget stående fra min mands barndomshjem, og det har jeg ikke den samme tilknytning til, som min mand havde, og nu er der gået over et år, hvor jeg ikke har brugt eller kikket på det. Jeg har naturligvis nogle ting, som ikke skal væk, det er fælles minder, men nu gider jeg ikke mere, at hele pulterkammeret er fyldt med noget jeg aldrig får brug for, det bliver en kraftig oprydning, og det skulle så give mig den plads, som gør, at jeg kan få huset indrettet som jeg vil have det, min ene stue er stort set i orden, og soveværelset bliver klar om 8 - 10 dage, så er det spisestuen og køkkenet, som der skal ses på med kritiske øjne.
    Knus
    VIbeke

    SvarSlet
  4. Vi har ikke så mange muligheder for at flytte på møblerne men jeg elsker at skifte rundt på "pynt" - blomster og puder. Og apropos puder - så skal vi snart ha nogle nye til sofaen ;) God fornøjelse med maling og flytten rundt på tingene. Ved du hvornår der er Rice lagersalg igen? Knus og god mandag.

    SvarSlet
  5. Åh, jeg elsker at pusle derhjemme. Om det er maling af møbler, indkøb af nye potteplanter eller den helt store tur, så synes jeg bare det skønt..
    Min stil er meget feminim og jeg kan ikke fordrage designerting- så når Kristian og mig flytter sammen i nærmeste fremtid bliver det en hård omgang:)
    Jeg elsker det lyse, rene og romantiske, og jeg elsker at være hjemme i min hule med tændte stearinlys og friske blomster..

    SvarSlet
  6. Vibeke det er rigtig godt at du får ryddet op og sorteret, så blive det helt ligesom du vil have det og det er rigtig godt for ens trivsel. Jeg har stadig også en del fælles minder fra Thomas, det skiller man sig jo ikke sådan af med, jeg har stadig hans trompet stående i dens trompetkasse, den kommer jeg aldrig til at kunne gå af med, selv om den nok kunne have dækket en hundeoperation :)

    Jeg har stadig flyttekasser der ikke er pakket ud efter 3 år, og jeg har ikke manglet noget af det så det ryger ud her til sommer.

    Ja MissMuffin det kan godt være hårdt lige at skulle finde den fælles stil. Jeg kan nu godt lide design, jeg syntes det kommer meget an på hvad det bliver sat sammen med :)

    Hmm Anette de plejer at sende en mail fra Rice når der er lagersalg, jeg skal nok skrive det her på min side, det er jo kun her i Odense, men det er værd at komme efter. Jeg har heller ikke så mange muligheder for at flytte om så det er også mest i tilbehøret, og det er helt sikkert at jeg skal op og købe ind til puder til min sofa, jeg må tjekke stof og stil for jeg har ikke lige råd til puder til 500 kr når der skal være flere af dem :)

    Kan I alle have en god 2. påskedag, jeg forsætter projektet.

    SvarSlet
  7. Hej Pernille

    Glæder mig til at se du bliver ferdig. Du kan tro jeg kan lide at lave om ,det er mest sommerhuset jeg laver om,der må der gerne være gammel ting der oser af romantik, det synes jeg passer til huset.

    SvarSlet
  8. Jamen bare nye puder og plaid, kan give stuen noget helt nyt,sommeyider skal der ikke så meget til. Men det er også rart, at skifte fra vinteren med en ting til sommeren med en anden.

    SvarSlet
  9. Conny hvis jeg havde et sommerhus eller en kolonihave så ville det helt klart også blive i den romantiske stil, den syntes jeg passer godt til det.

    Ja Schufri der skal såmænde ikke mere til en nogle plaider og nogle puder. Tæpper har jeg masser af, det er lige puderne det kniber med, men der må jeg bare sy nogle, så er sofaen som ny. Jeg har heller ikke mine medusaer oppe så dem skal jeg lige finde frem.

    God dag

    SvarSlet
  10. Jeg synes, det er så smukt med dine farveklatter, Pernille, - det elsker jeg også selv. Også at skifte ud engang imellem, selv om det er lidt sværere, når man er to, der skal være enige :o)
    Vi har mange neutrale farver, natur, sort, hvidt og små ting som pangfarver, puder og blomster fx ...

    SvarSlet
  11. Ja Madame det er straks værre når man er to der skal blive enige :)
    Jeg har også selv alle mine basisting i sort, hvid, grå og natur, så er det lettere at lave om på det hele, når det lige kommer over en.:)
    Håber at du har haft en god påskefrokost idag
    Klem herfra

    SvarSlet
  12. Jeg elsker, at flytte om og nyindrette huset, til stor irritation for resten af familien:)
    I de sidste 5 år har vi indrettet os efter Feng Shui og det er stadig det jeg tager udgangspunkt i når der skal ske noget nyt. Vi har dog valgt, at have hvide vægge og er snart ved, at have malet alle farverne over, kun stuerne og soveværelset mangler.
    Det er nogle smukke farver du har valgt, at "klatte" med:)

    SvarSlet
  13. Hej Oline, ja jeg elsker altså også at rykke rundt og jeg gør det tit.Her hos mig er det hele også hvidt, men derfor kan man sagtens bo med feng shui, var der ikke noget med at I havde haft en konsulent ude og indrette hos jer ?
    Håber at du har haft en rigtig dejlig påske

    SvarSlet
  14. For god ordens skyld skal jeg lige sige at billedet her ikke er taget hos mig. Fuglen er min egen og jeg har også tæppet, den lilla kurv og en af puderne, men det er sådan det gerne skulle ende med at komme til at se ud !

