onsdag den 5. august 2009

Endelig var vi der....

Så lykkes det efter utallige forsøg at komme til Svendborg. Mette fik forbud mod at dreje andre veje end dem jeg sagde.
Jeg skal love for at vi har trasket rundt og besøgt et hav af butikker og genbrugsbikser . Svendborg er en meget charmerende by og skulle jeg vælge en anden by på Fyn end Odense at bo i, så kunne det meget nemt blive den. Faktisk så var jeg ved at købe hus der for 21 år siden, men dengang tog det en krig at køre til Odense, hvor vi begge havde arbejde, så det blev droppet til fordel for Odense.
Jeg havde læst om at Røde Kors havde en stor butik ,der kun havde åbent onsdag og lørdag, den lå nede langs havnen på vej til Thurø. Vi var i den, men den var lidt skuffende. Vores medbragte mad blev indtaget lige over for, på kajen ind mod Svendborg Havn med udsigt til Thurø, det var fantastisk smukt.

Derfra gik turen videre og inden vi vidste af det havnede vi på Thurø, her var vi øen rundt, desvære gik mit kamera tør for batteri så det er ikke så mange billeder, der er blevet taget.
Det første der mødte os på Thurø, var alle de her skilte ,hvor de bød de beboere der havde været væk velkommen hjem - sikke et sammenhold, der var ikke noget skilt til mig da jeg ramte Odense her til aften :)
Turen hjem var en større udfordring. Vi kunne have valgt motorvejen, men det gør vi jo aldrig.

Vi var i den rigtige retning ,Odense 23 km stod der på et tidspunkt. Efter 15-20 minutter kom der igen et skilt, Odense 26 km, ja vi ved ikke hvad vi har lavet, men vi væltede os rundt i bilen af grin, vi mente absolut begge at vi havde kørt ligeud hele tiden.

Da vi nærmere os Ringe By, siger Mette, nej se Pernille der ligger Assens, hvis jeg ikke lige havde været ude og tisse i en grøftekant - så var det gået galt her, jeg tror jeg grinte de næste 10 km, jeg kunne næsten ikke få vejret. Der er ikke noget at sige til at det nogle gange går galt og at det tog os tre forsøg at komme til Svendborg - men vi hygger.
Der blev sunget Kim Larsen til den helt store guldmedalje i dag, jeg har ikke lige styr på hvor mange gange vi har sunget Midt om Natten for den ene cd begynder med den melodi, og hver gang vi havde standset bilen, startede den forfra.

Men det har været en skøn dejlig dag ud i det blå - næste gang må vi sgu hellere tage til Assens :) - livet er sjovt uden en GPS

Kan I have en god aften....

15 kommentarer:

  1. Sidste gang jeg var tværs over Fyn var sammen med min søster på vej fra Middelfart mod Nyborg hvor vi gjorde stop, for at drikke den kaffe, vi havde inviteret os selv på hos den fynske kusine, inden turen gik videre mod Sjælland og København.
    Men altså kort efter Odense besluttede vi, at det der med motorvejen, det gad vi ikke. Med det resultat at vi Krydsede motorvejen indtil flere gange, mødte spærrede veje og Langeskov mere end en gang - sjovt nok kørte vi direkte og uden problemer, da først vi Nåede Nyborg, og det selvom vi ankom fra en anden kant end forventet :)

    - Det er skønt at se nyt, dejligt I kom så vidt omkring og havde det sjovt :)

    SvarSlet
  2. ja Fyn er fin.og måske trods dens lidenhed - uudgrundelig---svært ord --- men godt I fandt Svømborgh og godt , I fandt O'ense igen. kh

    SvarSlet
  3. Jeg har bare sådan et skønt billede af dig og din veninde i mit hovede. Kan forestille mig hvordan bilen bobler af glæde og hygge og høj musik :o)

    SvarSlet
  4. Nej, hvad skal man dog bruge en GPS til. Som du selv skriver - det andet er MEGET sjovere. Især når man bare beslutter sig for at køre ud i det blå og se, hvor man havner. Jeg er nærmest vokset op på den måde - vi havde nogle super sjove ture i min familie gennem årene. :-D

    SvarSlet
  5. :)Godt der ikke var en GPS i bilen, så havde I jo ikke fået rørt lattermusklerne, og vi læsere ikke et dejligt indlæg om turen ud i det blå. Jeg har heller ikke GPS, men klarer mig med et landkort.