    SvarSlet
  15. Jeg er i de sidste 4 år flyttet ca. hvert halve år, så der er blevet rykket lige lovlig meget rundt! Og når jeg så endda har boet halve år ad gangen i Grønland (mens mine egne ting stod i DK), har jeg i den grad nydt at komme hjem og finde mine egne ting frem.

    Næste projekt bliver at smide de ældgamle ABC-reoler, som jeg har haft siden jeg var 10, ud af stuen, uha, det bliver en god dag! Der er planlagt tur til Ikea, når vi kommer til Danmark næste gang, og så skal der købes nye reoler. Det allerbedste bliver dog at få mit skrivebord og mine stole, som jeg har arvet af min mormor og morfar, sat ind i stuen, når containeren med mit sidste flyttegods kommer herop i løbet af sommeren :-)

    SvarSlet
  16. Grønlandsposten så har du da også rykket noget rundt. Jeg har også haft de abc reoler- puha det er mange år siden, men de er smadder gode.
    Det bliver da dejligt for dig at få det sidste flyttelæs op.
    Her i november åbner nordens største Ikea, her i Odense, det glæder jeg mig meget til. Kan godt lide at købe nogle møbler der og så lave dem lidt om.
    Kan du have en dejlig aften

    SvarSlet
  17. Jeg elsker, som dig, hvide gl. møbler med historie. Jeg kan ikke gennemføre en bestemt stil - prøver gang på gang. Men jeg elsker ting - mine to store piger ryster på hovedet af mig, min mand hader når jeg flytter rundt, det gør jeg knapt så tit længere - nu er det næsten kun billeder, spejle, pynteting og blomster der flyttes rundt på. Jeg har haft farver på vægge, husker du de gule stuer? den var jeg med på :-) i øjeblikket her jeg lilla vægge i et af mine badevær. det er kun fordi jeg ikke har kunne tage mig sammen til at male det, efter at vi er flyttet ind - det skal være hvidt. Min indretning skal passes med, at min mand er stor hifi fanatikker så der skal være plads til en KÆMPE pladesamling, stort gl. steroanlæg med højtaler og en hel masse cd´er. - Der ville jeg finde en masse kvm, hvis jeg var alene
    :-) God arbejdsuge til dig, Synd at Hugo stadig har ondt og skal holdes i ro.

    SvarSlet
  18. Jeg ville ønske jeg havde pengene og pladsen til at flytte rundt... er så træt af mine træfarvede møbler, i øjeblikket... så sommerferien kommer helt sikkert til at stå i det hvide malings tegn. Så tror jeg, jeg igen kan holde ud at se på mine ting ;-)) ville ønske jeg kunne have nået det, både tidsmæssigt men også pengemæssigt inden søndag... ;-))

    Synes du har indrettet dig helt vildt fedt ;-)) er bare lidt misundelig... skal nok bare blive bedre til at tro på mig selv, at det nok skal blive godt, det jeg går i gang med ;-))

    SvarSlet
  19. Hej Lis om jeg husker de gule stuer, ja det kan du tro, jeg hoppede mærkeligt nok ikke med, jeg har altid kun haft hvide stuer, men min datter havde et gult værelse det var tilmed noget der var duppet på med en svamp, meget fikst på det tidspunkt :)
    Ja jeg kan godt huske hvordan det er at bo sammen med en musikfreak. Thomas var jo musikker så han gik meget op i alt sådan noget, på det tidspunkt hvor han levede boede vi i et lille lejet hus, han fik det ene børneværelse så kunne han gøre hvad han ville der, resten af huset var mit :)
    Jeg har haft højtalere der var lige så store som et køleskab stående i stuen, det var altså noget af en belastning, så dem måtte han have i sit rum :)

    Rigtig god uge til dig også

    SvarSlet
  20. Kære Kirsten er det allerede nu på søndag at du har konfirmation. Hold op det går hurtigt. Pyt da med at du ikke når det inden, så har du noget at se frem til. Når du nu skal til at male så kan du i Silvan købe en maling der hedder Basic 50, det er træ og metalmaling, en kæmpe bøtte med 2,5 liter koster 160 kr og der er til rigtig mange møbler. Jeg har malet i møbler i rigtig mange år og brugt mange slags forskellig maling, også grunder , men den her virker, du skal bare vaske møblet af og så male. Ligegyldigt hvad man maler med skal det males om et par år igen, hvis man maler hvidt.

    Kirsten jeg er sikker på at det nok skal blive godt det du går igang med, bare vent og se, man kan mere end man lige tror. Du har helt sikkert også fået arrangeret en dejlig fest for din datter på søndag.
    Så tro du bare på dig selv, det skal nok blive godt.

    Kan du have en dejlig uge selv om du nok får lidt travlt med de sidste forberedelser.
    Kærligst pernille

    SvarSlet
  21. Muligvis et dumt spørgsmål ;-)) hvorfor skal det males om igen, efter et par år? Når der males med hvidt...

    SvarSlet
  22. Kirsten det er ikke et dumt spørgsmål, det er bare ligesom at det alligevel bliver lidt gult efter et par år :) nu er jeg også sådan at jeg vil have det helt kridt hvidt, jeg mener at dem der har opfundet farven modehvid burde skydes :)
    Hvis du nu maler en anden farve så tror jeg det kan holde altid !

    SvarSlet