    SvarSlet
  6. Det lyder som en pragtfuld tur I har været på. Du har fuldstændig ret i, at Svendborg er en skøn by og der var i hvert fald tidligere et hav af skønne, skønne butikker med mange fristende ting.
    Jeg vil mene, at turen nok har fået et ekstra plus ved at I delte den med Kim Larsen :-)

    SvarSlet
  7. Yngste og jeg lå på campingpladsen i Odense, sidste sommer. Tog turen til Svendborg en dag, hvor vi desværre ikke havde tid nok, øv... for sikke en dejlig by. Vi tager turen igen næste år. Indlogerer os på Odense camping igen og så tager vi en HEL dag til Svendborg... vi nuppede også broen til Thurø, og bemærkede også alle velkommen hjem skiltene... sikke en dejlig gestus, til de der har været på langfart.

    Det ses vist ikke andre steder i det ganske danske land ;-)

    SvarSlet
  8. Tak for en herlig fortælling :-)

    SvarSlet
  9. Sikke en skøn tur i havde i går. At i så samtidig har fået rørt lattermusklerne er da skønt. Svendborg lyder som en dejlig by. Knus og god dag.

    SvarSlet
  10. Sikke en masse man kan opleve uden en GPS - det var dejligt at læse om jeres hyggelige dag! Og sikke skønne billeder du har taget! Jeg er jo også vild med lune Larsen - og nu må jeg hjem og finde hans cd'er frem igen.

    Ha' en dejlig torsdag, varme klem :-)

    SvarSlet
  11. Pernille det lyder som om at I kørte nøjagtigt som os, man må sige at man får set en masse, og vi havde det sjovt :) selv om vi også kom en anden vej end forventet
    Knus

    Lone, Fyn er en rigtig dejlig ø, som du skriver trods dens lidenhed :) her er mange ting at se.
    Knus

    Fru E, så tror jeg at du har fået det helt rigtige billede ind på hornhinden :) vi havde meget meget glæde.
    Knus

    GPS det er slet ikke noget for os Bibo :) jeg kan godt se det smarte i den hvis man skal noget vigtigt men ellers går det fint uden. Du må have haft en sjov barndom :)
    Knus

    Manna du har da helt ret, jeg har faktisk tænkt på at det ville være godt med et landkort i bilen, det må vi have købt :)
    Knus

    Annette det er helt sikkert Kim Larsen gjorde meget godt på den tur, minder, skrål og grin :)

    Knus

    Kirsten det lyder da hyggeligt at I kommer til Odense næste sommer, du må sige til hvis jeg skal give en rundtur :)
    Knus

    Tusind tak skal du have Miri
    Knus

    Anette det er helt sikkert en by der er værd er besøge, den har spændende butikker og veje der snor sig op og ned.
    Knus

    Madame jeg havde hele boksen med, og vi hørte hele molevitten, rigtig hyggeligt, nu skal jeg snart ud og høre ham live :)
    Klem

    SvarSlet
  12. Hold da op en festlig tur, I piger har haft :-) Hvor heldig kan man også lige være, at Kim Larsens 'Midt om natten' går i gang, hver gang, man starter bilen?

    Thurø-boernes idé med at hilse hinanden velkommen hjem, kunne jeg godt tænke mig, man tog op på Frederiksberg :-)

    SvarSlet
  13. Griner, Lone jeg giver dig ret hvor heldig kan man lige være at det er den melodi der starter pladen. Ja de kunne altså også godt lære lidt her i Odense af de skilte :)

    Knus

    SvarSlet
  14. Jamen det kunne da godt være, vi gerne ville have en "indfødt" guide til næste sommer ;-))

    SvarSlet
  15. Så siger du bare til Kirsten, jeg skal gerne vise jer rundt :)
    Knus

    SvarSlet